Language of document :

Sag anlagt den 19. januar 2024 – Devo mod EUIPO – Capgemini España

(DEVO)

(Sag T-35/24)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Devo, Inc. (Cambridge, Massachusetts, De Forenede Stater) (ved advokaterne P. Fenech og S. Galea)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Capgemini España, SL (Madrid, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Devo, Inc.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket DEVO – registreringsansøgning nr. 17 880 864

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 23. oktober 2023 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 336/2023-2)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres, indsigelsen forkastes, og den omtvistede varemærkeansøgning tillades fremmet til registrering

Capgemini España, SL tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

____________