Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 3. april 2003 i sag T-258/02, Hendrikus Boukes mod Europa-Parlamentet 1.

(Tjenestemænd ( annullationssøgsmål ( sagens genstand bortfaldet ( afgørelse ufornøden)

    (Processprog: fransk)

I sag T-258/02, Hendrikus Boukes, forhenværende tjenestemand ved Europa-Parlamentet, med bopæl i Waldbredimus (Luxembourg), ved avocat E. Boigelot, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Europa-Parlamentet (befuldmægtigede: H. von Hertzen og L.G. Knudsen), angående en påstand om annullation af den af Europa-Parlamentets generalsekretær trufne afgørelse af 4. januar 2002 om afvisning af at sidestille det af sagsøgeren i henhold til nederlandsk lov af 21. december 2000 indgåede ægteskab med en person af samme køn med begrebet ægteskab i tjenestemandsvedtægtens forstand og af at tilkende ham alle de rettigheder, privilegier og immuniteter, der følger af gældende fællesskabsbestemmelser, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, V. Tiili, og dommerne P. Mengozzi og M. Vilaras; justitssekretær: H. Jung, den 3. april 2003 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i denne sag.

2)Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende Kongeriget Nederlandenes begæring om intervention.

3)Europa-Parlamentet betaler sagsøgerens samt sine egne omkostninger.

____________

1 - (EFT C 274 af 9.11.2002.