Language of document :

Rettens dom af 6. december 2012 - Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-167/10) 

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - indkaldelser af tilbud - afslag på aktindsigt - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - udgangspunkt - formaliteten - undtagelse vedrørende beskyttelsen af EU´s økonomiske politik - undtagelse vedrørende beskyttelsen af tredjemands forretningsmæssige interesser - undtagelse vedrørende beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed - begrundelsespligt)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki - Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og C. ten Dam, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 27. januar 2010 vedrørende afslag på anmodninger om aktindsigt i indkaldelser af tilbud vedrørende del 3A af udbudsprocedure DIGIT/PO/2005/113 - ESP DESIS (EUT 2005/S 252 248566), dels påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 11. marts 2010 vedrørende afslag på anmodninger om aktindsigt i indkaldelser af tilbud vedrørende alle andre dele af den ovenfor nævnte udbudsprocedure, alle dele af udbudsprocedurerne DI/0005 ESP (EUT 2001/S 53-036539) OG ADMIN/DI/2/PO/2003/192 ESP DIMA (EUT 2003/S 249 221337) og rammekontrakten BUDG/0101

Konklusion

1)    Kommissionens beslutning af 27. januar 2010 vedrørende afslag på anmodninger om aktindsigt i indkaldelser af tilbud vedrørende del 3A af udbudsprocedure DIGIT/PO/2005/113 - ESP DESIS annulleres.

2)    Kommissionens beslutning af 11. marts 2010 vedrørende afslag på anmodninger om aktindsigt i indkaldelser af tilbud vedrørende alle andre dele af den ovenfor nævnte udbudsprocedure, alle dele af udbudsprocedurerne DI/0005 ESP og ADMIN/DI/2/PO/2003/192 ESP DIMA og rammekontrakten BUDG/0101 annulleres.

3)    Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Evropaïki Dynamiki - Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE.

____________

1 - EUT C 161 af 19.6.2010.