Sag anlagt den 24. august 2021 – PV mod Kommissionen
(Sag T-78/21)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: PV (ved advokat D. Birkenmaier)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.
Følgelig nedlægges der påstand om:
Annullation af følgende afgørelser: afslaget på den oprindelige ansøgning D/191/20 af 20. juli 2020, afslaget på klage R/458/20 af 29. januar 2021, afslaget på klage R/137/21 af 1. juli 2021 samt afslaget på klage R/512/20 af 26. februar 2021, i alle aspekter heraf, på grundlag af det almindelige retsprincip »fraus omnia corrompit«, groft svig eller tilintetgørelse af sociale rettigheder som forbudt ved chartrets artikel 34.
Annullation af afslaget på klage R/512/20 af 26. februar 2021 som følge af en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 2, litra a).
Sagsøgeren tildeles følgende erstatninger på grundlag af artikel 268 TEUF og artikel 340 TEUF:
Kommissionen tilpligtes at erstatte det ikke-økonomiske tab på 100 000 EUR og det økonomiske tab på 47 221,02 EUR som følge af afslaget på disse anfægtede afgørelser, opgjort til i alt 147 221,02 EUR med forbehold for en revurdering og med tillæg af mora- og udligningsrenter, indtil fuldstændig betaling sker.
Under alle omstændigheder:
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne til juridisk bistand.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ti anbringender.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, 3 og 4 og artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) samt af artikel 1e, stk. 2, og artikel 12a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).
Andet anbringende om tilsidesættelse af det almindelige retsprincip « »fraus omnia corrumpit« og af chartrets artikel 41, stk. 1, som følge af anvendelsen af en forkert signatur i afgørelsen om at fratage sagsøgeren alle pensionsrettigheder.
Tredje anbringende om svigagtige fejl og underslæb, der førte til en ny tilsidesættelse af princippet »fraus omnia corrompit«.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 59 og artikel 60 og tilsidesættelse af legalitetsprincippet og af grundlæggende retsprincipper begået af Kommissionens Kontor for »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder« (PMO), der ikke har kompetence til at fratage pensionsrettigheder ved en vilkårlig sanktion truffet over for et enkelt individ.
Femte anbringende om forsætlig tilsidesættelse af chartrets artikel 34 med en tilintetgørelse af sociale rettigheder og en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 77 med den konsekvens, at pensionsrettighederne blev fjernet.
Sjette anbringende om tilsidesættelse af retsreglen »non bis in idem« og af chartrets artikel 50 samt af artikel 9, stk. 3, i bilag IX til vedtægten.
Syvende anbringende om en grov tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 2, litra a), og tilsidesættelse af retten til at blive hørt.
Ottende anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som sanktionen fjernelse fra tjenesten er den strengeste sanktion, der er fastsat i vedtægten, og hvortil Kommissionen yderligere tilføjede en livsvarig fjernelse af alle pensionsrettigheder.
Niende anbringende om, at PMO’s tjenestegrene har begået magtmisbrug med den begrundelse, at afgørelsen om at nedsætte pensionsrettighederne »pro tempore« kun kan træffes af en trepartsansættelsesmyndighed i forbindelse med en disciplinær forfølgning om fjernelse fra tjenesten i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra h), i bilag IX til vedtægten.
Tiende anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af chartrets artikel 20. Sagsøgeren har gjort gældende, at en tjenestemand, der er fjernet fra tjenesten af meget mere alvorlige grunde end dem, der gælder for sagsøgeren, er blevet pålagt en mindre sanktion for så vidt angår fradrag i hans vedtægtsmæssige pension.
____________