Sag T-125-/12

Viasat Broadcasting UK Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – public service radio- og tv-virksomhed – beslutning, der erklærer støtte forenelig med det indre marked – støtte, som den danske stat har tildelt den danske public service tv-station TV2/Danmark – offentlig finansiering tildelt som kompensation for omkostninger forbundet med udførelse af public service-forpligtelser – en støttes forenelighed – Altmark-dommen«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 24. september 2015

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – beslutning fra Kommissionen om henlæggelse af en statsstøttesag – virksomhed, der konkurrerer med den støttemodtagende virksomhed – søgsmålsret – betingelser

(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF og art. 263 TEUF)

2.      Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for udgifter til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig – udelukket – betingelser opstillet i Altmark-dommen

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

3.      Konkurrence – virksomheder der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – kompensation af omkostninger som følge af public service-opgave – vurdering af en støttes forenelighed med det indre marked – kriterier

(Art. 106, stk. 2, TEUF)

4.      Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for udgifter til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig – sondring mellem Altmark-testen, som tilsigter at fastslå, om der foreligger statsstøtte, og testen i artikel 106, stk. 2, TEUF, som gør det muligt at fastslå foreneligheden af en støtte med det indre marked

(Art. 106, stk. 2, TEUF og art. 107, stk. 1, TEUF)

5.      Konkurrence – virksomheder der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – kompensation af omkostninger som følge af public service-opgave – vurdering af en støttes forenelighed med det indre marked – kriterier – betingelserne fastsat i Altmark-dommen er ikke relevante for undersøgelsen af støttens forholdsmæssighed

(Art. 106, stk. 2, TEUF)

6.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skøn – mulighed for at fastsætte retningslinjer – bindende virkning – domstolsprøvelse

Art. 106, stk. 2, TEUF; Kommissionens meddelelse 2001/C 320/05)

7.      Konkurrence – virksomheder der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – anvendelse af udbudsprocedure, der ikke er nødvendig ved overdragelsen af en sådan opgave til en virksomhed

(Art. 106, stk. 2, TEUF)

8.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – Kommissionens afgørelse af spørgsmålet om en støttes forenelighed med det indre marked

(Art. 106, stk. 2, TEUF og art. 296 TEUF)

9.      Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – uddybning af et allerede fremført anbringende – grænser

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34-36)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 55-59 og 80-83)

3.      For at en statsstøtte i henhold til artikel 107 TEUF kan betragtes som forenelige med det indre marked i henhold til artikel 106, stk. 2, TEUF, skal følgende betingelser være opfyldt: Den første betingelse vedrørende definitionen på public service kræver, at den omhandlede ydelse skal være en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse og være tydeligt defineret som en sådan af medlemsstaten. Den anden betingelse vedrørende mandatet til public service kræver, at den pågældende virksomhed udtrykkeligt har fået til opgave af medlemsstaten at levere denne public service-ydelse. Endelig bygger den tredje betingelse på begrebet forholdsmæssighed. Ifølge denne betingelse skal finansieringen af en virksomhed, der er pålagt en public service-forpligtelse, betragtes som forenelig med det indre marked i den udstrækning, anvendelsen af EUF-traktatens konkurrenceregler – så som forbuddet mod statsstøtte – ville være til hinder for udførelsen af den særlige tjeneste, det er pålagt virksomheden at udføre, idet undtagelsen fra konkurrencereglerne ikke må påvirke samhandelen i et omfang, der strider mod Unionens interesse.

(jf. præmis 61)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 63 og 77)

5.      På området for statsstøtte forholder det sig således, at hvad angår anvendelsen af artikel 106, stk. 2, TEUF er det ganske vist korrekt, at den tredje Altmark-betingelse, hvorefter kompensationen ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for helt eller delvis at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne, i stort omfang er sammenfaldende med kriteriet om forholdsmæssighed som anvendt i retspraksis i forbindelse med anvendelsen af denne bestemmelse.

