Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. december 2020 – Centraal Israëlitisch Consistorie van België e.a. mod Vlaamse Regering (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof – Belgien)

(Sag C-336/19) 1

(Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet – forordning (EF) nr. 1099/2009 – artikel 4, stk. 1 – krav om bedøvelse af dyrene før aflivning – artikel 4, stk. 4 – undtagelse i forbindelse med rituel slagtning – artikel 26, stk. 2 – mulighed for medlemsstaterne for at vedtage nationale regler, der har til formål at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse i forbindelse med rituel slagtning – fortolkning – nationale regler, hvorefter der i forbindelse med rituel slagtning skal foretages en reversibel bedøvelse, som ikke kan medføre dyrets død – artikel 13 TEUF – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 10 – religionsfrihed – frihed til at udøve sin religion – begrænsning – proportionalitet – manglende konsensus blandt EU-medlemsstaterne – medlemsstaternes skønsmargen – subsidiaritetsprincippet – gyldighed – forskellig behandling af rituel slagtning og aflivning af dyr i forbindelse med jagt eller fiskeri samt i forbindelse med kultur- eller sportsarrangementer – ingen forskelsbehandling – artikel 20, 21 og 22 i chartret om grundlæggende rettigheder)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Grondwettelijk Hof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Centraal Israëlitisch Consistorie van België m.fl., Unie Moskeeën Antwerpen VZW, Islamitisch Offerfeest Antwerpen VZW, JG, KH, Executief van de Moslims van België m.fl. og Coördinatie Comité van Joodse Organisaties van België. Section belge du Congrès juif mondial et Congrès juif européen VZW m.fl.

Sagsøgt: Vlaamse Regering

Procesdeltagere: LI, Waalse Regering, Kosher Poultry BVBA m.fl. og Global Action in the Interest of Animals VZW (GAIA)

Konklusion

Artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, sammenholdt med artikel 13 TEUF og artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der i forbindelse med rituel slagtning skal anvendes en reversibel bedøvelsesmetode, der ikke kan medføre dyrets død.

Gennemgangen af det tredje præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i forordning nr. 1099/2009.

____________

1 EUT C 270 af 12.8.2019.