Sag anlagt den 18. september 2015 – De Capitani mod Parlamentet

(Sag T-540/15)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Emilio De Capitani (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne O. Brouwer og J. Wolfhagen)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets afgørelse A(2015)4931 af 8. juli 2015 om afslag på fuld aktindsigt i dokumenterne LIBE-2013-0091-02 og LIBE-2013-0091-03, der er knyttet til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde og Uddannelse på Retshåndhævelsesområdet (Europol) og om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA, annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder eventuelle intervenerende parters omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat to anbringender.

Det første anbringende vedrører en retlig fejl og en urigtig fortolkning af artikel 4, stk. 3, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

Sagsøgeren anfører, at Parlamentet begik en retlig fejl og anvendte artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001 urigtigt, idet:

aktindsigt i de begærede dokumenter, der indgår i lovgivningsproceduren, ikke specifikt, faktisk eller på nogen ikke-hypotetisk måde skader den lovgivningsmæssige beslutningsproces

Parlamentet overser, at lovgivningsmæssige forarbejder, navnlig efter Lissabontraktatens ikrafttræden, er underlagt princippet om den bredest mulige aktindsigt

Parlamentet, såfremt artikel 4, stk. 3, stadig finder anvendelse på lovgivningsmæssige forarbejder efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, har begået en retlig fejl og anvendt afvejningen af den mere tungtvejende offentlige interesse forkert.

Det andet anbringende vedrører det forhold, at der mangler en begrundelse i henhold til artikel 296 TEUF.

Ifølge sagsøgeren har Parlamentet ikke begrundet, hvorfor det gav afslag på aktindsigt i de begærede dokumenter på grundlag af artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001, idet det ikke gav nogen begrundelse for, (i) hvorfor udlevering af de begærede dokumenter faktisk og specifikt ville skade den pågældende beslutningsproces, og (ii) hvorfor der ikke i denne sag foreligger en mere tungtvejende interesse.

____________