Language of document :

Rettens kendelse af 13. september 2017 – Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-114/10) 1

(Annullationssøgsmål – EFRU – nedsættelse af en finansiel støtte – Interreg-programmet II/C »Oversvømmelser Rhinen-Meuse« – manglende overholdelse af fristen for vedtagelse af en afgørelse – tilsidesættelse af væsentlige formskrifter – åbenbart, at sagen skal tages til følge)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved J. Möller og C. Blaschke, derefter ved J. Möller og T. Henze, som befuldmægtigede, bistået af advokat U. Karpenstein)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B.R. Killmann, B. Conte og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Den Franske Republik (først ved G. de Bergues og B. Messmer, derefter ved D. Colas og J. Bousin, som befuldmægtigede), og Kongeriget Nederlandene (først ved C. Wissels og M. Noort, derefter ved M. Bulterman og B. Koopman, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 10712 af 23. december 2009 om nedsættelse af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU) finansielle støtte til EF-initiativprogrammet Interreg II/C »Oversvømmelser Rhinen-Meuse«, som er tildelt i Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene i medfør af Kommissionens beslutning K(97) 3742 af 18. december 1997 (EFRU nr. 970010008).

Konklusion

Kommissionens beslutning K(2009) 10712 af 23. december 2009 om nedsættelse af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU) finansielle støtte til EF-initiativprogrammet Interreg II/C »Oversvømmelser Rhinen-Meuse«, som er tildelt i Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene i medfør af Kommissionens beslutning K(97) 3742 af 18. december 1997 (EFRU nr. 970010008 annulleres, for så vidt som den vedrører Forbundsrepublikken Tyskland.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Forbundsrepublikken Tyskland afholdte omkostninger.

Den Franske Republik og Kongeriget Nederlandene bærer deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 134 af 22.5.2010.