Sag C-682/15
Berlioz Investment Fund SA
mod
Directeur de l’administration des contributions directes
(anmodning om præjudiciel afgørelse
indgivet af Cour administrative (Luxembourg))
»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2011/16/EU – administrativt samarbejde på beskatningsområdet – artikel 1, stk. 1 – artikel 5 – anmodning om oplysninger rettet til tredjemand – manglende efterkommelse – sanktion – begrebet »forventet relevans« af de ønskede oplysninger – den bistandssøgte myndigheds kontrol – rettens prøvelse – rækkevidde – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 51 – gennemførelse af EU-retten – artikel 47 – adgang til effektive retsmidler – rettens og tredjemands adgang til den bistandssøgende myndigheds anmodning om oplysninger«
Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. maj 2017
1. Grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – anvendelsesområde – gennemførelse af EU-retten – national lovgivning, der fastsætter en bøde for nægtelse af at meddele oplysninger i medfør af direktiv 2011/16 – omfattet
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 51, stk. 1; Rådets direktiv 2011/16, art. 18 og art. 22, stk. 1)
2. Grundlæggende rettigheder – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – grænser – påbud med henblik på at gøre det muligt at efterkomme en anmodning på grundlag af direktiv 2011/16 samt foranstaltning, hvorved der pålægges en sanktion for manglende efterkommelse af en sådan afgørelse – omfattet – betingelse – prøvelse af påbuddets lovlighed
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47)
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – administrativt samarbejde på beskatningsområdet – direktiv 2011/16 – udveksling af oplysninger efter anmodning – anmodning om oplysninger rettet til tredjemand – udløsning af en forpligtelse for den bistandssøgte medlemsstat til at efterkomme anmodningen og lovligheden af et påbud, som denne medlemsstat retter til en retsundergiven – betingelse – forventet relevans af de ønskede oplysninger – vurdering, som påhviler den bistandssøgende myndighed – grænser
(Rådets direktiv 2011/16, art. 1, stk. 1, art. 5 og art. 17, stk. 1)
4. Tilnærmelse af lovgivningerne – administrativt samarbejde på beskatningsområdet – direktiv 2011/16 – udveksling af oplysninger efter anmodning – anmodning om oplysninger rettet til tredjemand – den bistandssøgte myndigheds undersøgelse af gyldigheden af nævnte anmodning – forpligtelser, der påhviler den bistandssøgende myndighed – afgivelse af en fyldestgørende begrundelse for så vidt angår formålet med de ønskede oplysninger
(Rådets direktiv 2011/16, art. 1, stk. 1, art. 5 og art. 17, stk. 1)
5. Tilnærmelse af lovgivningerne – administrativt samarbejde på beskatningsområdet – direktiv 2011/16 – udveksling af oplysninger efter anmodning – anmodning om oplysninger rettet til tredjemand – den bistandssøgte myndigheds undersøgelse af gyldigheden af nævnte anmodning – rækkevidde – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – domstolsprøvelse af en sanktion, som er pålagt på grund af manglende efterkommelse af et påbud – prøvelse af lovligheden af nævnte påbud – omfattet
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets direktiv 2011/16, art. 1, stk. 1, og art. 5)
6. Grundlæggende rettigheder – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – direktiv 2011/16 – administrativt samarbejde på beskatningsområdet – domstolsprøvelse af en anmodning om oplysninger rettet til tredjemand – ret til adgang til nævnte anmodning for retten i den bistandssøgte medlemsstat – ingen ret til sådan adgang for den retsundergivne, som er berørt af anmodningen
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; direktiv 2011/16, art. 16 og art. 20, stk. 2)
1. Artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at en medlemsstat gennemfører EU-retten som omhandlet i denne bestemmelse, og at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder dermed finder anvendelse, når den i sin lovgivning foreskriver, at en retsundergiven, der nægter at afgive oplysninger i forbindelse med en udveksling mellem skattemyndigheder på grundlag af bl.a. bestemmelserne i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, pålægges en bøde.