Selv om det i disse to tilfælde i det væsentlige er samme kriterier, der anvendes, er sammenhængen og formålet med anvendelsen i hvert tilfælde imidlertid forskellig. I forbindelse med anvendelsen af artikel 106, stk. 2, TEUF er der ikke længere spørgsmål om at fastsætte, om en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse er leveret under normale markedsvilkår, men det drejer sig om at hindre, at den virksomhed, der har fået overdraget at udføre en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, modtager en støtte, der er højere end nettoomkostningerne forbundet med dens public service-virksomhed.

Det følger heraf, at spørgsmålet, om en virksomhed, der har fået overdraget at udføre en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse inden for radio- og tv-virksomhed, kan opfylde sine public service-forpligtelser billigere, er uden relevans for vurderingen af, om statsfinansieringen heraf er forenelig med de EU-retlige regler om statsstøtte.

Med andre ord er de omkostninger ved en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, som skal tages i betragtning ved anvendelsen af artikel 106, stk. 2, TEUF, de reelle omkostninger ved denne tjeneste, sådan som de er, og ikke sådan som de kunne eller burde have været på grundlag af objektive og gennemsigtige beregningskriterier, som bygger på en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret. Det er under disse omstændigheder, at kriteriet om forholdsmæssighed skal tages i betragtning for at vurdere de reelle omkostninger ved en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, hvis Kommissionen skal foretage et skøn som følge af, at den ikke råder over bevisdokumenter, der kan give mulighed for en nøjagtig beregning af disse omkostninger. Det bemærkes generelt, at det er under anvendelse af proportionalitetsprincippet, at det skal fastslås, at en støtte, som skal dække omkostningerne ved en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, ikke er forenelig med det indre marked, for så vidt som støttens størrelse overstiger de reelle omkostninger forbundet med denne tjenesteydelse. Det er på denne baggrund, at den anden Altmark-betingelse, hvorefter de kriterier, der danner grundlag for beregningen af kompensationen, skal være fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde, og den fjerde Altmark-betingelse, som bestemmer, at når udvælgelsen af den virksomhed, der skal overdrages en forpligtelse til offentlig tjeneste, i et konkret tilfælde ikke gennemføres inden for rammerne af en procedure for tildeling af offentlige kontrakter, som giver mulighed for at udvælge den ansøger, der kan levere de pågældende ydelser til de laveste omkostninger for samfundet, skal størrelsen af den nødvendige kompensation fastlægges på grundlag af en analyse af de omkostninger, som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret til at kunne opfylde de stillede krav til den offentlige tjeneste, ville have ved at opfylde forpligtelserne, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste – skønt de er relevante for vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt en sådan tjenesteydelse er leveret under normale markedsvilkår – ikke er relevante ved vurderingen af forholdsmæssigheden af støtten i forbindelse med anvendelsen af artikel 106, stk. 2, TEUF.

(jf. præmis 84-90)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 95-98)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 99)

8.      På området for statsstøtte forholder det sig således, at den omstændighed, at afgørelsen er tavs omkring den rolle, som den anden og den fjerde Altmark-betingelse spiller i vurderingen af foreneligheden af de omhandlede foranstaltninger med det indre marked, ikke skyldes en fejl i Kommissionens ræsonnement eller en begrundelsesfejl, som behæfter den anfægtede afgørelse, men den omstændighed, at afgørelsen anvender en anden undersøgelsesramme end den, sagsøgeren har påberåbt sig.

Det kan i øvrigt ikke fastslås, at begrundelsespligten er tilsidesat, når Kommissionen i den pågældende afgørelse har givet en detaljeret begrundelse for foreneligheden af de omhandlede foranstaltninger med det indre marked i lyset af meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse på public service radio- og TV-virksomhed, og at sagsøgeren ikke har anfægtet denne begrundelse.

(jf. præmis 103 og 104)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 113-116)