Appel iværksat den 20. september 2010 af Christian Kurrer til prøvelse af Personalerettens dom af 8. juli 2010 i sag F-139/06, Kurrer mod Kommissionen

(Sag T-441/10 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Christian Kurrer (Watermael-Boitsfort, Belgien) (ved advokat M. Velardo)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

Appellantens påstande

Den i sag F-139/06, Kurrer mod Kommissionen, afsagte dom ophæves.

Afgørelsen af 27. maj 2006 annulleres, for så vidt som appellanten derved ansættes som tjenestemand på prøve indplaceres i lønklasse A*6, løntrin 2.

Subsidiært hjemvises sagen til Personaleretten med henblik på, at denne træffer ny afgørelse.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har med denne appel nedlagt påstand om ophævelse af den dom, som blev afsagt af Personaleretten den 8. juli 2010 i sag F-139/06, Kurrer mod Kommissionen, hvorved retten frifandt sagsøgte for den påstand, som appellanten, tidligere midlertidigt ansat indplaceret i lønklasse A*8, havde nedlagt om annullation af Kommissionens afgørelse, hvorved denne i) udnævnte appellanten til administrator på prøve som følge af en almindelig udvælgelsesprøve offentliggjort forud for ikrafttrædelsen af den nye vedtægt for tjenestemænd i Den Europæiske Union, for så vidt som appellanten ved denne afgørelse blev indplaceret i lønklasse A*6, løntrin 2, i henhold til reglerne i den nye vedtægt, og ii) ikke bevarede appellantens forfremmelsespoints.

Appellanten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at artikel 5, stk. 4, i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten skal fortolkes således, at alle midlertidigt ansatte, som har bestået en intern eller almindelig udvælgelsesprøve, beholder deres lønklasse ved indplaceringen som tjenestemænd på prøve, mens Personaleretten fandt, at denne fordel alene skal forbeholdes de midlertidigt ansatte, som overgår til en højere kategori i forbindelse med deres fastansættelse.

Appellanten har i denne sammenhæng fremført fire anbringender:

-    Der foreligger manglende begrundelse, og der er begået en retlig fejl, idet Personaleretten udtalte sig meget kortfattet om forskelsbehandlingen mellem midlertidigt ansatte ansat af Europa-Kommissionen og midlertidigt ansatte ansat af Europa-Parlamentet og af Den Europæiske Revisionsret, hvoraf sidstnævnte ved indplaceringen bevarede deres lønklasse og deres anciennitet uafhængigt af den indplacering, der var fastsat i meddelelsen om den udvælgelsesprøve, som de bestod.

-    Der foreligger en tilsidesættelse af reglerne om fortolkningen af fællesskabsretten, for så vidt som den fortolkning, Personaleretten har lagt til grund, ikke støtter sig på hverken ordlyden af eller logikken bag artikel 5, stk. 4, i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten.

-    Der foreligger en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og der er begået en retlig fejl, idet den fortolkning, Personaleretten har lagt til grund, tilsidesætter princippet om, at to situationer, som ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, ikke kan behandles forskelligt, for så vidt som der ikke er væsentlig forskel mellem midlertidigt ansatte, som fastansættes i forbindelse med en overgang til en anden kategori og midlertidigt ansatte, der indplaceres som tjenestemænd som følge af en almindelig udvælgelsesprøve; desuden bevarede visse midlertidigt ansatte, der blev tjenestemænd som følge af en almindelig udvælgelsesprøve, deres forfremmelsespoints i modsætning til sagsøgeren.

-    Der foreligger en tilsidesættelse af fællesskabsretten og navnlig af princippet om at kunne komme i betragtning med henblik på en karriereudvikling og af princippet om, at midlertidigt ansatte skal kunne blive tjenestemænd.

____________