Language of document :

Sag anlagt den 20. december 2011 - Kommissionen mod KHIM - Ten ewiv (TEN)

(Sag T-658/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved advokaterne A. Berenboom, A. Joachimowicz og M. Isgour samt J. Samnadda og F. Wilman, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ten ewiv (Rösrath-Hoffnungstahl, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 11. oktober 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 5/2011-4) annulleres.

EF-varemærke nr. 6750574, der blev registreret for Ten ewiv den 5. februar 2009 for klasse 12, 37 og 39, erklæres følgelig ugyldigt.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket "TEN" i farverne "blå, gul og sort" for varer og tjenesteydelser i klasse 12, 37 og 39 - EF-varemærkeregistrering nr. 6750574

Indehaver af EF-varemærket: Ten ewiv

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Europa-Kommissionen

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Europa-Kommissionen har støttet sin ugyldighedsbegæring på absolutte registreringshindringer, som omhandlet i artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra c) og h), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 7, stk. 1, litra h), i Rådets forordning nr. 207/2009, sammenholdt med Pariserkonventionens artikel 6 ter, stk. 1, for så vidt som EF-varemærket er blevet registreret, selv om registreringen er omfattet af de forbud, der fremgår af de nævnte bestemmelser. Den anfægtede afgørelse tilsidesætter endvidere artikel 7, stk. 1, litra g), for så vidt som en sådan registrering vil kunne vildlede offentligheden ved at få den til at tro, at de varer og tjenesteydelser, for hvilke EF-varemærket er registreret, er godkendt eller bifaldet af Den Europæiske Union eller en af dennes institutioner.

____________