RETTENS DOM (Tredje Afdeling)
19. september 2012 (*)
»EF-varemærker – EF-figurmærket VR – mangel på ansøgning om fornyelse af varemærket – slettelse af et varemærke ved udløbet af registreringen – begæring om restitutio in integrum – artikel 81 i forordning (EF) nr. 207/2009«
I sag T-267/11,
Video Research USA, Inc., New York, New York (De Forenede Stater), ved barrister B. Brandreth,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved P. Bullock, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. marts 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1187/2010-2) vedrørende en begæring om restitutio in integrum,
har
RETTEN (Tredje Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, O. Czúcz (refererende dommer), og dommerne I. Labucka og D. Gratsias,
justitssekretær: fuldmægtig S. Spyropoulos,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 24. maj 2011,
under henvisning til svarskriftet, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 2. august 2011,
og efter retsmødet den 6. marts 2012,
afsagt følgende
Dom
Retsforskrifter
1 Artikel 47 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1), som ændret (nu artikel 47 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1)), fastslår:
»Fornyelse
1. Registreringen af EF-varemærket fornyes efter ansøgning fra indehaveren af varemærket eller fra enhver person med udtrykkelig bemyndigelse fra førstnævnte, såfremt gebyrerne er betalt.
2. Harmoniseringskontoret giver indehaveren af EF-varemærket […] meddelelse om registreringsperiodens udløb i god tid forinden. [...]
3. Ansøgningen om fornyelse skal indgives i løbet af et tidsrum på seks måneder, som udløber den sidste dag i den måned, i hvilken beskyttelsesperioden udløber. Inden for dette tidsrum skal gebyrerne også betales. Ansøgningen kan desuden indgives og gebyrerne betales inden for en yderligere frist på seks måneder regnet fra dagen efter den i første punktum nævnte dag, hvis der inden for denne yderligere frist betales et tillægsgebyr.
[...]«
2 Regel 30, stk. 5 og 6, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 40/94 (EFT L 303, s. 1), som ændret, fastsætter følgende:
»5. Indgives der ikke ansøgning om fornyelse, eller indgives den efter udløbet af fristen i forordningens artikel 47, stk. 3, tredje punktum, […] fastslår [Harmoniseringskontoret], at registreringen er udløbet, og giver indehaveren af EF-varemærket meddelelse herom […]
6. Når beslutningen om at anse registreringen for udløbet, jf. stk. 5, er blevet endelig, sletter [Harmoniseringskontoret] varemærket af registret. Varemærkets slettelse af registret har virkning fra dagen efter den dag, den eksisterende registrering udløb.«
3 Artikel 81 i forordning nr. 207/2009 fastsætter følgende:
»Restitutio in integrum
1. En ansøger eller indehaver af et EF-varemærke eller enhver anden part i en sag ved Harmoniseringskontoret, der trods iagttagelse af den efter omstændighederne fornødne omhu er blevet forhindret i over for Harmoniseringskontoret at overholde en frist, genindsættes på begæring i sine tidligere rettigheder, såfremt den manglende overholdelse af fristen i medfør af denne forordning har som direkte følge, at en ret eller et retsmiddel fortabes.«
Tvistens baggrund
4 Den 12. januar 2000 registrerede Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«) efter en ansøgning, der var blevet indgivet den 26. august 1998 af sagsøgeren, Video Research USA, Inc., det nedenstående figurmærke som EF-varemærke:
5 Den 28. januar 2008 meddelte Harmoniseringskontoret i henhold til artikel 47, stk. 2, i forordning nr. 40/94 (nu artikel 47, stk. 2, i forordning nr. 207/2009) og regel 29 i forordning nr. 2868/95 advokatfirmaet B., som var sagsøgerens befuldmægtigede for Harmoniseringskontoret (herefter »advokatfirmaet B.«), at varemærkets beskyttelsesperiode udløb den 26. august 2008, og at ansøgningen om fornyelse skulle indgives senest den 1. september 2008. Harmoniseringskontoret understregede endvidere, at såfremt der skulle betales et tillægsgebyr for forsinket betaling af fornyelsesgebyret, ville fristen blive forlænget indtil den 2. marts 2009.
