Sag T-366/00

Scott SA

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte – salgsprisen for en grund – beslutning med pålæg om tilbagekrævning af en støtte, som er uforenelig med fællesmarkedet – fejl ved beregningen af støtten – Kommissionens forpligtelser vedrørende støttens beregning – støttemodtagerens rettigheder – forordning (EF) nr. 659/1999 – artikel 13, stk. 1«

Sammendrag af dom

1.      Statsstøtte – Kommissionens beslutning – vurdering af lovligheden på grundlag af de oplysninger, som stod til rådighed på tidspunktet for beslutningens vedtagelse

2.      Statsstøtte – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – omhyggelig og upartisk undersøgelse

(Art. 88 EF)

3.      Statsstøtte – administrativ procedure – fastsættelse af det støttebeløb, der kræves tilbagebetalt

(Art. 88 EF)

4.      Statsstøtte – begreb

(Art. 87 EF og 88, stk. 2, EF)

5.      Statsstøtte – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – omhyggelig og upartisk undersøgelse

(Art. 88, stk. 2, EF)

6.      Statsstøtte – administrativ procedure – Kommissionens mulighed for at basere sin beslutning på de til rådighed stående oplysninger – betingelse

(Art. 88, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 659/1999)

1.      Retmæssigheden af en kommissionsbeslutning om statsstøtte skal vurderes på grundlag af de oplysninger, som Kommissionen kunne råde over på tidspunktet for beslutningens vedtagelse. Der kan derfor ikke, som indsigelse mod beslutningen, fremføres argumenter ved Retten vedrørende faktiske omstændigheder, som Kommissionen ikke var bekendt med, og som ikke var gjort gældende under den administrative procedure ved Kommissionen. Retten er dog ikke udelukket fra ved bedømmelsen af kommissionsbeslutningens lovlighed at tage hensyn til beviser, som støttemodtageren har fremlagt under et annullationssøgsmål, hvis de er blevet retmæssigt fremlagt for Kommissionen under den administrative procedure inden vedtagelsen af beslutningen, og hvis Kommissionen uberettiget har udelukket dem.

(jf. præmis 45 og 46)

2.      Selv om der ikke ifølge den procedure, der gælder for kontrol med statsstøtte, og som er reguleret af artikel 88 EF, findes nogen bestemmelser, som giver støttemodtageren en særlig stilling blandt de berørte, og støttemodtageren ikke er part i denne procedure, kan det under hensyn til Kommissionens forpligtelse til at foretage en påpasselig og upartisk undersøgelse af sagens akter under visse omstændigheder påhvile denne at tage hensyn til de bemærkninger, som støttemodtageren har fremført efter udløbet af den frist herfor, som er fastsat for de berørte i beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure.

Det er tilfældet, når støttemodtageren – efter at der har været afholdt et møde mellem den pågældende medlemsstat og Kommissionen, hvori støttemodtagerens repræsentanter har deltaget, og hvorunder Kommissionen af hensyn til sagens behandling har givet tilladelse til, at der fremlægges supplerende oplysninger inden for en ny af den fastsat frist – afgiver oplysninger vedrørende et spørgsmål, som er væsentligt for denne, og som er omtvistet og vanskeligt at afklare på grund af den lange tid, der er forløbet siden de faktiske omstændigheder i sagen, nemlig selve værdien af den fordel, som angiveligt er indrømmet den pågældende.

(jf. præmis 54-63)

3.      Formålet med at kræve en ulovlig støtte tilbage er ikke at pålægge en sanktion – hvilket fællesskabsretten ikke indeholder hjemmel til – men at fratage støttemodtageren den fordel, han har opnået på markedet i forhold til konkurrenterne, og at genoprette situationen inden støttens udbetaling. Af denne grund kan Kommissionen ikke i et ønske om eftergivenhed udstede pålæg om tilbagekrævning af et lavere beløb end værdien af den modtagne støtte eller for at markere sin misbilligelse med grovheden af det retsstridige forhold udstede pålæg om tilbagekrævning af et højere beløb end støttens værdi. Det påhviler således Kommissionen så præcist som det er muligt efter sagens omstændigheder at fastsætte støttens værdi. Ganske vist kan der ved vurderingen af kommissionsbeslutningens lovlighed tages hensyn til, at det på grund af særlige omstændigheder kun har været muligt at foretage en tilnærmelsesvis ansættelse af støttens værdi, men ansættelsen heraf er et spørgsmål vedrørende faktum, for hvilket Fællesskabets retsinstanser har fuld prøvelsesret. Selv om en sådan tilnærmelsesvis ansættelse er lovlig, giver den ikke Kommissionen beføjelse til at udøve et skøn ved fastsættelsen af det beløb, som den kræver tilbagebetalt.