Den omstændighed, at direktiv 2011/16 ikke udtrykkeligt foreskriver anvendelsen af sanktioner, er ikke til hinder for, at sådanne anses for at henhøre under gennemførelsen af dette direktiv og dermed under EU-rettens anvendelsesområde. Begrebet »foranstaltninger« i den forstand, hvori det er anvendt i nævnte direktivs artikel 18, og begrebet de »nødvendige skridt til at sikre, at det administrative samarbejde fungerer smidigt« i dette samme direktivs artikel 22, stk. 1, kan således omfatte sådanne foranstaltninger.
Under disse omstændigheder er det uden betydning, at den nationale bestemmelse, der ligger til grund for en sanktion som den, Berlioz er blevet pålagt, indgår i en lov, der ikke er blevet vedtaget for at gennemføre direktiv 2011/16, idet anvendelsen af denne nationale bestemmelse har til formål at sikre anvendelsen af nævnte direktiv (jf. i denne retning dom af 26.2.2013, Åkerberg Fransson, C-617/10, EU:C:2013:105, præmis 28).
(jf. præmis 39, 40 og 42 samt domskonkl. 1)
2. Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at en retsundergiven, der er blevet pålagt en bøde på grund af manglende efterkommelse af en administrativ afgørelse, hvorved denne pålægges at afgive oplysninger i forbindelse med en udveksling af oplysninger mellem nationale skattemyndigheder i henhold til direktiv 2011/16, har ret til at anfægte lovligheden af denne afgørelse.
Det følger således af Domstolens faste praksis, at de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Unionens retsorden, kan anvendes i alle situationer, der reguleres af EU-retten, og at den omstændighed, at EU-retten finder anvendelse, indebærer, at de grundlæggende rettigheder, som er sikret ved chartret, finder anvendelse (jf. i denne retning dom af 26.2.2013, Åkerberg Fransson, C-617/10, EU:C:2013:105, præmis 19-21, og af 26.9.2013, Texdata Software, C-418/11, EU:C:2013:588, præmis 72 og 73).
Hvad nærmere bestemt angår kravet om en rettighed som sikret af EU-retten, som omhandlet i chartrets artikel 47, skal der henvises til, at beskyttelse mod offentlige myndigheders vilkårlige eller uforholdsmæssige indgreb i forhold af privat karakter, hvad enten der er tale om fysiske eller juridiske personer, er et generelt EU-retligt princip (dom af 21.9.1989, Hoechst mod Kommissionen, 46/87 og 227/88, EU:C:1989:337, præmis 19, og af 22.10.2002, Roquette Frères, C-94/00, EU:C:2002:603, præmis 27, samt kendelse af 17.11.2005, Minoan Lines mod Kommissionen, C-121/04 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2005:695, præmis 30).
Hvad angår chartrets artikel 47, stk. 2, er det heri fastsat, at enhver har ret til en rettergang for en uafhængig og upartisk domstol. Overholdelsen af denne ret forudsætter, at en afgørelse fra en administrativ myndighed, der ikke selv opfylder betingelserne om uafhængighed og upartiskhed, undergives en efterfølgende kontrol af et retsligt organ, der navnlig skal have kompetence til at undersøge alle relevante spørgsmål.
Følgelig skal den nationale ret, for hvilken et søgsmål til prøvelse af den administrative bøde, som den retsundergivne er blevet pålagt på grund af manglende efterkommelse af påbuddet, er indbragt, således som generaladvokaten har anført i punkt 80 i forslaget til afgørelse, have mulighed for at undersøge, om nævnte påbud er lovligt, for at kravene i chartrets artikel 47 er opfyldt.
