Language of document :

Sag anlagt den 24. september 2007 - De Fays mod Kommissionen

(Sag F-97/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Chantal De Fays (Bruxelles, Belgien) (ved avocats P.-P. Gehuchten og Ph. Reyniers)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 21. juni 2007 samt om fornødent dennes afgørelse af 21. november 2006 annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale det vederlag, der har været genstand for suspensionen med tillæg af renter.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der er tjenestemand ved Kommissionen, og som lider af en sygdom, der angiveligt indebar, at hun måtte udeblive fra tjenesten, har anfægtet ansættelsesmyndighedens afgørelser, hvorefter hendes tjenestefravær efter den 19. oktober 2006 anses for ubeføjet, og den deraf følgende anvendelse af artikel 60 i vedtægten for tjenestemænd for De Europæiske Fællesskaber i hendes tilfælde.

Sagsøgeren har først gjort gældende, at den mæglingsprocedure, der blev iværksat i medfør af vedtægtens artikel 59, forløb i strid med hendes ret til forsvar og til kontradiktion. Den uafhængige læges erklæring er desuden ikke behørigt begrundet, og det er åbenbart, at den er behæftet med et fejlskøn.

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at den afgørelse, hvorved hun blev pålagt at møde på arbejde, tilsidesætter forsigtighedsprincippet henset til den foreliggende lægefaglige viden.

____________