6 Sagsøgeren fornyede dog ikke sin registrering.
7 Følgelig meddelte Harmoniseringskontoret den 1. april 2009 sagsøgerens befuldmægtigede, at registreringen af EF-varemærket var udløbet, og at det ville blive slettet. Slettelsen fik virkning fra den 26. august 2008.
8 Den 2. juni 2009 indgav sagsøgeren en begæring om restitutio in integrum i henhold til artikel 81 i forordning nr. 207/2009, idet selskabet forklarede grundene til, at det ikke havde kunnet overholde fristen for fornyelse af sin registrering. Til støtte for sin begæring fremlagde sagsøgeren en erklæring på tro og love af 2. juni 2009 fra J.W., der er partner i advokatfirmaet B.
9 Ifølge denne erklæring anvender advokatfirmaet B. et computersystem til administrationen af data og fornyelser, benævnt »Inprotech«, som den 1. april, 1. juni og 1. juli 2008 havde genereret og sendt påmindelser om fornyelse til sagsøgerens amerikanske fuldmægtig. Efterfølgende, den 18. august 2008, havde advokatfirmaet B. modtaget anvisninger om fornyelsen af registreringen. På grund af en usædvanlig menneskelig fejl havde den person, der administrerede fornyelser, dog ikke sendt den førnævnte anvisning til en sagsbehandler, der var ansvarlig for fornyelser, med henblik på udførelse af fornyelsesanvisningen. På grund af en fejl i systemet »Inprotech« havde dette system endvidere ikke genereret fornyelsespåmindelser tre, fire og fem måneder efter, at fristen for fornyelse var udløbet. Den nævnte registrering blev således ikke fornyet på grund af to forskellige fejl, hvoraf den ene var en uforklarlig menneskelig fejl, og den anden var en følge af et problem i computerprogrammeringen.
10 Ved afgørelse af 26. april 2010 afslog Harmoniseringskontorets afdeling »Varemærker og Registrering« sagsøgerens begæring om restitutio in integrum og bekræftede slettelsen af registreringen af EF-varemærket.
11 Den 25. juni 2010 indgav sagsøgeren i henhold til artikel 58 og 64 i forordning nr. 207/2009 en klage til Harmoniseringskontoret over den afgørelse, der var blevet truffet af afdelingen »Varemærker og Registrering«.
12 Ved afgørelse af 8. marts 2011 (herefter »den anfægtede afgørelse«) afslog Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret klagen. For det første konstaterede appelkammeret i det væsentlige, at bestemmelserne i artikel 81, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 skulle fortolkes strengt, eftersom overholdelsen af en frist var en ufravigelig procesforudsætning. For det andet fandt appelkammeret, at når en part vælger at ansætte en professionel repræsentant, udstrækkes forpligtelsen til at udvise den fornødne omhu til denne professionelle repræsentant med behørig bemyndigelse. For det tredje kan de omstændigheder, som sagsøgeren har påberåbt sig, ikke anses for at være unormale eller uundgåelige. Først glemte den person, der administrerede fornyelser for advokatfirmaet B., at give de nødvendige anvisninger til sit administrative personale. Dernæst reagerede sagsøgerens amerikanske befuldmægtigede først otte måneder senere, den 13. april 2009, idet denne på Harmoniseringskontorets hjemmeside opdagede, at registreringen ikke var blevet fornyet. Endvidere havde advokatfirmaet B. anvendt et enkelt system, i det foreliggende tilfælde »Inprotech«. Herudover havde advokatfirmaet B. ikke taget hensyn til Harmoniseringskontorets skrivelse af 28. januar 2008, som fastsatte to frister for advokatfirmaet B. til at indgive ansøgningen og betale gebyrerne. For det fjerde har sagsøgeren ikke bevist, at selskabet havde iagttaget »den efter omstændighederne fornødne omhu«.
