Appel iværksat den 22. marts 2024 af Oil company »Lukoil« PAO til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 25. januar 2024 i sag T-280/23, Lukoil mod Parlamentet m.fl.
(Sag C-223/24 P)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Oil company »Lukoil« PAO (ved avocats B. Lebrun og C. Alter)
De andre parter i appelsagen: Åbenhedsregisteret, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 25. januar 2024, Oil company »Lukoil« PAO mod Europa-Parlamentet m.fl., T-280/23 (ECLI:EU:T:2024:41), hvorved det blev fastslået, at det af appellanten anlagte annullationssøgsmål den 17. maj 2023 – med henblik på at opnå annullation af åbenhedsregistrets sekretariats afgørelse Ares (2023) 1618717 af 6. marts 2023, der fastslog, at appellanten ikke længere opfylder betingelserne for at være optaget i åbenhedsregisteret som følge af manglende overholdelse af litra e) i adfærdskodeksen for åbenhedsregisteret, og som udelukkede appellanten fra åbenhedsregisteret (herefter »afgørelsen«) – skulle afvises, ophæves i henhold til artikel 256, stk. 1, andet afsnit, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
De indstævnte tilpligtes af betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for sin appel fremsat tre anbringender.
1. Første anbringende om en retlig fejl.
Med det første annullationsanbringende foreholdes Den Europæiske Unions Ret (herefter »Retten«) at have begået en retlig fejl, idet den fastslog, at afgørelsen om at udelukke appellanten fra åbenhedsregisteret var blevet behørigt forkyndt.
For det første præciserer afgørelsen, således som den blev meddelt af åbenhedsregistrets sekretariat (herefter »sekretariatet«), ikke, hvilke retsmidler, der er relevante, som dette udtrykkeligt er pålagt i medfør af punkt 7.1 (sidste punktum) i bilag III til den Interinstitutionelle Aftale.
Derudover blev afgørelsen ikke forkyndt for den berørte part (PJSC Lukoil, Moskva), eller til en person med lovlig fuldmagt til at modtage afgørelser, der er retligt bindende for-, og som sanktionerer den nævnte enhed.
Afgørelsen blev følgelig ikke gyldigt forkyndt for adressaten heraf, hvorfor klagefristen ikke er begyndt at løbe.
Såfremt det for det andet findes, at afgørelsen blev forkyndt for adressaten heraf (hvilket ikke er tilfældet), begik Retten en retlig fejl, idet den sammenblandede begrebet om modtagelse af afgørelsen og muligheden for at få fornødent kendskab til sidstnævnte (hvilket finder anvendelse i nærværende sag). Denne konklusion følger af en sammenblanding af to forskellige regelsæt. Retten anvendte en faktisk omstændighed i forbindelse med proceduren med fornyet vurdering hos sekretariatet for heraf at drage en konsekvens i forbindelse med sagen for Retten og fejlagtigt konkludere, at adressaten havde været i stand til at få fornødent kendskab til afgørelsen på den dato, hvor denne blev forkyndt, dvs. den 6. marts 2023.
For det tredje begik Retten en retlig fejl, idet den fandt, at en erklæring fra appellantens advokater udgjorde en anerkendelse af, at afgørelsen var blevet forkyndt som omhandlet i artikel 263 TEUF, selv om advokaterne ikke havde kompetence til at foretage en sådan anerkendelse på appellantens vegne, og erklæringen vedrørte en omstændighed, som ikke kunne have nogen retlige følger.
2. Andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.
Med det andet annullationsanbringende foreholdes Retten at have tilsidesat begrundelsespligten, idet den tog indstævntes argumentation til følge, selv om ingen af de af disse fremsatte udsagn, hvorpå bevisbyrden hviler, er underbygget af konkrete elementer, som disse har fremlagt, men udelukkende er støttet på en forsætlig sammenblanding af de regler, der finder anvendelse på fastlæggelsen af frister, dvs. dels dem, der finder anvendelse med henblik på at anmode om en fornyet vurdering af afgørelsen hos sekretariatet, dels dem, der gælder i forbindelse med søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF.
3. Tredje anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.
Med det tredje annullationsanbringende foreholdes Retten at have begået en retlig fejl, idet den tilsidesatte retssikkerhedsprincippet og appellantens ret til forsvar samt nærmere bestemt appellantens ret til adgang til effektive retsmidler og en upartisk domstol (artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder) såvel som dennes ret til en retfærdig rettergang (artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention).
____________