Sag C-225/12

C. Demir

mod

Staatssecretaris van Justitie

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene))

»Præjudiciel forelæggelse – associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 – »standstill«-klausul – begrebet »har opnået opholdstilladelse i henhold til gældende lovgivning«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. november 2013

1.        Internationale aftaler – associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – »standstill«-klausulen i artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 – rækkevidde – forbud mod medlemsstaternes indførelse af nye begrænsninger for tyrkiske statsborgeres første indrejse på deres område – begrænsninger, der tilsigter at fastlægge kriterierne for tyrkiske statsborgeres lovlige ophold – omfattet – grænser – tvingende alment hensyn – forebyggelse af ulovlig indrejse og ulovligt ophold

(Afgørelse nr. 1/80 truffet af Associeringsrådet EØF-Tyrkiet, art. 13 og 14)

2.        Internationale aftaler – associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – »standstill«-klausulen i artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 – anvendelsesbetingelser – tyrkiske statsborgere med »lovligt ophold« i værtsmedlemsstaten – begreb

(Afgørelse nr. 1/80 truffet af Associeringsrådet EØF-Tyrkiet, art. 13)

1.        Artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, vedtaget af associeringsrådet oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara af Republikken Tyrkiet på den ene side og EØF’s medlemsstater og Fællesskabet på den anden side, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963, skal fortolkes således, at når en værtsmedlemsstats foranstaltning har til formål at fastlægge kriterier for tyrkiske statsborgeres lovlige ophold ved at vedtage eller ændre de materielle betingelser for og/eller fremgangsmåden ved disse statsborgeres indrejse, ophold og i givet fald beskæftigelse på dens område, og når disse betingelser udgør en ny begrænsning for udøvelsen af den frie bevægelighed for tyrkiske arbejdstagere i henhold til »standstill«-klausulen i denne artikel, gør alene den omstændighed, at foranstaltningen har til formål at forhindre ulovlig indrejse og ulovligt ophold forud for indgivelse af ansøgning om en opholdstilladelse, det ikke muligt at udelukke anvendelsen af denne klausul.

Vedtagelsen af sådanne foranstaltninger forudsætter, at de tyrkiske statsborgere, som de finder anvendelse på, opholder sig ulovligt, således at disse foranstaltninger, hvis de kan dreje sig om virkningerne af en sådan ulovlighed uden at falde ind under anvendelsesområdet for »standstill«-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80, ikke må tilsigte at fastlægge selve ulovligheden.       En sådan begrænsning, som ville have til formål eller til følge at undergive en tyrkisk statsborgers udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed på det nationale område mere restriktive betingelser end dem, der var gældende på datoen for afgørelse nr. 1/80’s ikrafttræden, er forbudt, medmindre den henhører under de begrænsninger, der er fastsat i denne afgørelses artikel 14, eller hvis den er begrundet i et tvingende alment hensyn. Hvis formålet bestående i at forhindre ulovlig indrejse og ulovligt ophold i denne henseende er et tvingende alment hensyn, er det endvidere nødvendigt, at den omhandlede foranstaltning er egnet til at sikre virkeliggørelsen af dette formål, og at den ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå formålet.

(jf. præmis 36, 38 og 40-42 samt domskonkl.)

2.        Artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, vedtaget af associeringsrådet oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, skal fortolkes således, at indehavelse af en tilladelse til foreløbigt ophold, som kun er gyldig, indtil der foreligger en endelig afgørelse om opholdsretten, ikke udgør en situation med »opnået opholdstilladelse i henhold til gældende lovgivning«.

Begrebet »i henhold til gældende lovgivning« som omhandlet i denne afgørelses artikel 13 sigter således til en permanent og ikke kun foreløbig situation på medlemsstatens område, som forudsætter, at den pågældendes opholdsret ikke anfægtes.

(jf. præmis 48 og 49 samt domskonkl.)