Sag anlagt den 2. april 2013 – Bouwfonds Ontwikkeling og Schouten & De Jong Projectontwikkeling mod Kommissionen

(Sag T-193/13)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Bouwfonds Ontwikkeling BV (Hoevelaken, Nederlandene) og Schouten & De Jong Projectontwikkeling BV (Leidschendam, Nederlandene) (ved advokaterne E. Pijnacker Hordijk og X. Reintjes)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er rettet mod Kommissionens afgørelse af 23. januar 2013 K(2013) 87 om statsstøtte SA.24123 (2012/C) (ex 2011/NN), som Nederlandene har iværksat –Leidschendam-Voorburg kommunes påståede salg af jord under markedsprisen.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende: Tilsidesættelse af det grundlæggende krav om, at Kommissionen udøver sine beføjelser inden for en rimelig frist, og dermed tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, retten til forsvar og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Kommissionen har, idet den lod omkring 38 måneder forløbe fra det tidspunkt, hvor den fik kendskab til den omtvistede foranstaltning, til vedtagelsen af den omtvistede afgørelse, med urette gennemført proceduren langsommeligt, og har dermed tilsidesat det grundlæggende krav om overholdelse af en rimelig frist. Ved undersøgelsens overordentligt lange tidsmæssige forløb er det derudover blevet gjort vanskeligere for sagsøgerne at gendrive Kommissionens argumenter, således at Kommissionen ved sin handlemåde også har tilsidesat retten til forsvar.

Andet anbringende: Alvorlige mangler ved fastlæggelsen og bedømmelsen af de relevante faktiske omstændigheder og/eller tilsidesættelse af begrundelsespligten og/eller tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF ved en fejlagtig anvendelse af princippet om den private investor

Sagsøgerne har samlet set ikke opnået en finansiel fordel, og slet ikke en finansiel fordel, som kan anses for retsstridig statsstøtte.

Kommissionen har fejlberegnet beløbet for den angivelige fordel, idet den bl.a. har tilregnet kommunen 100% af de aftalte prisnedsættelser, selv om prisnedsættelserne blev båret af et offentligt-privat partnerskab, hvor kommunen bar 50% af risikoen. Kommissionen undlod uden begrundelse at tage hensyn til tidligere aftalte prisnedsættelser inden for dette partnerskab.

Endvidere har Kommissionen anvendt princippet om den private investor fejlagtigt i afgørelsen, idet den har sammenlignet kommunens handlemåde med en fiktiv privat investors retligt set ikke gennemførlige og derudover økonomisk yderst ugunstige handlemåde.

Tredje anbringende: Fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, TEUF

Hvis der gives medhold i, at der foreligger statsstøtte, er denne under alle omstændigheder fuldt ud forenelig med det indre marked. Kommissionen har med urette forfægtet det synspunkt, at kommunen ikke kunne påberåbe sig en fællesskabsinteresse vedrørende de omtvistede foranstaltninger. Kommissionen har derved med urette vurderet de omtvistede foranstaltninger for 2009/2010 på baggrund af den (mere fordelagtige) markedssituation i 2004.

Kommissionen har derved ikke taget hensyn til, at de omtvistede foranstaltninger er nødvendige, hensigtsmæssige og forholdsmæssige for at genoplive det nedslidte bycentrum i Leidschendam, hvilket er en målsætning, der modsvarer det i artikel 3 EUF og artikel 174 TEUF klart beskrevne og anerkendte EU-mål om økonomisk og social samhørighed. Der kan på ingen måde være tale om en ubegrundet fordrejelse af konkurrencen.