Language of document : ECLI:EU:T:2013:465





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 16. september 2013 – Polen mod Kommissionen

(Sag T-486/09)

»EUGFL – Garantisektionen – EGFL og ELFUL – udgifter, som er udelukket fra finansiering – foranstaltninger til udvikling af landdistrikter – ugunstigt stillede områder og miljøvenligt landbrug – finansiel standardkorrektion – udgifter afholdt af Polen – kontrolrapporter – kontrollernes effektivitet – sanktionsordning – begrundelsespligt«

1.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstater (Kommissionens forordning nr. 796/2004 og nr. 817/2004) (jf. præmis 23-26)

2.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – retspleje – forligsprocedure – forligsorganets rapport – ingen bindende virkning [Kommissionens beslutning 94/442, art. 1, stk. 2, litra a)] (jf. præmis 45)

3.                     EU-ret – fortolkning – tekster på flere sprog – uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner – hensyntagen til opbygningen af og formålet med det pågældende regelsæt (Kommissionens forordning nr. 817/2004, art. 68) (jf. præmis 68 og 69)

4.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – fast finansiel korrektion fastsat af Kommissionen i henhold til de interne retningslinjer, der er vedtaget på området – kontroller, der ikke giver det forventede niveau for ansøgningernes retmæssighed – lovligheden af en anvendelse af en fast sats på 5% i tilfælde af konstaterede svagheder i de af medlemsstaten gennemførte hovedkontroller inden for den pågældende sektor (Kommissionens forordning nr. 796/2004) (jf. præmis 152-156)

5.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om afslutning af EUGFL-regnskaberne (art. 253 EF) (jf. præmis 161 og 162)

Angående

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2009/721/EF af 24. september 2009 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 257, s. 28).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Republikken Polen betaler sagens omkostninger.