Sag T-216/02

Fieldturf Inc.

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ordmærket LOOKS LIKE GRASS ... FEELS LIKE GRASS ... PLAYS LIKE GRASS – absolut registreringshindring – artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 73 i forordning (EF) nr. 40/94 – afslag på registrering«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – ordmærket »LOOKS LIKE GRASS ... FEELS LIKE GRASS ... PLAYS LIKE GRASS« – uadskilleligt forbundne varer og tjenesteydelser

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)]

2.      EF-varemærker – procedureregler – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til kontradiktion

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 73)

1.      Ordmærket »LOOKS LIKE GRASS ... FEELS LIKE GRASS ... PLAYS LIKE GRASS«, der ønskes registreret for syntetiske græsbelægninger og installation heraf, har ikke fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, da varemærket ikke kan opfattes som en oplysning om den handelsmæssige oprindelse af de pågældende varer eller tjenesteydelser, men blot som et enkelt reklameslogan.

Hvad angår de pågældende varer er varemærket kun en banal sammenkædning af tre udsagn, der er helt præcise, og som vedrører varernes egenskaber, og oplyser således direkte den relevante kundekreds om, at de varer, som varemærkeansøgningen vedrører, har egenskaber, der ligner egenskaberne ved naturligt græs. Selv om det ikke kan udelukkes, at det ansøgte varemærke kan have særpræg i forhold til de pågældende tjenesteydelser, er det nødvendigt med en fælles løsning for de i varemærkeansøgningen omhandlede varer og tjenesteydelser, dels da der ikke foretages nogen sondring, og der navnlig ikke anmodes om en begrænsning af sin varemærkeansøgning til kun at omfatte tjenesteydelserne i tilfælde af, at ansøgningen forkastes i forhold til varerne, dels og især da disse varer og tjenesteydelser er uadskilleligt forbundne, idet genstanden for de pågældende tjenesteydelser kun kan være installation af varerne.

(jf. præmis 30, 33 og 35)

2.      Den omstændighed, at et appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked har undladt at meddele en part resultatet af en undersøgelse på internettet, som det har foretaget og henvist til i sin afgørelse, udgør ikke en tilsidesættelse af artikel 73 i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, hvori er fastsat, at Harmoniseringskontorets afgørelser kun må støttes på grunde, som parterne har haft lejlighed til at udtale sig om, da appelkammeret nåede frem til denne konklusion efter en argumentation, der var selvstændig i forhold til henvisningen til denne undersøgelse, og da henvisningen kun blev givet for at bekræfte rigtigheden af denne konklusion.

(jf. præmis 39-42)