Appel iværksat den 2. februar 2021 af Laure Camerin til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 24. november 2020 i sag T-367/19, Camerin mod Kommissionen
(Sag C-63/21 P)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Laure Camerin (ved avocate M. Casado García-Hirschfeld)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Kendelse afsagt af Retten den 24. november 2020 i sag T-367/19, ophæves.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger, herunder de omkostninger, der opstod i forbindelse med sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
I appelskriftet har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af den appellerede kendelse, for så vidt som Retten fastslog, at det var ufornødent at træffe afgørelse i sagen, og afviste stævningen, hvori der var nedlagt påstand om delvis annullation af PMO’s afgørelse af 17. april 2019 og om erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade på grund af de ulovligheder, som PMO har begået, som ikke tillader appellanten at leve et værdigt liv.
I appellen anfægter appellanten navnlig den appellerede kendelses præmis 50-52, 54, 57-62, 67, 73 og 74.
Til støtte for appellen har appellanten fremsat et enkelt anbringende om en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og åbenbare vurderingsfejl, der medfører en upræcis retlig begrundelse.
____________