Sag T-493/10

(summarisk offentliggørelse)

Persia International Bank plc

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – urigtigt skøn«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 6. september 2013

1.      EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelser 2010/413/FUSP og 2010/644/FUSP; Rådets forordning nr. 668/2010 og nr. 961/2010)

2.      Den Europæiske Union – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – forpligtelse til at udvide denne foranstaltning til at omfatte enheder, der ejes eller kontrolleres af en sådan enhed – spørgsmålet, om en enhed ejes eller kontrolleres – selve besiddelsen af kapitalandele – ikke omfattet

[Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra b); Rådets forordning nr. 423/2007, art. 7, stk. 2, litra d), nr. 961/2010, art. 16, stk. 2, og nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra a)]

1.      Princippet om overholdelse af retten til forsvar kræver for det første, at de forhold, der lægges den berørte enhed til last med henblik på at begrunde den for enheden bebyrdende retsakt, skal tilstilles den. For det andet skal enheden være i stand til på hensigtsmæssig måde at give sin mening til kende for så vidt angår disse forhold.

Når Rådet har til hensigt at basere sig på oplysninger, der er leveret af en medlemsstat, med henblik på at vedtage restriktive foranstaltninger over for en enhed med henblik på at forhindre nuklear spredning, er det nemlig forpligtet til før vedtagelsen af de nævnte restriktioner at sikre, at de omhandlede oplysninger kan meddeles rettidigt til den berørte enhed, således at denne kan gøre sine synspunkter effektivt gældende. Imidlertid udgør den sene meddelelse af et dokument, som Rådet har baseret sig på med henblik på vedtagelse eller opretholdelse af de restriktive foranstaltninger over for en enhed, kun en tilsidesættelse af retten til forsvar, der kan begrunde annullation af de vedtagne retsakter, hvis det fastslås, at de omhandlede restriktive foranstaltninger ikke med rette har kunnet være vedtaget eller opretholdt, såfremt der kunne ses bort fra det sent meddelte dokument som belastende forhold.

Hvad angår den manglende meddelelse af beviser er Rådet i medfør af princippet om overholdelse af retten til forsvar ikke forpligtet til at meddele andre forhold end dem, der indgår i sagen.

(jf. præmis 50-56 og 84-87)

2.      Når pengemidler tilhørende en enhed, der anses for at være involveret i nuklear spredning, indefryses, er der en ikke ubetydelig risiko for, at enheden lægger pres på de enheder, den ejer eller kontrollerer, eller som tilhører den, for at omgå virkningen af de foranstaltninger, den er omfattet af. Følgelig er den indefrysning af disse enheders pengemidler, der pålægges Rådet ved artikel 7, stk. 2, litra d), i forordning nr. 423/2007, artikel 20, stk. 1, litra b), i afgørelse 2010/413, artikel 16, stk. 2, i forordning nr. 961/2010 og artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 267/2012, nødvendig og egnet til at sikre effektiviteten af de foranstaltninger, der er vedtaget, og til at sikre, at disse foranstaltninger ikke omgås. På samme måde gælder det, at når en enhed tilhører en enhed, som i henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 267/2012 anses for at deltage i nuklear spredning, er betingelsen om ejerskab i artikel 20, stk. 1, litra b), i afgørelse 2010/413 og i artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 961/2010 opfyldt.

Imidlertid gør den omstændighed, at en enhed, der anses for at være involveret i nuklear spredning, ejer 60% af en anden enhed, det ikke muligt at antage, at betingelsen om ejerskab eller tilhørsforhold i henhold til artikel 7, stk. 2, litra d), i forordning nr. 423/2007, artikel 20, stk. 1, litra b), i afgørelse 2010/413, artikel 16, stk. 2, i forordning nr. 961/2010 og artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 267/2012 er opfyldt. Det forhold, at en enhed, der anses for at være involveret i nuklear spredning, ejer 60% af sagsøgerens kapital, begrunder dermed ikke i sig selv vedtagelsen og opretholdelsen af restriktive foranstaltninger over for den første enhed.

(jf. præmis 103, 104, 118 og 119)