Language of document :

Sag anlagt den 21. december 2009 - Gemmi Furs mod KHIM Lemmi-Fashion (GEMMI)

(Sag T-522/09)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Gemmi Furs Oy (Loviisa, Finland) (ved lawyer J. Tanhuanpää)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lemmi-Fashion Vertriebsgesellschaft mbH & Co. Bekleidungs KG (Fritzlar, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 21. oktober 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1372/2008-4) annulleres.

Den af den anden part i sagen for appelkammeret rejste indsigelse forkastes.

I henhold til sagsøgerens EF-varemærkeansøgning antages det pågældende EF-varemærke "GEMMI" til registrering for alle varer i klasse 25.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive de omkostninger, der er pådraget i forbindelse med sagen for appelkammeret.

Lemmi Fashion Vertriebsgesellschaft mbH & Co. Bekleidungs KG tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive de omkostninger, der er pådraget i forbindelse med sagen for appelkammeret, hvis selskabet beslutter at indtræde i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Gemmi Furs Oy

Det omhandlede EF-varemærke: Varemærket "GEMMI" for varer i klasse 18, 24 og 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Lemmi-Fashion Vertriebsgesellschaft mbH & Co. Bekleidungs KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering af varemærket "LEMMI" for varer i klasse 25; den internationale varemærkeregistrering af varemærket "LEMMI fashion" for varer i klasse 25; det ældre ikke-registrerede varemærke "LEMMI", som der i Tyskland er gjort erhvervsmæssig brug af for tøj

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og afslag på ansøgningen om det omhandlede EF-varemærke for varer i klasse 25

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 19, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), i Kommissionens forordning nr. 2868/95 1, idet appelkammeret ikke korrekt og/eller ikke i tilstrækkelig grad tog stilling til godtgørelsen af ældre rettigheder. Tilsidesættelse af regel 22, stk. 3, i Kommissionens forordning nr. 2868/95, idet appelkammeret ikke foretog en korrekt og/eller tilstrækkelig vurdering af de fremlagte beviser for brug. Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret i) ikke foretog en korrekt vurdering af de omtvistede varemærkers lighed, og ii) ikke foretog en korrekt vurdering af den relevante kundekreds' grad af opmærksomhed. Tilsidesættelse af artikel 75 i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke gav sagsøgeren mulighed for at fremsætte bemærkninger til de beviser, som skulle godtgøre de ældre rettigheder. Tilsidesættelse af princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning, ligebehandlingsprincippet og legalitetsprincippet.

____________

1 - Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).