Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 30. august 2002 af Raiffeisen Zentralbank Österreich Aktiengesellschaft mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
(Sag T-259/02)
(Processprog: tysk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 30. august 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Raiffeisen Zentralbank Österreich Aktiengesellschaft, Wien, ved Rechtsanwalt S. Völcker.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
(Kommissionens beslutning af 11. juni 2002 (K(2002)2091 endelig udg.) annulleres, for så vidt som den berører sagsøgeren.
(Subsidiært nedsættes den bøde på 30,38 mio. EUR, som Kommissionen har pålagt sagsøgeren.
(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Kommissionens procedure vedrører regelmæssige møder mellem banker i Østrig ("bankrunderne"). I den anfægtede beslutning fastslog Kommissionen, at sagsøgeren ( sammen med syv andre østrigske banker ( havde overtrådt artikel 81 EF, idet banken deltog i aftaler og samordnet praksis om priser, gebyrer og reklamering, hvilket fra 1. januar 1995 til 24. juni 1998 indskrænkede konkurrencen på det østrigske bankmarked. Kommissionen pålagde de berørte banker bøder.
Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen med urette antog, at aftalerne i det foreliggende tilfælde var egnede til at indvirke på handelen mellem medlemsstaterne. De østrigske bankers aftaler angik udelukkende Østrig. I betragtning af de berørte tjenesteydelsers natur, var aftalerne heller ikke egnede til af afskærme det østrigske marked. Der forelå derfor ikke en overtrædelse af artikel 81 EF. Yderligere var der ikke grundlag for Kommissionens krav om, at lovovertrædelsen blev bragt til ophør. Kommissionen fastslog således selv, at sagsøgeren allerede havde bragt aftalerne til ophør den 24. juni 1998.
Sagsøgeren har endvidere afvist indplaceringen af lovovertrædelsen som "særlig alvorlig" således som det forstås i retningslinjerne for bødeberegning. Særligt tog Kommissionen, da den skulle vurdere hvor alvorlig lovovertrædelsen var, ikke højde for, at bankrunderne ikke var arrangeret med henblik på at påvirke konkurrencen, men derimod i over 50 år havde fundet sted i overensstemmelse med østrigsk ret og til det sidste med medvirken fra statslige myndigheder.
Derudover har sagsøgeren gjort indsigelse mod selve bødeberegningen. Uden hensyntagen til sammenhængen i sektoren for andelsbanker og i modstrid med fast retspraksis blev sagsøgeren af Kommissionen tilskrevet markedsandele hidrørende fra selskaber som sagsøgeren ikke var involveret i, og hvis adfærd på markedet sagsøgeren ikke kunne bestemme. Endvidere havde Kommissionen uden tilstrækkelig efterprøvelse forkastet alle fremførte formildende omstændigheder. Endelig havde Kommissionen anvendt reglerne om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager forkert.
1