Language of document : ECLI:EU:T:2012:131

RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

19. marts 2012


Sag T-398/11 P


Yvette Barthel m.fl.

mod

Den Europæiske Unions Domstol

»Appel – personalesag – tjenestemænd – løn – afslag på at yde tillæg til sagsøgerne for skifteholds- eller turnustjeneste – klagefrist – klage indgivet for sent – appel, der til dels er åbenbart ugrundet, til dels åbenbart skal afvises«

Angående: Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 10. maj 2011, Barthel m.fl. mod Domstolen (sag F-59/10, EU:F:2011:51), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Udfald: Appellen forkastes. Yvette Barthel, Marianne Reiffers og Lieven Massez bærer deres egne omkostninger og betaler Den Europæiske Unions Domstols omkostninger i appelsagen.

Sammendrag

1.      Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Personalerettens anvendelse af en implicit begrundelse – lovlig – betingelser

(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 36, og bilag I, art. 7, stk. 1)

2.      Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Personaleretten påberåbte – afvisning

[Art. 256 TEUF; Rettens procesreglement, art. 138, stk. 1, litra c)]

1.      Den pligt til at begrunde domme, der påhviler Personaleretten i medfør af artikel 36 i statutten for Domstolen og af artikel 7, stk. 1, i bilag I til nævnte vedtægt, pålægger ikke denne ret at foretage en udtømmende gennemgang af hvert enkelt af de argumenter, der er fremført af parterne i sagen. Begrundelsen kan således fremgå indirekte, forudsat at den gør det muligt for de berørte at få kendskab til begrundelsen for, at de pågældende foranstaltninger er truffet, og at Retten råder over de til udøvelsen af sin prøvelsesret nødvendige oplysninger.

(jf. præmis 27)

Henvisning til:

Retten: 7. december 2011, sag T-274/11 P, Mioni mod Kommissionen, EU:F:2011:23, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis

2.      Et appelskrift skal præcist angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand.

Dette krav er ikke opfyldt, når appelskriftet blot gentager eller ordret gengiver de anbringender og argumenter, der allerede er blevet fremført for Personaleretten, herunder dem, som var baseret på faktiske omstændigheder, som Retten udtrykkeligt havde forkastet. En sådan appel har nemlig i realiteten kun til formål at opnå, at de i stævningen for Personaleretten fremsatte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket ligger uden for Rettens kompetence.

(jf. præmis 37 og 38)

Henvisning til:

Domstolen: 23. oktober 2009, forenede sager C-561/08 P og C-4/09 P, Kommissionen mod Potamianos, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 58 og 59