Language of document :

Sag anlagt den 16. februar 2024 – Košovan mod EUIPO – Volkswagen (Voltwagen)

(Sag T-87/24)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Štefan Košovan (Preseľany, Slovakiet) (ved advokat A. Bělohlávek)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Štefan Košovan

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket Voltwagen – registreringsansøgning nr. 18 198 314

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. december 2023 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2216/2022-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse ændres, for så vidt som indsigelsesafdelingens afgørelse herved blev annulleret, og indsigelsen blev taget til følge for de tjenesteydelser i klasse 37, som er angivet i punkt 1 i den anfægtede afgørelses konklusion, og indsigelsesafdelingens afgørelse stadfæstes i sin helhed.

Volkswagen AG tilpligtes at betale omkostningerne i sagen for EUIPO.

EUIPO og, efter omstændighederne, Volkswagen AG, tilpligtes at betale omkostningerne i den foreliggende sag.

Subsidiært:

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som indsigelsesafdelingens afgørelse herved blev annulleret, og indsigelsen blev taget til følge for de tjenesteydelser i klasse 37, som er angivet i punkt 1 i den anfægtede afgørelses konklusion.

EUIPO og, efter omstændighederne, Volkswagen AG, tilpligtes at betale omkostningerne i den foreliggende sag.

Sagen hjemvises til EUIPO, for så vidt som den anfægtede afgørelse annulleres.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 54, stk. 1, litra a), i forretningsordenen for appelkamrene, sammenholdt med artikel 27, stk. 4, og artikel 95, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

____________