Sag T-549/08

Storhertugdømmet Luxembourg

mod

Europa-Kommissionen

»ESF – suspension af finansiel støtte – bekæmpelse af forskelsbehandling og uligheder i forbindelse med arbejdsmarkedet – forvaltnings- eller kontrolsystemer behæftet med betydelige mangler, som vil kunne føre til uregelmæssigheder af systemkarakter – artikel 39, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1260/1999 – berettiget forventning«

Sammendrag af dom

1.      Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsstøtte – medlemsstaternes forpligtelse til at etablere forvaltnings- og kontrolsystemer

[Rådets forordning nr. 1260/1999, art. 38, stk. 1, art. 39, stk. 2, litra c), og art. 39, stk.  3; Kommissionens forordning nr. 438/2001, art. 3, litra a), art. 7 og art. 9, stk. 4]

2.      Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsstøtte – beslutning om suspension af en allerede tildelt fællesskabsstøtte

(Rådets forordning nr. 1260/1999)

1.      Reglen om, at kun de udgifter, der er afholdt af de nationale myndigheder i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne, kan afholdes over Fællesskabets budget, finder ligeledes anvendelse ved ydelse af finansiel støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF).

Henset til det krav om forsvarlig økonomisk forvaltning, der danner grundlag for iværksættelsen af strukturfondene, og henset til det ansvar, der påhviler de nationale myndigheder ved denne iværksættelse, er medlemsstaternes forpligtelse til at etablere forvaltnings- og kontrolsystemer som omhandlet i artikel 38, stk. 1, i forordning nr. 1260/1999, for hvilke der er fastsat nærmere regler i artikel 2-8 i forordning nr. 438/2001, således af afgørende karakter. I henhold til artikel 39, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1260/1999 suspenderer Kommissionen de mellemliggende betalinger, hvis den efter afslutningen af de nødvendige undersøgelser har grund til at formode, at forvaltnings- eller kontrolsystemerne er behæftet med betydelige mangler, som vil kunne føre til uregelmæssigheder af systemkarakter.

Da forvaltningsmyndigheden og betalingsmyndigheden i henhold til de forskrifter, som gælder for interventioner finansieret af ESF, herved har til opgave at foretage kontroller af forskellig karakter og på forskellige stadier, indebærer den samtidige udførelse af de funktioner, der påhviler disse myndigheder, nemlig en ikke ubetydelig risiko for samordning af, eller endda fusion mellem, disse kontroller, og der kan derfor rejses tvivl om pålideligheden heraf. Selv om artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 438/2001 ikke er til hinder for, at forvaltningsmyndigheden og betalingsmyndigheden tilhører samme organ, kræves det nemlig, at der foreligger en klar tildeling og en tilstrækkelig adskillelse af funktionerne internt i den pågældende organisation, således som det er fastsat i forordningens artikel 3, litra a).

Såvel på tidspunktet for forvaltningsmyndighedens kontrol på første niveau som på tidspunktet for betalingsmyndighedens attestering, der udgør garantier for en forsvarlig økonomisk forvaltning, skal de nationale myndigheder desuden forlods og fuldt ud sikre sig såvel rigtigheden som overensstemmelsen af de påregnede udgifter. Det er ikke tilstrækkeligt, at de nationale myndigheder foretager efterfølgende kontroller, der i givet fald kan give anledning til finansielle korrektioner.

Med hensyn til opfølgningen på det revisionsspor, der er omhandlet i artikel 7 i forordning nr. 438/2001, kan den blotte henvisning til ansøgningsskemaerne inden for rammerne af et program, der finansieres af ESF, ikke i sig selv fremskaffe de præcise angivelser, der stilles krav om i forordningens artikel 7, stk. 2 og 3.

Kommissionen kan derfor med rette konkludere, at forvaltnings- og kontrolsystemer er behæftet med betydelige mangler, som ville kunne føre til uregelmæssigheder af systemkarakter, og følgelig suspendere de mellemliggende betalinger vedrørende den pågældende intervention, når den inden for rammerne af et program finansieret af ESF konstaterer, at drifts- og betalingsfunktionerne udføres sammen, at der ikke er foretaget eller ikke i tilstrækkeligt omfang er foretaget kontrol på første niveau, og at der med hensyn til opfølgningen på revisionssporet ikke føres og opbevares alle de præcise oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 2 og 3, i forordning nr. 438/2001, på det rette forvaltningsniveau.

(jf. præmis 45-47, 52, 54 og 57-61)

2.      Tilsidesættelsen af beskyttelsen af den berettigede forventning kan ikke påberåbes af en person, der har gjort sig skyldig i en åbenbar overtrædelse af gældende regler.

Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning kan ikke være til hinder for suspension af en fællesskabsstøtte, når betingelserne for tildeling af denne støtte åbenbart ikke er blevet overholdt. I situationer, hvor kontrolsystemerne er behæftet med flere betydelige mangler, som vil kunne føre til uregelmæssigheder af systemkarakter, må sådanne uregelmæssigheder i lighed med en åbenbar tilsidesættelse af de fællesskabsbestemmelser, på hvis grundlag en beslutning om tildeling af fællesskabsstøtte træffes, eller af bestemmelserne i en beslutning om tildeling, kvalificeres som en åbenbar tilsidesættelse af de gældende regler.

Eventuelle uregelmæssigheder, der ikke er blevet påtalt eller opdaget tidligere, kan under ingen omstændigheder danne grundlag for en berettiget forventning. Intet hindrer derfor Kommissionen i, efter at den har opdaget mangler ved en specifik kontrol, at drage finansielle konsekvenser heraf. De nationale myndigheder, der i første række er ansvarlige for den finansielle kontrol med interventionerne, kan ikke unddrage sig deres forpligtelse ved at påberåbe sig den omstændighed, at Kommissionen ikke har konstateret nogen uregelmæssigheder under en tidligere kontrol. Revisionsrapporter, der er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med iværksættelsen af operationer finansieret af strukturfondene, er nemlig under alle omstændigheder principielt ikke af en sådan art, at de kan danne grundlag for en berettiget forventning om overensstemmelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, som skal etableres af medlemsstaterne. Sådanne rapporter udfærdiges som regel ved hjælp af stikprøver på grundlag af repræsentative, men ikke udtømmende, oplysninger vedrørende interventionen, og de beskriver blot situationen, som den fremstår på den dato, hvor revisionen er blevet foretaget. Disse rapporter afspejler desuden kun den faglige vurdering hos de ansatte, der har til opgave at foretage kontrol på stedet, og ikke Kommissionens vurdering, som først kommer til udtryk efter en kontradiktorisk procedure i nært samarbejde med den berørte medlemsstat.

(jf. præmis 73-77 og 79)