(jf. præmis 49, 51, 55, 56 og 59 samt domskonkl. 2)
3. Artikel 1, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 2011/16 skal fortolkes således, at den »forventede relevans« af de oplysninger, som en medlemsstat anmoder en anden medlemsstat om at meddele den, udgør en betingelse, som anmodningen om oplysninger skal opfylde for at udløse en forpligtelse for den bistandssøgte medlemsstat til at efterkomme den, og dermed en betingelse for, at det påbud, som denne medlemsstat retter til en retsundergiven, og den sanktion, som pålægges denne på grund af manglende efterkommelse af dette påbud, er lovlige.
Målet med begrebet forventet relevans er således, som det fremgår af niende betragtning til direktiv 2011/16, at gøre det muligt for den bistandssøgende myndighed at indhente enhver oplysning, som forekommer den berettiget med henblik på dens undersøgelse, uden dog at tillade den klart at gå ud over rammerne for denne undersøgelse eller at pålægge den bistandssøgte myndighed en uforholdsmæssig byrde.
Det er således denne myndighed, der står for den undersøgelse, der har givet anledning til anmodningen om oplysninger, som det tilkommer, alt efter sagens omstændigheder, at vurdere den forventede relevans af de oplysninger, som der anmodes om med henblik på denne undersøgelse, under hensyn til procedurens udvikling og, i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i direktiv 2011/16, til det forhold, at de sædvanlige informationskilder, som den efter omstændighederne kunne have brugt, er udtømt.
Selv om den bistandssøgende myndighed råder over en skønsmargen i denne henseende, betyder dette ikke, at den kan anmode om oplysninger uden nogen relevans for den omhandlede undersøgelse.
(jf. præmis 68, 70, 71 og 74 samt domskonkl. 3)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 78-80)
5. Artikel 1, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 2011/16 skal fortolkes således, at den kontrol, som udøves af den bistandssøgte myndighed, over for hvilken den bistandssøgende myndighed har fremsat en anmodning om oplysninger i henhold til dette direktiv, ikke er begrænset til spørgsmålet, om denne anmodning formelt set er forskriftsmæssig, men skal gøre det muligt for denne bistandssøgte myndighed at sikre sig, at de ønskede oplysninger ikke er blottet for enhver forventet relevans under hensyn til identiteten af den berørte skattepligtige person og af den eventuelt underrettede tredjemand samt under hensyn til, hvad der tjener den pågældende skatteundersøgelse. Disse samme bestemmelser i direktiv 2011/16 og chartrets artikel 47 skal fortolkes således, at den nationale ret inden for rammerne af et søgsmål anlagt af en retsundergiven til prøvelse af en sanktion, som den pågældende er blevet pålagt af den bistandssøgte myndighed på grund af manglende efterkommelse af et påbud, som denne myndighed har udstedt foranlediget af en anmodning om oplysninger fra den bistandssøgende myndighed i henhold til direktiv 2011/16, ud over en kompetence til at ændre den pålagte sanktion har kompetence til at foretage en prøvelse af lovligheden af dette påbud. Hvad angår den betingelse for lovligheden af det nævnte påbud, der vedrører den forventede relevans af de ønskede oplysninger, er domstolsprøvelsen begrænset til en kontrol af, om en sådan relevans åbenlyst ikke foreligger.
(jf. præmis 89 og domskonkl. 4)
6. Chartrets artikel 47, stk. 2, skal fortolkes således, at en ret i den bistandssøgte medlemsstat inden for rammerne af domstolsprøvelsen skal have adgang til den anmodning om oplysninger, som den bistandssøgende medlemsstat har rettet til den bistandssøgte medlemsstat. Den berørte retsundergivne har derimod ikke en ret til at få adgang til denne anmodning om oplysninger i dens helhed, idet den forbliver et hemmeligt dokument i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2011/16. For fuldt ud at kunne få sin sag prøvet for så vidt angår spørgsmålet om manglende forventet relevans af de ønskede oplysninger er det principielt tilstrækkeligt, at den pågældende råder over de oplysninger, som er omhandlet i dette direktivs artikel 20, stk. 2.
(jf. præmis 101 og domskonkl. 5)