Sag anlagt den 29. januar 2013 - Club Hotel Loutraki m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-57/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Club Hotel Loutraki (Loutraki, Grækenland), Vivere Entertainment AE (Athen, Grækenland), Theros International Gaming, Inc. (Patra, Grækenland), Elliniko Casino Kerkyras (Athen), Casino Rodos (Rhodos, Grækenland) og Porto Carras AE (Alimos, Grækenland) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse COMP F3/MC/erg*2012/127386 af 29. november 2012, hvorved sagsøgerne ikke fik medhold i deres klage af 4. april 2012 vedrørende den statsstøtte, som den græske stat angiveligt har ydet til OPAP, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af sagsøgernes ret til kontradiktion som fastsat i artikel 108, stk. 2, TEUF ved Kommissionens undladelse af at indlede en formel undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 4, samt artikel 6 og 20 i forordning nr. 659/1999, hvilket udgør magtmisbrug.

Kommissionen har tilsidesat artikel 108, stk. 2, TEUF og forordningens artikel 4ff., for så vidt som den i det væsentlige gennemførte en formel undersøgelsesprocedure uden at opfylde de formelle krav herfor og dermed tilsidesatte sagsøgernes/klagernes såvel som andre berørte parters ret til kontradiktion.

Sagsøgerne gør subsidiært gældende, at deres ret til at blive inddraget i sagen under den indledende undersøgelsesprocedure er blevet tilsidesat.

Andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten og sagsøgerens ret til god forvaltning i henhold til artikel 296 TEUF og artikel 41 Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Ved at udelade alle vigtige økonomiske data og tal angiver den anfægtede afgørelse ikke klart og utvetydigt Kommissionens ræsonnement på en sådan måde, at sagsøgerne kan bedømme baggrunden for konklusionen om, at de omhandlede foranstaltninger ikke udgør statsstøtte. Disse mangler kan ikke begrundes under henvisning til pligten til at beskytte forretningshemmeligheder.

Sagsøgerne har også bestridt den fortrolige art af de afgørende økonomiske data.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af sagsøgernes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse som foreskrevet i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Af samme grunde som angivet under det andet anbringende er sagsøgernes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse blevet tilsidesat. Sagsøgerne hindres i direkte at anfægte den anfægtede afgørelse, eftersom de på ingen måde er i stand til at vurdere de grunde, som ligger bag afgørelsen, idet den udelukkende er baseret på økonomiske data, hvoraf ingen er blevet offentliggjort.

Fjerde anbringende om en åbenbar retlig fejl ved en samlet bedømmelse af foreneligheden af den eksklusive licensaftale og tillægget og ved konklusionen om, at disse ikke medførte nogen økonomisk fordel for OPAP.

Tildelingen af en økonomisk fordel, som udgør et formelt krav for konstateringen af statsstøtte, skal vurderes inden for et specifikt marked og ikke på grundlag af en samlet bedømmelse, som kædes sammen med andre lignende foranstaltninger, som er blevet indrømmet den samme modtager på et andet marked, uanset om disse markeder er sammenlignelige. I modsat fald vil beskyttelsen af konkurrencen være ufuldstændig.

Under alle omstændigheder bør der ikke foretages en sådan samlet bedømmelse af foranstaltninger anvendt i løbet af forskellige perioder.

____________