Language of document :

Appel iværksat den 14. december 2023 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 27. september 2023 i de forenede sager T-12/15, T-158/15 og T-258/15, Banco Santander m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-777/23 P)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky, C. Urraca Caviedes og P. Němečková, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen:

Banco Santander, SA og Santusa Holding, SL

Abertis Infraestructuras, SA og Abertis Telecom Satélites, SA,

Axa Mediterranean Holding, SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 27. september 2023 i de forenede sager Banco Santander m.fl. mod Europa-Kommissionen (T-12/15, T-158/15 og T 258/15, EU:T:2023:583) ophæves.

Frifindelse for så vidt angår annullationspåstandene i sag T-12/15 (Banco Santander og Santusa mod Kommissionen), sag T-158/15 (Abertis Infraestructuras og Abertis Telecom Satélites mod Kommissionen) og sag T-258/15 (Axa Mediterranean Holding mod Kommissionen).

Sagsøgerne i første instans tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger, såvel i sagen i første instans som i forbindelse med appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat tre appelanbringender og har gjort gældende, at Retten har begået følgende retlige fejl:

En retlig fejl vedrørende rækkevidden af de oprindelige afgørelser ved ikke at tage hensyn til de af medlemsstaten fremlagte oplysninger (det første appelanbringende).

En retlig fejl vedrørende værdien af en bindende administrativ praksis ved at fastslå, at anvendelsesområdet for en støtteordning ikke kan udvides (det andet appelanbringende).

En retlig fejl ved fortolkningen og anvendelsen af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning på den omtvistede støtteordning (det tredje appelanbringende).

____________