Sag anlagt den 8. maj 2024 – Versiontech mod EUIPO – Verizon Trademark Services (VersionTech)
(Sag T-242/24)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Versiontech, Inc. (Brooklyn, New York, De Forenede Stater) (ved advokat I. Díaz de Bustamante y Terminel)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Verizon Trademark Services LLC (Washington, De Forenede Stater)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: Versiontech, Inc.
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket VersionTech – EU-varemærke nr. 17 017 336
Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. marts 2024 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 31/2023-1)
Påstande
Det anerkendes, at der ikke er nogen sandsynlighed for forveksling af den relevante kundekreds for de omhandlede tegn.
Den anfægtede afgørelse annulleres.
Den delvise sletning af det omtvistede varemærke tilbagekaldes, og varemærket opretholdes i sin helhed.
Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at bære alle omkostninger i forbindelse med ugyldighedssagen, appelsagen ved EUIPO og appelsagen ved Retten.
Anbringende
Tilsidesættelse af artikel 60, stk. 1, sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.
____________