Language of document :

Sag anlagt den 8. september 2010 - Sanitec mod Kommissionen

(Sag T-381/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sanitec Europe Oy (Helsingfors, Finland) (ved barrister J. Killick, solicitor I. Reynolds og lawyers P. Lindfelt og K. Struckmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning K(2010) 4815 endelig af 23. juni 2010 i sag COMP/39 092 - sanitære installationer, annulleres helt eller delvist.

Det fastslås, at sagsøgeren ikke er ansvarlig for konkurrencebegrænsende adfærd på området for vandhaner, og den anfægtede beslutning annulleres, om fornødent, i det omfang, at den finder sagsøgeren (eller dennes datterselskaber) ansvarlig herfor.

Endvidere eller subsidiært nedsættes bøden.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Der træffes enhver anden afgørelse, som er passende henset til sagens omstændigheder.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 (sag COMP/39.092 - sanitære installationer) vedrørende en aftale mellem virksomheder på de belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesarmaturer og -komponenter om salgspriser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger, og, subsidiært, at størrelsen af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren, nedsættes.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort følgende anbringender gældende:

For det første har Kommissionen undladt at vurdere eller undersøge den økonomiske sammenhæng og har derfor ikke kunnet føre tilstrækkeligt bevis for de angivelige overtrædelsers konkurrencebegrænsende formål. Kommissionen var ikke retligt beføjet til at antage (eller konkludere), at drøftelser i) mellem ikke-konkurrenter og ii) om en ikke-økonomisk pris, som ingen markedsdeltager betaler, havde et konkurrencebegrænsende formål.

For det andet vil det være med urette, hvis Kommissionen har lagt til grund, at sagsøgeren er ansvarlig for en overtrædelse på området for vandhaner i betragtning af det første anbringende og henset til den faktiske omstændighed, at hverken sagsøgeren eller dennes datterselskaber fremstiller vandhaner.

Endvidere har Kommissionen ikke ført det tilstrækkelige bevis for den angivelige overtrædelse, især fordi den foretog en urigtig analyse af beviserne vedrørende Frankrig, Italien og i forbindelse med Keramag Keramische Werke AG i Tyskland, for hvilken virksomhed sagsøgeren blev holdt ansvarlig.

For det fjerde har Kommissionen ikke godtgjort en retlig interesse i at fastslå en forældet overtrædelse i Nederlandene.

Ydermere undlod Kommissionen i) fyldestgørende at redegøre for anbringenderne vedrørende faktiske forhold, der var lagt til grund i klagepunktsmeddelelsen og ii) at opbevare og give oplysning om relevante diskulperende beviser. Disse procedurefejl medførte ubodelig skade på sagsøgerens ret til forsvar.

Som yderligere søgsmålsgrund gør sagsøgeren gældende, at selskabet ikke kunne holdes direkte og personligt ansvarlig for en bøde på 9 873 060 EUR. Sagsøgeren var ikke selv fundet skyldig i nogen ulovlig adfærd. Selskabet var kun ansvarligt i sin egenskab af moderselskab og kan som sådan ikke hæfte direkte og personligt for en bøde. Derudover var muligheden for direkte og personlig hæftelse ikke nævnt i klagepunktsmeddelelsen, hvilket er en procedurefejl, der kan begrunde annullation.

Derudover blev sagsøgeren fejlagtigt holdt solidarisk ansvarlig for handlinger udført af dets datterselskab, Keramag Keramische Werke AG. Sagsøgeren ejede ikke alle aktierne i Keramag Keramische Werke AG i den pågældende relevante periode og indtog ikke en stilling, som gjorde det muligt at udøve en afgørende indflydelse på sidstnævnte og udøvede ej heller en sådan indflydelse.

Samtidig var undersøgelsen i denne sag selektiv og vilkårlig i og med, at mange virksomheder, som angiveligt skulle have deltaget i de påståede ulovlige møder eller diskussioner, aldrig blev retsforfulgt.

Endelig var bøden uretmæssig og uforholdsmæssig høj, især grundet den manglende gennemførelse eller indvirkning på markedet. Sagsøgeren opfordrer Retten til at udøve sin fulde prøvelsesret i medfør af artikel 261 TEUF med henblik på at nedsætte bøden.

____________