RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM
(Tredje Afdeling)
8. juli 2014
Sag F-26/13
Rhys Morgan
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – påstand om annullation af bedømmelsesrapporten«
Angående: Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder Rhys Morgan har nedlagt påstand om annullation af hans bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 og påstand om, at Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) tilpligtes at betale ham et beløb på mindst 500 EUR i erstatning.
Udfald: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. Rhys Morgan bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – bedømmelse af en tjenestemands indsats – afvejning af en utilfredsstillende indsats og af en forbedret indsats i bedømmelsesperioden – åbenbar fejl – foreligger ikke
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
2. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – bedømmerens ændrede bedømmelse under den samlede endelige bedømmelse – tilsidesættelse af retten til kontradiktion – foreligger ikke
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
3. Retslig procedure – stævning – formkrav – redegørelse for de påberåbte anbringender – de afgørende dele af den retlige argumentation i stævningen mangler – henvisning til bilag – afvisning
(Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1)
1. I det tilfælde, hvor en tjenestemands tjenstlige indsats anses for at være utilfredsstillende i første del af en bedømmelsesperiode, og væsentligt bedre i anden halvdel af denne periode, begår en institution ikke en åbenbar fejl ved at foretage en afvejning af indsatsen i løbet af de to halvdele og ved af denne afvejning at udlede den konklusion, at tjenestemandens indsats, kvalifikationer og adfærd i hele bedømmelsesperioden ikke lå på et acceptabelt niveau. I øvrigt kan en tjenestemand eller en anden ansat ikke anvende sine egne handlinger som argument for at frigøre sig for sine faglige forpligtelser. Følgelig fritager den omstændighed, at han overskred sine mål i den anden halvdel af bedømmelsesperioden, ikke tjenestemanden fra at overholde nævnte mål i den første halvdel af bedømmelsesperioden.
(jf. præmis 57 og 60)
Henvisning til:
Domstolen: dom Kommissionen mod De Bry, C-344/05 P, EU:C:2006:710, præmis 44
Personaleretten: domme Ntouvas mod ECDC, F-107/11, EU:F:2012:182, præmis 68, og Bogusz mod Frontex, F 5/12, EU:F:2013:75, point 57
2. Den omstændighed, at en bedømmer ændrer sin bedømmelse i forhold til sit forslag under bedømmelsessamtalen i det tilfælde, hvor den samlede bedømmelse i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende bedømmelsen endnu ikke på dette tidspunkt er endelig, tilsidesætter ikke en tjenestemands ret til kontradiktion.
(jf. præmis 73)
3. Såfremt et søgsmål skal kunne admitteres, er det nødvendigt, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, om end kortfattet, men dog konsekvent og forståeligt fremgår af selve stævningen. Selv om stævningens indhold herved på særlige punkter kan støttes og udbygges ved henvisninger til afsnit i dokumenter, der vedlægges som bilag til stævningen, kan der ikke ved en generel henvisning til andre dokumenter, herunder også dokumenter, der figurerer som bilag til stævningen, rådes bod på, at afgørende dele af den retlige argumentation, der skal være indeholdt i stævningen, ikke anføres heri. Det tilkommer ikke Personaleretten at forsøge ved hjælp af bilagene at klarlægge, hvilke anbringender og argumenter der kan antages at udgøre grundlaget for søgsmålet, da bilagene alene udgør et bevismateriale og et middel til sagens oplysning.
(jf. præmis 88)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: domme Honeywell mod Kommissionen, T-209/01, EU:T:2005:455, præmis 56 og 57, og Angelidis mod Parlamentet, T-424/04, EU:T:2006:376, præmis 39-41