Language of document : ECLI:EU:T:2015:811

Sag T-253/12

(offentliggørelse i uddrag)

Hammar Nordic Plugg AB

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – salg og udlejning af grunde og af en produktionsenhed – afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt – ingen afholdelse af udbudsprocedure – fastsættelse af markedsprisen – kriteriet om den private investor – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne«

Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 28. oktober 2015 –

1.      Statsstøtte – begreb – anvendelse af den private investor som kriterium – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108, stk. 2, TEUF)

2.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – administrativ procedure – Kommissionens skøn – retningslinjer for statsstøtte om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger – selvpålagt begrænsning af Kommissionens skønsbeføjelse

(Art. 107, stk. 3, TEUF; Kommissionens meddelelse 97/C 209/3)

3.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, som har retsvirkninger – afgørelse, hvorved Kommissionen afslår at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 108, stk. 2, TEUF – omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF; art. 108, stk. 2, TEUF, og art. 263, stk. 6, TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 32)

2.      På statsstøtteområdet er Kommissionen bundet af de rammebestemmelser og meddelelser, som den vedtager, såfremt disse ikke afviger fra EUF-traktatens bestemmelser, og de er blevet accepteret af medlemsstaterne I tilfælde af salg af et anlæg som indebar anvendelse af statslige midler, som er gennemført uden afholdelse af en offentlig og betingelsesløs udbudsprocedure, kan Kommissionen i henhold til punkt 2, litra a), i retningslinjerne om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger støtte sig på de vurderinger, som står til dens rådighed.

(jf. præmis 40 og 41)

3.      Hvis det i en kommissionsafgørelse erklæres, at en foranstaltning ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, uden at den formelle undersøgelsesprocedure indledes efter artikel 108, stk. 2, TEUF, og hvis en interesseret part ønsker at sikre de processuelle rettigheder, han har i henhold til samme bestemmelse, skal han anlægge sag ved Retten til prøvelse af afgørelsen inden for den i artikel 263, stk. 6, TEUF foreskrevne frist.

(jf. præmis 62)