Retsforhandlinger og parternes påstande
13 Sagsøgeren har i stævningen nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret med anbefaling om, at begæringen om restitutio in integrum efterkommes.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
14 Under retsmødet har sagsøgeren erklæret, at selskabet har frafaldet sin anden påstand.
15 Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
16 Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren anført et enkelt anbringende om en tilsidesættelse af artikel 81 i forordning nr. 207/2009 og om en urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder.
17 Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret har anvendt retligt urigtige og for strenge kriterier ved bedømmelsen af varemærkeindehaverens eller dennes befuldmægtigedes fornødne omhu. Endvidere har sagsøgeren foreholdt appelkammeret, at det har foretaget urigtige konstateringer af faktiske omstændigheder.
18 Det fremgår af artikel 81, stk. 1, i forordning nr. 207/2009, at restitutio in integrum er underlagt to betingelser, for det første, at parten skal have handlet med den efter omstændighederne fornødne omhu, og for det andet, at partens manglende overholdelse af fristen har haft som direkte følge, at en ret eller et retsmiddel er blevet fortabt (Rettens kendelse af 6.9.2006, sag T-366/04, Hensotherm mod KHIM – Hensel (HENSOTHERM), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 48, og Rettens dom af 20.4.2010, sag T-187/08, Rodd & Gunn Australia mod KHIM (Gengivelse af en hund), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 28).
19 Det fremgår ligeledes af denne bestemmelse, at forpligtelsen til at udvise omhu i første omgang påhviler varemærkeindehaveren. Hvis varemærkeindehaveren således delegerer de administrative opgaver vedrørende fornyelsen af et varemærke, skal han sørge for, at den udvalgte person tilbyder de nødvendige garantier, således at det kan antages, at de nævnte opgaver udføres korrekt. I øvrigt er den valgte person – ligesom varemærkeindehaveren – på grund af delegationen af disse opgaver underlagt den nævnte forpligtelse til at udvise omhu. Da denne person nemlig handler i indehaverens navn og for dennes regning, skal hans handlinger anses for at være foretaget af indehaveren (Rettens dom af 13.5.2009, sag T-136/08, Aurelia Finance mod KHIM (AURELIA), Sml. II, s. 1361, præmis 14 og 15, og dommen i sagen Rodd & Gunn Australia mod KHIM, præmis 29).
20 I henhold til retspraksis kræver udtrykket »den efter omstændighederne fornødne omhu« i artikel 81, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 desuden, at der indføres et internt kontrol- og overvågningssystem for frister, der – således som det er fastsat i Harmoniseringskontorets retningslinjer – generelt udelukker uforvarende overskridelser af disse. Det følger heraf, at alene usædvanlige – og som følge deraf efter erfaringen uforudsigelige – begivenheder kan give anledning til restitutio in integrum (AURELIA-dommen, præmis 26).
21 I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren, som er varemærkeindehaver, valgt en amerikansk fuldmægtig til at repræsentere sig hvad angår administrationen af det omhandlede varemærke, som for sit vedkommende delegerede de administrative opgaver vedrørende fornyelsen af varemærket til advokatfirmaet B. Under disse omstændigheder var såvel sagsøgeren som dennes amerikanske fuldmægtig og advokatfirmaet B. underlagt forpligtelsen til at udvise omhu, som er præciseret i den retspraksis, der er nævnt ovenfor i præmis 18-20.
22 Appelkammeret har anført flere omstændigheder, som har ført til den manglende fornyelse. I første omgang skal det undersøges, om appelkammeret på korrekt vis fastslog, at advokatfirmaet B. havde tilsidesat sin forpligtelse til at udvise omhu.
