RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

4. september 2012

Sag T-642/11 P

Harald Mische

mod

Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union

»Appel – personalesag – tjenestemænd – udnævnelse – indplacering i lønklasse – udvælgelsesprøve offentliggjort inden ikrafttrædelsen af den nye tjenestemandsvedtægt – urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder – åbenbart, at appellen er ugrundet«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 29. september 2011 i sag F-93/05, Mische mod Parlamentet, EU:F:2011:168, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Harald Mische bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Parlamentets omkostninger i denne instans. Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Rettens prøvelse af bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Art. 257 TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1)

2.      Appel – anbringender – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – afvisning

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2, og art. 144)

3.      Appel – anbringender – anbringende rettet mod overflødig præmis – anbringende uden betydning – ikke lagt til grund

4.      Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Personalerettens anvendelse af en indirekte begrundelse – lovlig – betingelser

(Art. 257 TEUF; statutten for Domstolen, art. 36 og art. 53, stk. 1)

5.      Tjenestemænd – søgsmål – erstatningspåstand tilknyttet en annullationspåstand – afvisning af annullationspåstanden medfører afvisning af erstatningspåstanden

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

6.      Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – selvstændigt i forhold til annullationssøgsmål – antagelse til realitetsbehandling til trods for manglende administrativ procedure i overensstemmelse med vedtægten – betingelse – erstatningspåstand tilknyttet annullationssøgsmål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      I henhold til artikel 257 TEUF og artikel 11, stk. 1, i bilag I til statutten for Domstolen er appellen til Retten begrænset til retsspørgsmål. Det er således alene Personaleretten, der har kompetence til at fastlægge sagens faktiske omstændigheder, når bortses fra tilfælde, hvor den faktiske urigtighed af dens konstateringer fremgår af de aktstykker, den har fået forelagt, og til at tage stilling til disse faktiske omstændigheder, med forbehold for det tilfælde, hvor der foreligger en urigtig gengivelse af de beviser, som den har fået forelagt, idet det præciseres, at en sådan urigtig gengivelse skal fremgå på åbenbar vis af sagsakterne, uden at det skal være fornødent at foretage en fornyet vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviserne.

(jf. præmis 24)

Henvisning til:

Retten: 9. december 2009, sag T-377/08 P, Kommissionen mod Birkhoff, Sml. Pers. I-B-1, s. 133, og II-B-1, s. 807, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis; 10. februar 2012, sag T-98/11 P, AG/Parlamentet, EU:T:2012:64, præmis 45 og 46

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 37)

Henvisning til:

Domstolen: 25. marts 2010, sag C-414/08 P, Sviluppo Italia Basilicata mod Kommissionen, Sml. I, s. 2559, præmis 114 og den deri nævnte retspraksis

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 39)

Henvisning til:

Domstolen: 29. april 2004, sag C-496/99 P, Kommissionen mod CAS Succhi di Frutta, Sml. I, s. 3801, præmis 68 og den deri nævnte retspraksis

4.      Selv om det påhviler Personaleretten at begrunde sine domme, jf. artikel 36 i statutten for Domstolen, som finder anvendelse på Personaleretten i medfør af artikel 7, stk. 1, i bilag I til samme statut, påhviler det i medfør af begrundelsespligten ikke denne i sin fremstilling udtømmende og et for et at behandle alle de argumenter, der er fremført af parterne i sagen. Begrundelsen kan fremgå indirekte, forudsat at den gør det muligt for den berørte part at kende begrundelsen for, at førsteinstansretten ikke har tiltrådt hans argumenter, og forudsat at appelretten råder over de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udøve sin prøvelsesret.

(jf. præmis 46)

Henvisning til:

Domstolen: 9. september 2008, forenede sager C-120/06 P og C-121/06 P, FIAMM m.fl. mod Rådet og Kommissionen, Sml. I, s. 6513, præmis 96; 2. april 2009, sag C-431/07 P, Bouygues og Bouygues Télécom mod Kommissionen, Sml. I, s. 2665, præmis 42

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 50 og 51)

Henvisning til:

Retten: 8. juni 1993, sag T-50/92, Fiorani mod Parlamentet, Sml. II, s. 555, præmis 46; 17. maj 2006, sag T-241/03 P, Marcuccio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 111, og II-A-2, s. 517, præmis 52; 11. januar 2012, sag T-301/11, Ben ali mod Rådet, EU:T:2012:4, præmis 72

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 54)

Henvisning til:

Retten: 6. november 1997, sag T-15/96, Liao mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 897, præmis 57 og 58; 12. december 2002, sag T-378/00, Morello mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 311, og II, s. 1497, præmis 102; 11. maj 2005, sag T-25/03, de Stefano mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 573, præmis 78