Language of document : ECLI:EU:T:2013:566





Rettens kendelse (Tredje Afdeling) af 9. oktober 2013 – Zinātnes, inovāciju un testēšanas centrs mod Kommissionen

(Sag T-259/11)

»Annullationssøgsmål – PHARE-programmet – projekt om udvikling af et center for fornyelse og undersøgelse af byggevarer – Kommissionens afgørelse om tilbagesøgning af en del af de udbetalte beløb – sagsøgeren ikke umiddelbart og individuelt berørt – formaliteten«

Annullationssøgsmål – fysiske og juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – kommissionsafgørelse rettet til en medlemsstat om tilbagesøgning af en del af de beløb, der er udbetalt inden for rammerne af et PHARE-program – søgsmål anlagt af det videnskabelige forbund, der har modtaget disse beløb – ikke umiddelbart berørt – afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 37-39 og 42)

Angående

Påstand nedlagt af Zinātnes, inovāciju un testēšanas centrs i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse meddelt Republikken Letlands Finansministerium ved skrivelse af 16. november 2010.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Anmodningen om aktindsigt i Europa-Kommissionens dokumenter afvises ligeledes.

3)

Zinātnes, inovāciju un testēšanas centrs betaler sagens omkostninger.

4)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Republikken Letlands og Republikken Litauens interventionsbegæringer.