23 For det første skal den menneskelige fejl, som blev begået af den person, der administrerede fornyelser for advokatfirmaet B. – hvorved denne glemte at give en anvisning til den sagsbehandler, der var ansvarlig for fornyelse, som følge af den anmodning om fornyelse, der var modtaget fra den amerikanske fuldmægtig – undersøges.
24 I denne forbindelse skal det bemærkes, at Retten allerede har fastslået, at menneskelige fejl, der er begået under den tekniske administration af fornyelser, efter erfaringen ikke kan anses for at være usædvanlige eller uforudsigelige begivenheder (jf. i denne retning AURELIA-dommen, præmis 28). Følgelig var det med rette, at appelkammeret fastslog, at den fejl, som den person, der administrerede fornyelser for advokatfirmaet B., begik, udgjorde en tilsidesættelse af den forpligtelse til at udvise omhu, som der påhvilede ham.
25 For det andet skal den manglende automatiske fremsendelse af e-mails til den person, der administrerede fornyelser, tre, fire og fem måneder efter fristen, og som viser en fejl i systemet »Inpotech«, undersøges.
26 I denne forbindelse har Retten allerede fastslået, at i det tilfælde, hvor fornyelsen af varemærker var betroet en specialiseret virksomhed, som anvendte et computersystem til påmindelse om frister, krævede den efter omstændighederne fornødne omhu bl.a., at dette system gav mulighed for at opdage og rette enhver forudsigelig fejl i computersystemets funktion (jf. i denne retning AURELIA-dommen, præmis 27). Imidlertid er »forvanskning« eller tab af data, som sagsøgeren har henvist til, forudsigelige fejl, der kan optræde i alle computersystemer. Derfor udgør manglende afhjælpning af svagheden i computersystemet, f.eks. i form af et sideløbende påmindelsessystem eller ved regelmæssige kontroller, ligeledes en tilsidesættelse af forpligtelsen til at udvise omhu, som påhviler advokatfirmaet B.
27 Sagsøgerens argument vedrørende de andre tilfælde af svigt i softwaren, som er udviklet af selskab C., er uden betydning. Det vigtige er, at det computersystem, som advokatfirmaet B. anvendte, ikke gav mulighed for at opdage og rette enhver forudsigelig fejl ved computersystemets funktion, hvilket har haft til følge, at advokatfirmaet ikke har overholdt sin forpligtelse til at udvise omhu.
28 For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at appelkammeret begik en fejl i forbindelse med bedømmelsen af de faktiske omstændigheder, da det i punkt 26 i den anfægtede afgørelse fastslog, at sagsøgerens befuldmægtigede, advokatfirmaet B. »ikke [havde] taget hensyn til [Harmoniseringskontorets] skrivelse, der var blevet fremsendt den 28. januar 2008, og som fastsatte to tidsfrister for dette advokatfirma for indgivelse af ansøgningen og for betaling af gebyret«, og at »[hvis] disse vigtige tidsfrister var blevet indført i den befuldmægtigedes computersystem, […] ville undladelsen fra den person, der administrerede fornyelser, være blevet konstateret, selv med et fejlagtigt computersystem for fornyelser«.
29 Selv hvis det blev antaget, at dette argument fra sagsøgerens side var relevant for så vidt angår vurderingen af ansvaret for sagsøgerens befuldmægtigede, advokatfirmaet B., må det fastslås, at sagsøgeren som svar på Rettens skriftlige spørgsmål har præciseret, at de automatiske påmindelser om fornyelse i systemet »Inprotech« var blevet genereret på grundlag af de oplysninger, der var blevet indtastet på tidspunktet for registreringen af det omhandlede varemærke, den 29. februar 2000. Endvidere fastsætter dokumentet »Renewals department procedures« (procedurer for fornyelsesafdelingen), som præciserer procedurerne hos advokatfirmaet B., ingen indtastning af data efter modtagelsen af påmindelsen fra Harmoniseringskontoret, som sendes i henhold til artikel 47, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 og regel 29 i forordning nr. 2868/95.