(jf. præmis 94-96)

4.      Ved vurderingen af værdien af en støtte, som er ydet i form af en angivelig favørpris ved salget af en grund, skal det markedsøkonomiske investorprincip anvendes. Dette princip indebærer, at der skal anlægges et skøn over den salgspris, som ville være opnået på daværende tidspunkt, hvis salget var sket på normale markedsvilkår. I forbindelse med den undersøgelse, Kommissionen foretager i henhold til artikel 88, stk. 2, EF, er den forpligtet til at fastsætte værdien af godet ved anvendelse af den mest pålidelige metode. Det er ikke i overensstemmelse med denne forpligtelse at basere vurderingen af godet på de daværende omkostninger til erhvervelse og byggemodning af den pågældende grund, som er afholdt af sælgeren – i det foreliggende tilfælde en offentlig myndighed – i stedet for en direkte og uafhængig vurdering af den pågældende grunds markedsværdi på datoen for købekontraktens indgåelse. Markedsværdien på en grund er ikke nødvendigvis bestemt af de omkostninger, sælgeren har afholdt, men kan være påvirket af mange faktorer, herunder forholdet mellem udbud og efterspørgsel på salgstidspunktet.

(jf. præmis 106-108)

5.      Såfremt Kommissionen er blevet informeret om, at vurderingen af det støttebeløb, som den selv er nået frem til ved anvendelsen af den beregningsmetode, den har fulgt, er i modstrid med en række andre vurderinger, som er baseret på andre metoder, men Kommissionen ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til at fjerne usikkerheden om sin egen vurdering, tilsidesætter den sin forpligtelse til som led i den formelle undersøgelsesprocedure af statsstøtteforanstaltninger, som er reguleret af artikel 88, stk. 2, EF, at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse af alle sagens elementer, således at den råder over fuldstændige oplysninger desangående.

(jf. præmis 135 og 136)

6.      På statsstøtteområdet er Kommissionen som følge af de principper, der er udviklet i retspraksis og fastsat i forordning nr. 659/1999 om anvendelse af artikel [88 EF], beføjet til, såfremt der ikke er fremlagt modstridende oplysninger fra de berørte parter, at støtte sig på de faktiske omstændigheder – selv om de skulle vise sig at være urigtige – der foreligger for den på tidspunktet for vedtagelsen af den endelige beslutning, og som er lagt til grund i beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, i det omfang de pågældende faktiske omstændigheder har været omfattet af et pålæg fra Kommissionen til den pågældende medlemsstat om at forsyne den med de nødvendige oplysninger.

Hvis den derimod undlader at pålægge medlemsstaten at fremsende oplysninger til den om de faktiske omstændigheder, som den har til hensigt at lægge til grund, kan den ikke efterfølgende til forsvar for eventuelle faktiske vildfarelser gøre gældende, at den på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen, hvorved den formelle undersøgelsesprocedure blev afsluttet, havde ret til kun at tage de oplysninger i betragtning, som den rådede over på dette tidspunkt.

Hvis Kommissionen støtter en beslutning på de oplysninger, der foreligger vedrørende visse faktiske omstændigheder, men uden på dette konkrete punkt at have overholdt de proceduremæssige krav, der er fastslået i retspraksis og gentaget i forordning nr. 659/1999, kan Retten udøve sin kontrol vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det forhold, at disse faktiske omstændigheder er taget i betragtning, har kunnet give anledning til en fejl ved vurderingen, som berører lovligheden af den anfægtede beslutning.

Kommissionens beføjelse til at træffe beslutning på grundlag af de til rådighed stående oplysninger forudsætter dog, at disse er pålidelige, hvilket ikke er tilfældet, hvis de er i modstrid med de oplysninger, Kommissionen har modtaget, f.eks. af støttemodtageren.

Den omstændighed, at en medlemsstat ikke samarbejder, medfører således ikke, at Fællesskabets retsinstanser i det hele er afskåret fra at efterprøve Kommissionens handlemåde. Kommissionen er nemlig forpligtet til at udnytte alle de beføjelser, den råder over, for i videst mulig omfang at komme i besiddelse af de pågældende oplysninger, og til at handle med omhu. Under hensyn til, at et pålæg om tilbagebetaling af en støtte, der er fastslået at være ulovlig, har virkninger for tredjemand, skal Kommissionen udnytte alle de beføjelser, der står til dens rådighed, for at undgå, at det manglende samarbejde fra den pågældende medlemsstats side har negative og uberettigede følger for den pågældende tredjemand.

(jf. præmis 146-149)