Language of document : ECLI:EU:T:2010:436





Kendelse afsagt af Rettens præsident af 15. oktober 2010 – Nexans France mod Entreprise commune Fusion for Energy

(Sag T-415/10 R)

»Særlige rettergangsformer – offentlige indkøb – udbudsprocedure – afvisning af bud – begæring om udsættelse af gennemførelse – ingen uopsættelighed«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 256, stk. 1, TEUF og art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 18-21)

2.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – økonomisk tab – fortabelse af en chance som følge af udelukkelse af en bydende fra en udbudsprocedure – tab, der kan afhjælpes fuldt ud i forbindelse med hovedsagen eller et erstatningssøgsmål – ingen uafhjælpelig karakter (art. 278 TEUF, 279 TEUF og 340 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 31-33 og 36)

3.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – økonomisk tab – fortabelse af en chance som følge af udelukkelse af en bydende fra en udbudsprocedure – vurdering under hensyn til virksomhedens størrelse og størrelsen af den koncern, som den tilhører – dommerens beføjelser i sager om foreløbige forholdsregler (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 37-41)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af sagsøgtes beslutninger om afvisning af sagsøgerens afgivne bud inden for rammerne af en udbudsprocedure og om tildeling af vareindkøbskontrakt for TF- og PF-ledere til en anden tilbudsgiver.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.