30 Følgelig har sagsøgeren ikke fremlagt nogen beviser, som er egnede til at rejse tvivl om gyldigheden af konstateringen, som fremgår af punkt 26 i den anfægtede afgørelse, således at dette argument skal forkastes.
31 For det fjerde har sagsøgeren under retsmødet gjort gældende, at det ikke med rimelighed kunne forudses, at der under en fornyelsesprocedure for det samme varemærke både ville blive begået en fejl af en erfaren ansat og indtræde en forvanskning i computersystemet. Der er følgelig tale om en uforudseelig sammensat begivenhed.
32 I denne forbindelse skal det bemærkes, at årsagen til, at den menneskelige fejl kunne spille en rolle i forbindelse med den manglende fornyelse af varemærket i det foreliggende tilfælde, var, at svagheden i systemet »Inprotech« var indtrådt efter genereringen af påmindelserne af 1. april, 1. juni og 1. juli 2008, som sagsøgerens amerikanske fuldmægtig havde reageret på ved at give anvisning om fornyelse. Den nævnte menneskelige fejl opstod ikke i forbindelse med en overvågnings- eller kontrolmekanisme i sagsøgerens computersystem, som var blevet indført for at udgøre et redundansniveau for at opdage og afhjælpe computerfejl eller tab af data. Som det imidlertid er blevet anført ovenfor i præmis 26, kan manglen på en sådan mekanisme i sig selv udgøre en tilsidesættelse af den forpligtelse til at udvise omhu, som påhviler indehaveren af varemærket eller dennes befuldmægtigede, når manglen har til følge, at varemærket slettes endeligt.
33 Appelkammerets konstatering, hvorefter sagsøgeren ikke har bevist, at advokatfirmaet B. havde iagttaget »den efter omstændighederne fornødne omhu«, som krævet i henhold til artikel 81, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 for at begæringen om restitutio in integrum kunne efterkommes, skal således bekræftes.
34 Sagsøgerens øvrige argumenter kan ikke rejse tvivl om denne konstatering.
35 Hvad for det første angår anvendelsen af begreber fra Domstolens praksis vedrørende konstateringen af tilfælde af force majeure i den anfægtede afgørelse, er det – således som det fremgår af det ovenfor i præmis 23-26 anførte – tilstrækkeligt at bemærke, at appelkammeret i tilstrækkeligt retligt omfang har godtgjort advokatfirmaet B.’s manglende fornødne omhu. Sagsøgerens argumenter, der er rettet mod de abstrakte fortolkende afsnit i appelkammerets betragtninger, er derfor virkningsløse. Under alle omstændigheder fandt appelkammeret med rette, at betingelserne for anvendelse af artikel 81, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 skulle fortolkes strengt. Overholdelsen af frister er nemlig en ufravigelig procesforudsætning, og restitutio in integrum med hensyn til en registrering, efter at den er blevet slettet, kan bringe retssikkerheden i fare.
36 For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at afgørelsen fra Harmoniseringskontorets afdeling »Varemærker og Registrering« ulovligt krævede en højere grad af fornøden omhu fra en professionel fuldmægtig, end hvad der i almindelighed kræves af en part.
37 I denne forbindelse bemærkes, at genstanden for sagen for Retten i henhold til artikel 65, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 er, at der træffes afgørelse om appelkammerets afgørelser. Det fremgår dog ikke af den anfægtede afgørelse, at appelkammeret tiltrådte afgørelsen fra afdelingen »Varemærker og Registrering«. I den anfægtede afgørelses punkt 15 anførte appelkammeret nemlig, at »når en part […] vælger at ansætte en professionel repræsentant, udstrækkes forpligtelsen til at udvise den fornødne omhu […] til denne professionelle repræsentant med behørig bemyndigelse«, og det sondrede således ikke mellem det niveau af omhu, der kræves af indehaveren af varemærket, og det niveau af omhu, der kræves af dennes repræsentant. Under alle omstændigheder skal dette argument fra sagsøgerens side forkastes som uvirksomt, eftersom appelkammeret i tilstrækkeligt retligt omfang har godtgjort advokatfirmaet B.’s manglende fornødne omhu (jf. også ovenfor, præmis 35).
