Sag T-194/13

United Parcel Service, Inc.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – fusioner – forordning (EF) nr. 139/2004 – internationale tjenesteydelser med ekspresudbringning af småpakker i EØS – UPS’ overtagelse af TNT Express – afgørelse, der erklærer fusionen uforenelig med det indre marked – sandsynlige virkninger på prisen – økonometrisk analyse – retten til forsvar«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 7. marts 2017

1.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – ingen fremstilling af retlige søgsmålsgrunde i stævningen – generel henvisning til andre skriftlige indlæg, der er vedlagt som bilag til stævningen – afvisning

[Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c); Rettens procesreglement (2015), art. 76]

2.      Fusioner og virksomhedsovertagelser – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – høring af virksomhederne – Kommissionens forpligtelse til at meddele den berørte virksomhed den endelige udgave af den fastlagte økonometriske model, inden den anfægtede afgørelse vedtages

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 18, stk. 3; Kommissionens forordning nr. 802/2004, art. 13, stk. 4)

3.      Konkurrence – fusioner – administrativ procedure – kort varighed af procedurens mellemliggende frister – hensyntagen til kravet om hurtighed med henblik på at vurdere, om retten til forsvar er overholdt

(Rådets forordning nr. 139/2004; Kommissionens forordning nr. 802/2004)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 192)

2.      Overholdelsen af retten til forsvar er et grundlæggende EU-retligt princip, der skal sikres i forbindelse med alle procedurer, herunder procedurer for Kommissionen på fusionsområdet. Kontradiktionsprincippet, som er en del af retten til forsvar, indebærer ligeledes, at den pågældende virksomhed under den administrative procedure gives lejlighed til at tage stilling dels til, om de fremførte faktiske forhold og andre omstændigheder faktisk foreligger, og hvilken betydning de har, dels til de dokumenter, som Kommissionen påberåber sig til støtte for sine argumenter.

I denne forbindelse er den økonometriske analyse, som Kommissionen anvendte i sin afgørelse, der erklærede fusionen uforenelig med det indre marked, baseret på en anden økonometrisk model end den, der var genstand for en kontradiktorisk drøftelse under den administrative procedure. Selv om der ganske vist kan fremhæves talrige ligheder mellem den endelige økonometriske model og de modeller, der blev drøftet under den administrative procedure, forholder det sig nemlig ikke desto mindre således, at de tilføjede ændringer imidlertid ikke kan anses for beskedne.

Kommissionen kan følgelig ikke gøre gældende, at den ikke var forpligtet til at meddele den berørte virksomhed den endelige model af den fastlagte økonometriske model, inden den vedtog den anfægtede afgørelse.

Den berørte virksomheds ret til forsvar er således blevet tilsidesat, hvorfor den anfægtede afgørelse skal annulleres, forudsat at virksomheden har ført tilstrækkeligt bevis for, at Kommissionens afgørelse i fravær af denne processuelle uregelmæssighed ikke nødvendigvis ville have fået et andet indhold, men at selskabet ville have haft en bedre chance, om end begrænset, for at sikre sit forsvar.

(jf. præmis 198-200, 205, 209, 210 og 215)

3.      Vurderingen af overholdelsen af retten til forsvar inden for rammerne af fusionskontrollen skal tage hensyn til det krav om hurtighed, der generelt karakteriserer opbygningen af forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelse.

(jf. præmis 219)