Sag C-494/15

Tommy Hilfiger Licensing LLC m.fl.

mod

Delta Center a.s.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší soud)

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – direktiv 2004/48/EF – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – begrebet mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed – forpagter af markedshaller, som udlejer salgssteder – mulighed for at pålægge denne forpagter et påbud – artikel 11«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2016

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – foranstaltninger, procedurer og retsmidler – mellemmand som omhandlet i direktivets artikel 11– begreb – forpagter af markedshaller, som til handlende udlejer salgssteder, der befinder sig i disse haller – omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 8, stk. 3, og 2004/48, art. 11)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – foranstaltninger, procedurer og retsmidler – forpagter af markedshaller, som udlejer salgssteder – mulighed for at pålægge denne forpagter et påbud – betingelser, der er identiske med dem, der gælder for mellemmænd på en online-markedsplads

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48, art. 3 og art. 11)

1.        Artikel 11, tredje punktum, i direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at begrebet »mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes af tredjemand til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter forpagteren af markedshaller, der udlejer forskellige boder, der befinder sig i disse haller, til handlende, hvoraf nogle bruger deres stadeplads til at sælge rettighedskrænkende kopier af mærkevarer.

Den nævnte artikel ligesom artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, som den henviser til, forpligter nemlig medlemsstaterne til at sikre, at den mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes af tredjemand til at krænke rettighedshaverens industrielle ejendomsret, uanset om han selv er ansvarlig for de omtvistede omstændigheder, er forpligtet til at træffe foranstaltninger med henblik på at få stoppet disse krænkelser såvel som foranstaltninger med henblik på at forebygge fremtidige krænkelser.

Hvorvidt tilrådighedsstillelsen af salgssteder gælder en onlinemarkedsplads eller en fysisk markedsplads såsom markedshaller er uden betydning i denne forbindelse. Det følger nemlig ikke af direktiv 2004/48, at dets anvendelsesområde er begrænset til elektronisk handel. Det formål, der er anført i tiende betragtning til direktivet om at sikre et højt, ækvivalent og ensartet beskyttelsesniveau i det indre marked, ville i øvrigt blive væsentligt svækket, såfremt der over for en erhvervsdrivende, der giver tredjemænd adgang til en fysisk markedsplads, ikke kunne pålægges de i nævnte direktivs artikel 11, tredje punktum, indeholdte påbud.

(jf. præmis 22, 29 og 30 samt domskonkl. 1)

2.        Artikel 11, tredje punktum, i direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at betingelserne for at udstede et påbud som omhandlet i denne bestemmelse over for en mellemmand, der leverer en tjenesteydelse i form af udlejning af boder i markedshaller, er identiske med betingelserne i forhold til de påbud, der kan udstedes over for mellemmænd på en online-markedsplads, som Domstolen formulerede i dom af 12. juli 2011, L’Oréal m.fl., C-324/09.

Denne fortolkning blev nemlig foretaget under hensyntagen til de generelle bestemmelser, som er indeholdt i direktivets artikel 3, uden særlige overvejelser i forhold til kendetegnene ved den pågældende markedsplads. Det følger i øvrigt ikke af denne artikel 3, at dens anvendelsesområde er begrænset til situationer, der forekommer på online-markedspladser. Det følger i øvrigt af selve ordlyden af den nævnte artikel 3, at denne finder anvendelse på alle de foranstaltninger, der er omfattet af direktivet, herunder de foranstaltninger, der er indeholdt i artikel 11, tredje punktum.

(jf. præmis 36 og 37 samt domskonkl. 2)