38 For det tredje har sagsøgeren kritiseret det i den anfægtede afgørelses punkt 24 anførte, hvorefter sagsøgerens amerikanske befuldmægtigede »burde have reageret tidligere« end den 13. april 2009 på den manglende fornyelse. Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet iagttog den fornødne omhu ved at vælge et kendt og erfarent advokatfirma, som er specialiseret i varemærkeret, og ved at give meddelelse om sin anmodning om fornyelse til den person, der administrerede fornyelser for nævnte advokatfirma.
39 Det skal hertil blot bemærkes, at den anfægtede afgørelse i det væsentlige er støttet på tilsidesættelsen af forpligtelsen til at udvise omhu, som påhviler advokatfirmaet B., således som det fremgår af punkt 29 i den anfægtede afgørelse. En ny anmodning om fornyelse eller en påmindelse fra sagsøgeren eller fra dennes amerikanske befuldmægtigede, der blev sendt i god tid til advokatfirmaet B., ville ganske vist have kunnet afhjælpe de fejl, som advokatfirmaet begik, og således have kunnet forhindre den endelige slettelse af varemærket.
40 Det skal imidlertid bemærkes, at ifølge den retspraksis, som er nævnt i præmis 19 ovenfor, skal handlinger foretaget af indehaveren af varemærkets befuldmægtigede, som handler i indehaverens navn og for dennes regning, anses for at være foretaget af indehaveren. Som Retten allerede har fastslået på området for fritagelse for toldafgifter, skal den befuldmægtigedes uagtsomhed på samme måde og analogt bedømmes på samme måde som den berørte parts uagtsomhed (Rettens dom af 30.11.2006, sag T-382/04, Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 94). Det følger heraf, at sagsøgeren, dennes amerikanske fuldmægtig og advokatfirmaet B., som er sagsøgerens befuldmægtigede for Harmoniseringskontoret, fremstår som en enkelt enhed for så vidt angår proceduren for Harmoniseringskontoret, og tilsidesættelsen af den forpligtelse til at udvise omhu, som påhviler de befuldmægtigede, skal for så vidt angår den nævnte procedure anses for at være en tilsidesættelse foretaget af indehaveren. Spørgsmålet, om sagsøgeren eller dennes amerikanske fuldmægtig har udvist en tilstrækkelig grad af omhu, er derfor kun relevant i forhold til deres kontraktretlige forbindelser til advokatfirmaet B. og for placeringen af ansvaret for det tab, som sagsøgeren eventuelt har lidt, men det kan ikke berøre sagsøgerens retsstilling i forhold til Harmoniseringskontoret.
41 Da det er blevet konstateret, at det er advokatfirmaet B.’s mangel på omhu, som er den direkte årsag til den manglende fornyelse, er spørgsmålet, om sagsøgeren eller dennes amerikanske fuldmægtig har iagttaget den fornødne omhu for at afhjælpe advokatfirmaet B.’s fejl, ikke relevant for så vidt angår lovligheden af den anfægtede afgørelse, således at de argumenter, som sagsøgeren har fremført i denne forbindelse, må forkastes som virkningsløse.
42 Eftersom appelkammeret følgelig med rette antog, at der ikke var anledning til at efterkomme begæringen om restitutio in integrum, må sagsøgerens eneste anbringende forkastes, og Harmoniseringskontoret må derfor frifindes i det hele.
Sagens omkostninger
43 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Harmoniseringskontorets påstand herom.
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer
RETTEN (Tredje Afdeling):
1) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2) Video Research USA, Inc. betaler sagens omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 19. september 2012.
Underskrifter