PERSONALERETTENS DOM (Tredje Afdeling)

14. december 2010

Sag F­67/05 RENV

Christos Michail

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — tjenestemænd — hjemvisning til Personaleretten efter ophævelse — karriereudviklingsrapport — bedømmelsesåret 2003 — annullationssøgsmål — erstatningssøgsmål«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Christos Michail bl.a. har nedlagt påstand om annullation af den karriereudviklingsrapport, der er udfærdiget vedrørende ham, for perioden fra den 1. april til den 31. december 2003 samt påstand om annullation af afgørelse af 15. april 2005, hvorved han fik afslag på den klage, han havde indgivet i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Udfald: Sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. april til den 31. december 2003 annulleres. Europa-Kommissionen betaler sagsøgeren en godtgørelse på 1 000 EUR. Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — bedømmelse — karriereudviklingsrapport — udfærdigelse — tjenestemand, som i referenceperioden ikke har udført opgaver, der kan gøres til genstand for bedømmelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

2.      Tjenestemænd — bedømmelse — karriereudviklingsrapport — udfærdigelse — tjenestemand, som i referenceperioden ikke har udført opgaver, der kan gøres til genstand for bedømmelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

3.      Tjenestemænd — bedømmelse — bedømmelse — begrundelsespligt — rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

4.      Tjenestemænd — søgsmål — erstatningssøgsmål — administrativ procedure — forløbet heraf forskelligt afhængigt af, om der foreligger en akt, der indeholder et klagepunkt, eller ej

(Tjenestemandsvedtægen, art. 90 og 91)

1.      En bedømmer kan i forbindelse med udfærdigelsen af en karriereudviklingsrapport basere sig på de karriereudviklingsrapporter, der tidligere er udfærdiget vedrørende den berørte tjenestemand, med henblik på at tildele karakterer, såfremt det undtagelsesvis på grund af forhold, der udelukkende må tilregnes administrationen, ikke er muligt at tildele en karakter som følge af, at der ikke er udført opgaver, der kan gøres til genstand for en bedømmelse. Eftersom bedømmeren har pligt til at træffe en afgørelse, der tager hensyn til den berørte tjenestemands interesser, skal han som følge af omsorgspligten med rimelighed basere sig på en rimelig antagelse om, at hvis den berørte tjenestemand var blevet tildelt opgaver i referenceperioden, ville han have udført dem med samme kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd som i de perioder, der er bedømt i tidligere karriereudviklingsrapporter.

(jf. præmis 56)

2.      Såfremt en tjenestemand ikke i referenceperioden har udført opgaver, der kan gøres til genstand for en bedømmelse, er det ikke relevant at tage stilling til spørgsmålet om, hvem der er kompetent til at udfærdige karriereudviklingsrapporten. Administrationen kan i sådanne tilfælde beslutte, at rapporten skal udfærdiges af den person, som administrationen finder bedst egnet.

(jf. præmis 62)

3.      Administrationen er forpligtet til at begrunde bedømmelsesrapporterne tilstrækkeligt og udførligt og at sætte den pågældende i stand til at fremkomme med bemærkninger til denne begrundelse. I en bedømmelsesrapport skal bedømmelsen i princippet fremgå af afsnittet med overskriften »Samlet bedømmelse« i ad hoc-formularen. Begrundelsen skal være opdelt i tre punkter, hvorunder der skal redegøres for henholdsvis kvalifikationer, tjenstlig indsats og adfærd, hvilket svarer til den skematiske opdeling af analytiske vurderinger i formularen. De generelle bemærkninger, der ledsager de analytiske vurderinger, skal gøre det muligt for den bedømte tjenestemand at bedømme berettigelsen heraf, således at Unionens retsinstanser eventuelt kan udøve sin retslige kontrol, hvorfor det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem denne vurdering og de bemærkninger, der skal begrunde den.

(jf. præmis 80)

Henvisning til:

Retten: 10. maj 2005, sag T­193/03, Piro mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 121, og II, s. 547, præmis 41; 25. oktober 2005, sag T­50/04, Micha mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 339, og II, s. 1499, præmis 61; 13. december 2005, forenede sager T­155/03, T­157/03 og T­331/03, Sml. Pers. I­A, s. 441, og II, s. 1865, præmis 80

4.      Inden for rammerne af klageadgangen i henhold til vedtægtens artikel 90 og 91 kan et erstatningssøgsmål, som udgør et selvstændigt retsmiddel i forhold til et annullationssøgsmål, kun realitetsbehandles, såfremt der forinden har været gennemført en administrativ procedure ifølge vedtægtens bestemmelser. Denne procedure er forskellig afhængig af, om det tab, der kræves erstattet, er forvoldt ved en akt, der går vedkommende imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, eller af en ved administrationen udvist handlemåde, som ikke har karakter af en afgørelse. I det første tilfælde skal den pågældende inden for den fastsatte frist indgive en klage til ansættelsesmyndigheden over vedkommende retsakt. I det andet tilfælde skal den administrative procedure derimod indledes ved indgivelse af en ansøgning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, med krav om erstatning. Det er kun ved udtrykkelig eller stiltiende afvisning af en sådan ansøgning, som udgør en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, at der kan indbringes en klage, og det er først efter udtrykkelig eller stiltiende afvisning af denne klage, at der kan anlægges erstatningssøgsmål ved Personaleretten.

(jf. præmis 112)

Henvisning til:

Personaleretten: 11. maj 2010, sag F­30/08, Nanopoulos mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 0000, og II­A­1, s. 0000, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis