RETTENS DOM (Sjette Afdeling)
29. oktober 2015 (*)
»Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – transport af medlemmer af Europa-Parlamentet – afgørelse om at erklære udbudsproceduren resultatløs og at afslutte denne og om at indlede et udbud med forhandling – tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver – ligebehandling – væsentlig ændring af de oprindelige udbudsbetingelser«
I sag T-126/13,
Direct Way, Machelen (Belgien),
Directway Worldwide, Machelen (Belgien),
ved advokat E. van Nuffel d’Heynsbroeck,
sagsøgere,
mod
Europa-Parlamentet ved L. Darie og P. Biström, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af tre afgørelser, der er truffet af Europa-Parlamentet, vedrørende tildeling af en tjenesteydelseskontrakt om transport af Parlamentets medlemmer i Bruxelles,
har
RETTEN (Sjette Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Frimodt Nielsen, og dommerne F. Dehousse og A.M. Collins (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig L. Grzegorczyk,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 23. april 2015,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Den 8. maj 2012 offentliggjorde Europa-Parlamentet en udbudsbekendtgørelse vedrørende udbud INLO.AO-2012-008-LUX-UTP-02 med overskriften »Transport af Europa-Parlamentets medlemmer i Bruxelles« (EUT 2012/S 88-143608) i forbindelse med et åbent udbud.
2 Kontrakten omfattede ifølge udbudsbekendtgørelsen ca. 3 050 køretøjstimer pr. uge i løbet af ca. 26 uger om året og ca. 675 køretøjstimer pr. uge ca. syv uger om året. Kontraktens samlede værdi (eksklusiv moms) blev anslået til mellem 10 000 000 og 12 000 000 EUR for en maksimal varighed på fire år.
3 Kontrakten ville i henhold til udbudsbekendtgørelsen blive tildelt det økonomisk mest fordelagtige bud vurderet på grundlag af følgende kriterier: pris (60 point), relevans af den foreslåede tilrettelæggelse af kontraktens forvaltning (20 point), forslåede miljøforanstaltninger (10 point) og forvaltning og udvikling af menneskelige ressourcer (10 point).
4 Der blev kun indgivet to bud, nemlig buddene afgivet af Direct Way og Directway Worldwide, sagsøgerne, og TMS Limousine.
5 TMS Limousine blev placeret på førstepladsen, idet det havde opnået i alt 83,43 point. Dette bud foreslog en pris på 38,90 EUR pr. time. Sagsøgernes bud blev placeret på andenpladsen med i alt 80,25 point. Navnlig var den pris, der blev foreslået i deres bud, 34,34 EUR pr. time for i alt ca. 123 000 køretøjstimer pr. år.
6 Ved skrivelse af 3. september 2012 orienterede Parlamentet sagsøgerne om afgørelsen om at afslutte proceduren om tildeling af kontrakten i forbindelse med et åbent udbud og om at indlede et udbud med forhandling, idet Parlamentet henviste til, at de bud, der var blevet indgivet under den første procedure, »var uantagelige i forhold til tildelingskriterierne, navnlig de foreslåede priser, som var for høje i forhold til den i udbudsbekendtgørelsen annoncerede pris«. Afgørelsen om at afslutte den første procedure blev offentliggjort ved en bekendtgørelse den 2. oktober 2012 (EUT 2012/S 189-310052).
7 Ved skrivelse af 20. september 2012 opfordrede Parlamentet sagsøgerne og TMS Limousine til at fremsætte et bud vedrørende udbud INLO.AO-2012-018-LUX-UTP-05 med overskriften »Transport af Europa-Parlamentets medlemmer i Bruxelles« i forbindelse et udbud med forhandling uden foregående udbudsbekendtgørelse. Dette udbud havde i det væsentlige de samme karakteristika som det forrige udbud med hensyn til kontraktens anslåede værdi, omfang og tildelingskriterierne, dvs. prisen og de tre kvalitetskriterier, der er nævnt i præmis 3 ovenfor.
8 De to tilbudsgivere opretholdt under proceduren med forhandling i det væsentlige de bud, som de oprindeligt havde afgivet. TMS Limousine foreslog dog en nedsat pris, fastsat til 36,15 EUR pr. time, mens sagsøgerne foreslog den samme pris som før på 34,34 EUR pr. time.
9 Der blev derefter afholdt to møder mellem Parlamentet og hver af tilbudsgiverne, hvorefter sagsøgerne foretog en mindre forhøjelse af deres foreslåede pris, til 34,63 EUR pr. time, mens TMS Limousine nedsatte deres foreslåede pris til 34,95 EUR pr. time.
10 Ved e-mail af 21. december 2012 og anbefalet brev af 3. januar 2013 meddelte Parlamentet sagsøgerne sin afgørelse om ikke at antage deres bud med den begrundelse, at nævnte bud ikke var blevet anset for det økonomisk mest fordelagtige bud (herefter »afgørelsen om afslag«). Dette bud blev således placeret på andenpladsen med 85,39 point. Sagsøgerne blev endvidere oplyst om Parlamentets afgørelse om at tildele TMS Limousine kontrakten, idet denne virksomhed havde opnået 87,99 point (herefter »tildelingsafgørelsen«). Parlamentet tilkendegav endvidere over for sagsøgerne, at de kunne anmode om yderligere oplysninger om grundene til, at deres bud ikke var blevet antaget, om de karakteristika og fordele, der var forbundet med det antagne bud, samt om navnet på den, der havde fået tildelt kontrakten. Sagsøgerne anmodede ved e-mail af 26. december 2012 om sådanne yderligere oplysninger.
11 Den 8. januar 2013 offentliggjorde Parlamentet en bekendtgørelse om tildeling af kontrakten (EUT 2013/S 5-4640).
12 Den 10. januar 2013 fremsendte Parlamentet ved e-mail og anbefalet brev til sagsøgerne sit svar på sagsøgernes e-mail af 26. december 2012, hvori det oplyste detaljer vedrørende evalueringen af hvert bud på grundlag af tildelingskriterierne, hvorved Parlamentet angav den pris, der endeligt var blevet foreslået af den valgte tilbudsgiver (dvs. 34,95 EUR pr. time).
Retsforhandlinger og parternes påstande
13 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 1. marts 2013 har sagsøgerne anlagt nærværende sag og i det væsentlige nedlagt følgende påstande:
– Parlamentets afgørelse af 3. september 2012 om at afslutte det »offentlige« udbud annulleres.
– Parlamentets afgørelse af 20. september 2012 om at indlede et udbud »med forhandling uden foregående udbudsbekendtgørelse« annulleres.
– Tildelingsafgørelsen annulleres.
– Den med den valgte tilbudsgiver indgåede kontrakt kendes ugyldig.
– Sagsøgerne tilkendes erstatning.
– Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
14 Parlamentet har nedlagt følgende påstande:
– Annullationssøgsmålet til prøvelse af afgørelsen af 3. september 2012 om at afslutte det offentlige udbud og til prøvelse af afgørelsen af 20. september 2012 om at indlede et udbud med forhandling afvises.
– Søgsmålet til prøvelse af tildelingsafgørelsen forkastes som ugrundet.
– Påstanden om, at kontrakten kendes ugyldig, forkastes.
– Erstatningspåstanden forkastes.
– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.
15 Retten (Sjette Afdeling) har efter forslag fra den refererende dommer besluttet at indlede den mundtlige del af retsforhandlingerne og som led i de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 64 i Rettens procesreglement af 2. maj 1991 med henblik på sagens tilrettelæggelse, anmodet parterne om at præcisere, hvornår sagsøgerne modtog Parlamentets meddelelse af 10. januar 2013.
16 Sagsøgerne har som svar på denne anmodning tilkendegivet, at denne meddelelse blev modtaget ved e-mail af 10. januar 2013, men at sagsøgerne ikke kunne oplyse præcist, hvornår de havde modtaget meddelelsen ved anbefalet brev.
17 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret Rettens spørgsmål i retsmødet den 23. april 2015. Sagsøgerne har i retsmødet som svar på et skriftligt spørgsmål fra Retten bekræftet, at de ikke har nedlagt formel påstand om annullation af Parlamentets afgørelse om ikke at antage deres bud, hvilken afgørelse sagsøgerne blev meddelt ved e-mail af 21. december 2012 og ved anbefalet brev af 3. januar 2013.
Retlige bemærkninger
Formaliteten
18 Parlamentet har rejst en formalitetsindsigelse, der omhandler søgsmålet til prøvelse af afgørelserne om at afslutte det offentlige udbud og indlede et udbud med forhandling, idet Parlamentet har anført, at søgsmålsfristen er udløbet. Hvad angår søgsmålet til prøvelse af tildelingsafgørelsen har Parlamentet begrænset sig til at tilkendegive, at det overlader afgørelsen af formalitetsspørgsmålet til Retten.
19 Sagsøgerne har bestridt, at denne formalitetsindsigelse kan tages til følge. Sagsøgerne har i det væsentlige gjort gældende, at tildeling af en offentlig kontrakt er en kompleks transaktion, hvor den ordregivende myndighed kan være foranlediget til at træffe mellemliggende afgørelser for at nå frem til tildelingen af kontrakten. Under denne proces kan det forekomme, at en uregelmæssighed ikke kan erkendes umiddelbart, men først viser sig ved de efterfølgende afgørelser. Det er sagsøgernes opfattelse, at det først var ved tildelingsafgørelsen og mere konkret meddelelsen, den 10. januar 2013, af grundene til, at sagsøgernes bud ikke var blevet antaget, at det kunne erkendes, at de forudgående afgørelser var behæftet med en uregelmæssighed. Det fremgår således af denne meddelelse, at den pris, som den valgte tilbudsgiver foreslog, var højere end den pris, som sagsøgerne oprindeligt havde foreslået i forbindelse med den procedure, der blev opgivet. Sagsøgerne, som havde anført en pris, der var højere end den anslåede værdi, der var nævnt i udbudsbekendtgørelsen, er af den opfattelse, at de ikke tidligere havde haft anledning til at rejse tvivl om denne grund.
20 Hvad angår afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud er det ubestridt, at selv om den ikke var rettet til sagsøgerne, orienterede Parlamentet sagsøgerne om denne afgørelse ved anbefalet brev af 3. september 2012. Desuden offentliggjorde Parlamentet en bekendtgørelse om, at det offentlige udbud var blevet opgivet, i Tidende den 2. oktober 2012.
21 Afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud kunne, henset til sagsøgernes egenskab af deltagere i denne udbudsprocedure, påvirke deres retsstilling og dermed være genstand for et annullationssøgsmål. Det må imidlertid fastslås, at den afgørelse om at afslutte det offentlige udbud, der er indeholdt i skrivelsen af 3. september 2012, ikke blev anfægtet af sagsøgerne før anlæggelsen af nærværende søgsmål den 1. marts 2013.
22 I henhold til artikel 263, stk. 6, TEUF skal et annullationssøgsmål anlægges inden to måneder efter, at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren, eller i mangel heraf senest to måneder efter, at klageren har fået kendskab til den. Da det er klart, at annullationssøgsmålet, for så vidt som det er rettet mod den afgørelse, der er indeholdt i skrivelsen af 3. september 2012, er anlagt efter udløbet af denne frist, skal det afvises.
23 Ingen af sagsøgernes argumenter kan rejse tvivl om denne konklusion. De havde således mulighed for inden for en rimelig frist efter at have fået kendskab til den nævnte afgørelse at anmode Parlamentet om den fulde tekst eller, hvis dette ikke var muligt, alle nødvendige oplysninger, med henblik på at skaffe sig nøjagtig viden om afgørelsens indhold og begrundelse, således at de kunne udøve deres søgsmålsrettigheder effektivt (jf. i denne retning dom af 20. november 2011, Evropaïki Dynamiki mod EIB, T-461/08, Sml., EU:T:2011:494, præmis 107).
24 Sagsøgerne har imidlertid ikke rettet en sådan anmodning til Parlamentet. Nærværende annullationssøgsmål er således anlagt efter fristens udløb, for så vidt som det er rettet mod afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud.
25 Hvad angår den afgørelse om at indlede et udbud med forhandling, der blev meddelt sagsøgerne ved anbefalet brev af 20. september 2012, skal det ex officio undersøges, om denne afgørelse kan være genstand for et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF, selv om Parlamentet ikke har bestridt, at søgsmålet på dette grundlag kan antages til realitetsbehandling, idet der således er tale om en ufravigelig procesforudsætning.
26 Ifølge fast retspraksis er det kun foranstaltninger, som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgernes interesser gennem en væsentlig ændring af deres retsstilling, der udgør retsakter eller beslutninger, som kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i den i artikel 263 TEUF omhandlede forstand (jf. dom af 8. oktober 2008, Sogelma mod AER, T-411/06, Sml., EU:T:2008:419, præmis 85 og den deri nævnte retspraksis).
27 En afgørelse om at bekendtgøre en udbudsprocedure er i almindelighed ikke bebyrdende, eftersom den kun giver interesserede personer mulighed for at deltage i proceduren og indgive et bud (dom Sogelma mod AER, nævnt i præmis 26 ovenfor, EU:T:2008:419, præmis 86). I det foreliggende tilfælde kan sagsøgerne ikke anfægte afgørelsen om at indlede et udbud med forhandling, da sagsøgerne har deltaget i denne procedure.
28 Det skal endvidere bemærkes, at selv om et udbud med forhandling kun kan indledes, når der foreligger specifikke situationer, såsom når der som svar på et offentligt udbud, som er afsluttet, er afgivet bud, som ikke er forskriftsmæssige eller er uantagelige som fastsat i artikel 127, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1, herefter »gennemførelsesbestemmelserne«), forholder det sig ikke desto mindre således, at der er tale om en procedure, der er selvstændig og separat i forhold til enhver anden udbudsprocedure og navnlig et offentligt udbud som omhandlet i artikel 91 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1, herefter »finansforordningen«) (kendelse af 16.12.2009, Bull m.fl. mod Kommissionen, T-333/08, EU:T:2009:514, præmis 14).
29 Henset til det ovenstående må det fastslås, at sagsøgerne ikke kan anfægte den afgørelse om at indlede et udbud med forhandling, som blev fremsendt til dem ved anbefalet brev af 20. september 2012.
30 Selv om Parlamentet ikke har fremsat en formalitetsindsigelse mod søgsmålet, for så vidt som det er rettet mod tildelingsafgørelsen med den begrundelse, at dette søgsmål ligeledes er anlagt for sent, skal det ex officio undersøges, om søgsmålet kan antages til realitetsbehandling i medfør af artikel 113 i Rettens procesreglement af 2. maj 1991, da der er tale om en ufravigelig procesforudsætning (jf. i denne retning dom af 15.6.1993, Matra mod Kommissionen, C-225/91, Sml., EU:C:1993:239, præmis 11-13, og af 15.9.2011, CMB og Christof mod Kommissionen, T-407/07, EU:T:2011:477, præmis 74).
31 Det følger af selve ordlyden af artikel 263, stk. 6, TEUF, at kriteriet om tidspunktet, hvor sagsøgerne har fået kendskab til den anfægtede retsakt, som afgørende faktor for, hvornår søgsmålsfristen begynder at løbe, er af underordnet betydning i forhold til det tidspunkt, hvor retsakten er blevet offentliggjort eller meddelt (dom 11.3.2009, TF1 mod Kommissionen, T-354/05, Sml., EU:T:2009:66, præmis 33).
32 Det skal i denne anledning for det første bemærkes, at sagsøgerne ikke er adressater for tildelingsafgørelsen, selv om denne afgørelse er tæt forbundet med afgørelsen om afslag, som blev fremsendt til sagsøgerne. Tildelingsafgørelsen blev således ikke meddelt sagsøgerne.
33 For det andet må det fastslås, at tildelingsafgørelsen ikke er en retsakt, der som sådan skal offentliggøres i Tidende (jf. navnlig finansforordningens artikel 90, stk. 1, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 118).
34 Der er desuden heller ikke tale om en retsakt, der ifølge den berørte institutions faste praksis skal være genstand for en sådan offentliggørelse. Til forskel fra situationer, der er omhandlet i retspraksis vedrørende meddelelsespligten (dom af 19.6.2009, Qualcomm mod Kommissionen, T-48/04, Sml., EU:T:2009:212, præmis 43-58) og praksis vedrørende offentliggørelse (dom af 15.6.2005, Olsen mod Kommissionen, T-17/02, Sml., EU:T:2005:218, præmis 72-87, og TF1 mod Kommissionen, nævnt i præmis 31 ovenfor, EU:T:2009:66, præmis 34-36), må det fastslås, at tildelingsafgørelsen i det foreliggende tilfælde ikke blev offentliggjort i Tidende eller på internettet. Parlamentet begrænsede sig til at offentliggøre en bekendtgørelse om tildeling af kontrakten den 8. januar 2013, der indeholdt kortfattede oplysninger, som ikke satte sagsøgerne i stand til effektivt at udøve deres søgsmålsret for Unionens retsinstanser. Denne dato kan derfor ikke udgøre det tidspunkt, hvorfra fristen for at anlægge annullationssøgsmålet begyndte at løbe.
35 Henset til det ovenstående er det relevante tidspunkt det tidspunkt, hvor sagsøgerne fik kendskab til den anfægtede retsakt. Det fremgår af redegørelsen for de faktiske omstændigheder ovenfor, at sagsøgerne fik kendskab til tildelingsafgørelsens eksistens mellem den 21. og den 26. december 2012, hvorved sidstnævnte tidspunkt er det tidspunkt, hvor de anmodede Parlamentet om yderligere oplysninger vedrørende nævnte afgørelse. På dette tidspunkt havde sagsøgerne imidlertid ikke nøjagtig viden om afgørelsens indhold og begrundelse, således at de kunne udøve deres søgsmålsrettigheder effektivt (jf. i denne retning dom Evropaïki Dynamiki mod EIB, nævnt i præmis 23 ovenfor, EU:T:2011:494, præmis 107).
36 Sagsøgerne var først i stand til at udøve deres søgsmålsrettigheder effektivt fra det tidspunkt, hvor de modtog Parlamentets meddelelse, der blev fremsendt ved e-mail og ved anbefalet brev den 10. januar 2013.
37 Hvad angår spørgsmålet, om meddelelsen af Unionens retsakter er forskriftsmæssig, har der i retspraksis været lejlighed til at præcisere, at en afgørelse var behørigt meddelt, når den blev meddelt sin adressat, og når denne var i stand til få kendskab hertil (kendelse af 2.10.2014, Page Protective Services mod SEAE, C-501/13 P, EU:C:2014:2259, præmis 30), hvilket gør det muligt at fremsende en gyldig meddelelse ved e-mail (kendelse Page Protective Services mod SEAE, EU:C:2014:2259, præmis 31-33). Dette ræsonnement kan også anvendes på det foreliggende tilfælde med hensyn til Parlamentets meddelelse af 10. januar 2013, der gør det muligt at få kendskab til tildelingsafgørelsens indhold og begrundelse.
38 Det følger imidlertid af retspraksis, at afsendelsen af en e-mail ikke garanterer, at adressaten faktisk modtager den. Det kan ske, at en e-mail af tekniske årsager ikke når frem til adressaten. Derudover er det selv i det tilfælde, hvor en e-mail faktisk kommer frem til adressaten, muligt, at modtagelsen ikke har fundet sted på datoen for afsendelsen (dom Sogelma mod AER, nævnt i præmis 26 ovenfor, EU:T:2008:419, præmis 77).
39 I det foreliggende tilfælde har Parlamentet fremsendt sin meddelelse ved e-mail og med anbefalet brev den 10. januar 2013. Som nævnt ovenfor i præmis 16 har sagsøgerne som svar på et spørgsmål fra Retten tilkendegivet, at de ikke kunne oplyse præcist, hvornår de havde modtaget dette dokument med anbefalet brev. De har imidlertid bekræftet, at de havde modtaget e-mailen af 10. januar 2013 samme dag og fremlagt en kopi af denne e-mail.
40 Det følger af det ovenstående, at søgsmålet til prøvelse af tildelingsafgørelsen, der blev anlagt den 1. marts 2013, kan antages til realitetsbehandling, idet det blev anlagt inden udløbet af fristen på to måneder, forlænget med en fast afstandsfrist på ti dage, der er fastsat i artikel 263, stk. 6, TEUF.
41 Parlamentet har under retsmødet udtrykt forbehold med hensyn til, om søgsmålet, for så vidt som det er rettet mod tildelingsafgørelsen, kan antages til realitetsbehandling, idet det har på beråbt sig en eventuel manglende søgsmålsinteresse, henset til den omstændighed, at sagsøgerne ikke formelt har nedlagt påstand om annullation af Parlamentets afgørelse om ikke at antage deres bud.
42 Da en manglende søgsmålsinteresse udgør en ufravigelig procesforudsætning, som Unionens retsinstanser kan undersøge ex officio, bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at et annullationssøgsmål, der anlægges af en fysisk eller juridisk person, kun kan antages til realitetsbehandling, såfremt sagsøgerne har en retlig interesse i, at den anfægtede retsakt annulleres. En sådan interesse foreligger kun, såfremt en annullation af denne retsakt i sig selv kan have retsvirkninger, og søgsmålet således med sit resultat kan tilføre parten en fordel (dom af 23.5.2014, European Dynamics Luxembourg mod ECB, T-553/11, EU:T:2014:275, præmis 94).
43 Når en tilbudsgivers bud afvises som følge af den omstændighed, at kontrakten efter en sammenligning af buddene tildeles den eneste anden tilbudsgiver, er den afviste tilbudsgivers søgsmålsinteresse ikke betinget af, at afgørelsen om afvisning af den pågældendes bud er blevet annulleret.
44 I det tilfælde, at tildelingsafgørelsen annulleres, påhviler det Parlamentet at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde en sådan dom (jf. i denne retning dom Evropaïki Dynamiki mod EIB, nævnt i præmis 23 ovenfor, EU:T:2011:494, præmis 66). Sagsøgerne har i det foreliggende tilfælde en retlig interesse i, at tildelingsafgørelsen annulleres, med henblik på at opnå, at Parlamentet i henhold til den forpligtelse, der følger af artikel 266 TEUF, foretager en rimelig genoprettelse af sagsøgernes situation, der i givet fald kan have form af en passende økonomisk erstatning for den påførte skade, således som sagsøgerne i øvrigt har nedlagt påstand om i det foreliggende tilfælde.
45 Under disse omstændigheder har sagsøgerne en interesse i at anfægte tildelingsafgørelsen, således at deres påstand om annullation af denne afgørelse kan antages til realitetsbehandling.
Om realiteten
46 Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet fremført to anbringender, hvoraf det første vedrører en tilsidesættelse af princippet om, at alle tilbudsgivere skal behandles lige, og det andet vedrører en tilsidesættelse af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a), der forbyder væsentlige ændringer af de oprindelige udbudsbetingelser.
Det første anbringende om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet
– Parternes argumenter
47 Sagsøgerne har med deres første anbringende gjort gældende, at selv om den valgte tilbudsgivers pris måtte være anset for acceptabel i forbindelse med udbuddet med forhandling, har Parlamentet tilsidesat princippet om, at alle tilbudsgivere skal behandles lige, da sagsøgerne havde foreslået en pris, der var noget lavere, og som Parlamentet havde anset for uantagelig under det offentlige udbud. Afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud, afgørelsen om at indlede en et udbud »med forhandling uden foregående udbudsbekendtgørelse« og afgørelsen om tildeling af kontrakten bør ifølge sagsøgerne derfor annulleres.
48 Sagsøgerne har anført, at Parlamentet i skrivelsen af 3. september 2012 klart har angivet, at det alene var de foreslåede priser, der havde begrundet afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud. Desuden omhandlede de efterfølgende forhandlinger i forbindelse med udbuddet med forhandling alene buddenes priser. Parlamentet har på intet tidspunkt anmodet sagsøgerne om at forbedre deres tekniske forslag.
49 Sagsøgerne har kritiseret Parlamentets adfærd, idet denne institution i sidste ende accepterede et bud fra en tilbudsgiver til en pris, der var højere end den pris, som sagsøgerne tidligere havde foreslået, selv om de kvalitative krav var blevet sænket. Sagsøgerne har i denne henseende anført, at Parlamentet har nedsat omfanget af de ydelser, der skal leveres, idet det havde reduceret antallet af køretøjstimer fra ca. 400 000 til ca. 300 000 køretøjstimer for hele kontraktens varighed.
50 Sagsøgerne finder, henset til det ovenstående, at Parlamentet har tilsidesat princippet om, at alle tilbudsgivere skal behandles lige, finansforordningens artikel 101 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a).
51 Sagsøgerne har i replikken bestridt Parlamentets argument om, at sagsøgerne havde misforstået omfanget af de ydelser, der er fastsat i udbuddet. I realiteten er der angivet et antal ydelser i udbudsbetingelserne, som er højere end det antal, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen. I tilfælde af forskelle har udbudsbetingelserne forrang for udbudsbekendtgørelsen. Sagsøgerne har således anslået ydelsernes omfang korrekt.
52 Sagsøgerne har imidlertid under retsmødet som svar på et spørgsmål fra Retten medgivet, at de oprindeligt havde overvurderet omfanget af de ydelser, der skulle leveres, hvilket havde foranlediget dem til at hæve den pris, som de foreslog under udbuddet med forhandling, en smule.
53 Sagsøgerne har medgivet, at udbuddets oprindelige tekniske betingelser ikke er blevet væsentligt ændret. Dermed kunne Parlamentet ifølge sagsøgerne ikke tildele kontrakten til en pris, der var højere end den, som det havde fundet uantagelig i forbindelse med det offentlige udbud.
54 Sagsøgerne har vedrørende finansforordningens artikel 101 endelig tilføjet, at de ikke foreholder Parlamentet en manglende begrundelse, men en ukorrekt begrundelse, da det bud, som sagsøgerne afgav i forbindelse med det offentlige udbud, ikke var uantageligt.
55 Parlamentet har bestridt sagsøgernes argumenter.
– Rettens bemærkninger
56 Det bemærkes indledningsvis, at sagsøgernes klagepunkter alene skal undersøges, i det omfang de tilsigter at støtte annullationssøgsmålet, for så vidt som det er rettet mod tildelingsafgørelsen, idet annullationssøgsmålet er blevet afvist, for så vidt som det er rettet mod de øvrige afgørelser (jf. præmis 20-45 ovenfor).
57 Det følger af fast retspraksis, at søgsmålsfristen i artikel 263, stk. 6, TEUF er ufravigelig, og en streng overholdelse af EU-bestemmelserne vedrørende procesfrister beror på hensynet til retssikkerheden og nødvendigheden af at undgå enhver forskelsbehandling eller enhver vilkårlighed i retsplejen (kendelse Page Protective Services mod SEAE, nævnt i præmis 37 ovenfor, EU:C:2014:2259, præmis 21 og 37, og kendelse af 5.2.2010, Pro humanum mod Kommissionen, T-319/09, EU:T:2010:29, præmis 7).
58 Hvis det anerkendtes, at en sagsøger under et annullationssøgsmål til prøvelse af en afgørelse kunne påberåbe sig, at en tidligere retsakt, som han kunne have påstået annulleret, var behæftet med uregelmæssigheder, ville dette imidlertid gøre det muligt indirekte at anfægte tidligere afgørelser, som ikke var blevet anfægtet inden for den i artikel 263 TEUF fastsatte søgsmålsfrist, og dermed at omgå denne frist (jf. i denne retning dom af 29.6.1995, Spanien mod Kommissionen, C-135/93, Sml., EU:C:1995:201, præmis 17).
59 Det må fastslås, at sagsøgernes argumenter vedrørende spørgsmålet, om de bud, der blev afgivet i forbindelse med det offentlige udbud, som er afsluttet, er antagelige i forhold til tildelingskriterierne, i det foreliggende tilfælde ikke kan tages i betragtning af Retten i forbindelse med dens bedømmelse af annullationssøgsmålet til prøvelse af tildelingsafgørelsen, som er blevet vedtaget efter et udbud med forhandling, der er en procedure, som er selvstændig og separat i forhold til enhver anden udbudsprocedure (kendelse Bull m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 28 ovenfor, EU:T:2009:514, præmis 14). Som det er anført ovenfor, ville enhver anden konklusion gøre det muligt for sagsøgerne at anfægte afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud, hvilken afgørelse er blevet endelig for dem, som havde kunnet anfægte den, idet den ikke er blevet anfægtet inden for den fastsatte frist (dom af 15.2.2001, Nachi Europe, C-239/99, Sml., EU:C:2001:101, præmis 37).
60 Tilsvarende gælder for sagsøgernes argumenter, der tilsigter at anfægte, at tildelingsafgørelsen er velbegrundet, for så vidt som disse argumenter udelukkende omhandler en angivelig uregelmæssighed, som afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud skulle være behæftet med. Sagsøgerne har i denne henseende i stævningens punkt 45 anført, at denne udbudsprocedure ikke gyldigt kunne afsluttes med den begrundelse, at buddene var uantagelige. Da den omstændighed, at buddene var uantagelige, allerede blev godtgjort i afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud, kan nævnte omstændighed ikke længere anfægtes gennem et annullationssøgsmål til prøvelse af tildelingsafgørelsen.
61 Følgelig kan spørgsmålet, om Parlamentet med føje kunne påberåbe sig, at de modtagne bud var uantagelige for at begrunde afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud, ikke behandles med henblik på det foreliggende søgsmål. Retten vil derfor – uden at tage stilling til spørgsmålet, om den konklusion, som Parlamentet nåede frem til efter det offentlige udbud (dvs. at de modtagne bud var uantagelige), er velbegrundet – begrænse sig til at efterprøve, om denne konklusion kan have nogen betydning i forbindelse med udbuddet med forhandling.
62 Ifølge ordlyden af finansforordningens artikel 89, stk. 1, skal alle offentlige kontrakter, der helt eller delvis finansieres over EU-budgettet, overholde principperne vedrørende klarhed og åbenhed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.
63 Ifølge fast retspraksis kræver ligebehandlingsprincippet, at ensartede forhold ikke må behandles forskelligt, og at forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan forskellig behandling er objektivt begrundet (dom af 11.6.2014, Communicaid Group mod Kommissionen, T-4/13, EU:T:2014:437, præmis 50).
64 På udbudsområdet er den ordregivende myndighed bl.a. forpligtet til på alle stadier i en udbudsprocedure at overholde ligebehandlingsprincippet og følgelig chanceligheden for alle tilbudsgivere. Desuden indebærer ligebehandlingsprincippet, at tilbudsgiverne skal behandles lige, både når de udarbejder deres bud, og når den ordregivende myndighed vurderer buddene (dom Communicaid Group mod Kommissionen, nævnt i præmis 63 ovenfor, EU:T:2014:437, præmis 51).
65 Dette indebærer nærmere bestemt, at tildelingskriterierne skal angives i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen således, at det gøres muligt for alle rimeligt oplyste og normalt påpasselige tilbudsgivere at fortolke dem på samme måde, og at disse kriterier i forbindelse med vurderingen af buddene skal anvendes på en objektiv og ensartet måde over for alle tilbudsgivere (dom Communicaid Group mod Kommissionen, nævnt i præmis 63 ovenfor, EU:T:2014:437, præmis 52).
66 Retten finder ikke, at sagsøgerne i tilstrækkelig grad har godtgjort, at Parlamentet har tilsidesat disse principper.
67 For det første skal det bemærkes, at selv om den ordregivende myndighed ifølge retspraksis kun kan indlede et udbud med forhandling, når der foreligger specifikke situationer, såsom når der som svar på et offentligt udbud, som er afsluttet, er afgivet bud, som ikke er forskriftsmæssige eller er uantagelige, som fastsat i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a), forholder det sig ikke desto mindre således, at der er tale om en procedure, der er selvstændig og separat i forhold til enhver anden udbudsprocedure og navnlig et offentligt udbud (kendelse Bull m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 28 ovenfor, EU:T:2009:514, præmis 14).
68 Det er i retspraksis endvidere blevet præciseret, at efter annullation af en udbudsprocedure var denne procedure afsluttet, og den ordregivende myndighed havde fuld frihed til at beslutte, hvad der herefter skulle ske (jf. dom Sogelma mod AER, nævnt i præmis 26 ovenfor, EU:T:2008:419, præmis 136).
69 Sagsøgerne har imidlertid ikke fremført noget argument, der giver anledning til at konkludere, at princippet om, at alle tilbudsgivere skal behandles lige, blev tilsidesat under udbuddet med forhandling. Som Parlamentet med rette har gjort gældende, er det ikke muligt at sammenligne sagsøgernes pristilbud fremsat under det offentlige udbud med det tilbud, som den valgte tilbudsgiver fremsatte under udbuddet med forhandling, da der er tale om to særskilte udbudsprocedurer.
70 Hertil kommer, at det i forbindelse med to særskilte udbudsprocedurer ville være ulogisk at antage, at den pris, som sagsøgerne foreslog under den første udbudsprocedure, og som foranledigede den ordregivende myndighed til at konkludere, at buddene var uantagelige, skulle anses for en maksimumstærskel, der ikke må overskrides i forbindelse med en anden, særskilt, udbudsprocedure.
71 Der kunne være tale om forskelsbehandling i et konkret tilfælde, såfremt den ordregivende myndighed i forbindelse med den samme udbudsprocedure, i dette tilfælde et udbud med forhandling, havde behandlet lignende bud fra tilbudsgiverne forskelligt. Sagsøgerne har imidlertid ikke gjort gældende, at dette skulle være tilfældet.
72 For det andet bemærkes, at såfremt det antages, at sagsøgernes situation under det offentlige udbud kan anses for sammenlignelig med situationen for den valgte tilbudsgiver under udbuddet med forhandling, hvilket ikke er tilfældet i forbindelse med en tildeling på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, er prisen kun et af fire tildelingskriterier. Den ordregivende myndighed kan følgelig frit tildele kontrakten til en tilbudsgiver, der foreslår en højere pris, men hvis bud har en højere kvalitet i forhold til de øvrige fastsatte tildelingskriterier, hvilket var tilfældet i nærværende sag. Det bemærkes således, at sagsøgerne ikke har bestridt, at den valgte tilbudsgivers bud, henset til tildelingskriterierne, var af en højere kvalitet end deres eget.
73 Anbringendet om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet må derfor forkastes.
74 Ingen af sagsøgernes øvrige argumenter kan anfægte denne konklusion.
75 Argumentet om, at forhandlingen kun omhandlede buddenes pris, er uden grundlag. Det følger således af referaterne af møderne den 13. og den 28. november 2012, at forhandlingerne ligeledes omhandlede bl.a. de særlige karakteristika ved de berørte køretøjer (dvs. hybrid køretøjer).
76 Tilsvarende gør sig gældende for argumentet om, at Parlamentet sænkede de kvalitative krav og reducerede omfanget af de ydelser, der skulle leveres, ved at reducere antallet af køretøjstimer fra 400 000 til 300 000 køretøjstimer. Dette argument beror på en misforståelse fra sagsøgernes side, som det bl.a. fremgår af referatet af forretningsmødet den 28. november 2012, og som sagsøgerne har medgivet under retsmødet (jf. præmis 52 ovenfor). Det er følgelig ufornødent at fastlægge, om udbudsbetingelserne har forrang for udbudsbekendtgørelsen i tilfælde af forskelle, således som sagsøgerne har gjort gældende. Det skal endvidere bemærkes, at sagsøgerne i replikken har medgivet, at de tekniske betingelser (hvorved der ikke er tale om ydelsernes omfang) ikke blev ændret.
77 Retten finder desuden ikke, at argumenterne om en angivelig tilsidesættelse af finansforordningens artikel 101 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a), kan tiltrædes.
78 For så vidt som sagsøgerne har foreholdt Parlamentet, at det har tilsidesat disse bestemmelser ved at angive en urigtig begrundelse for afgørelsen om at afslutte det offentlige udbud og afgørelsen om at indlede udbuddet med forhandling, kan disse argumenter ikke tiltrædes af de grunde, der er anført i præmis 20-29 ovenfor. For så vidt som disse argumenter er rettet mod tildelingsafgørelsen og i det væsentlige sammenfatter de argumenter, der er behandlet i præmis 63-76 ovenfor, skal de forkastes af de samme grunde som dem, der er angivet i nævnte præmisser.
79 Henset til det ovenstående skal det første anbringende forkastes, idet det delvist ikke kan antages til realitetsbehandling og delvist er ugrundet.
Det andet anbringende om væsentlige ændringer af de oprindelige udbudsbetingelser
– Parternes argumenter
80 Sagsøgerne har med det andet anbringende gjort gældende, at Parlamentet ved at tildele kontrakten til en pris, der er højere end den, som den tidligere havde anset for uantagelig (dvs. 34,95 EUR pr. time foreslået af den valgte tilbudsgiver i stedet for 34,45 EUR pr. time, som sagsøgerne oprindeligt foreslog), foretog en væsentlig ændring af de oprindelige udbudsbetingelser, hvorved det tilsidesatte gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a).
81 Det følger ifølge sagsøgerne af retspraksis, at en anvendelse af et udbud med forhandling ikke kan give anledning til at foretage en væsentlig ændring af de oprindelige udbudsbetingelser.
82 Parlamentet har anført, at det andet anbringende må forkastes som ugrundet.
– Rettens bemærkninger
83 De ordregivende myndigheder kan i medfør af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a), uanset kontraktens anslåede værdi anvende udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, når der som svar på et offentligt eller begrænset udbud eller en konkurrencepræget dialog, som er afsluttet, er afgivet bud, som ikke er forskriftsmæssige eller er uantagelige navnlig i forhold til udvælgelses- eller tildelingskriterierne, forudsat at de oprindelige udbudsbetingelser som dem, der er anført i de udbudsdokumenter, der er omhandlet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 130, ikke ændres væsentligt, jf. dog stk. 2.
84 Med henblik på nærværende anbringende er den eneste angivelige væsentlige ændring, der skal behandles, ændringen af prisen. Sagsøgerne har således i replikken frafaldet dette anbringendes andet led vedrørende omfanget af ydelserne og ligeledes tilkendegivet, at de ikke gjorde gældende, at Parlamentet havde ændret udbuddets tekniske betingelser. Desuden beror sagsøgernes argumenter vedrørende en angivelig ændring af omfanget af ydelserne på en misforståelse fra deres side, således som der er redegjort for i præmis 52 og 76 ovenfor.
85 Den væsentlige ændring af de oprindelige udbudsbetingelser følger ifølge sagsøgerne af den omstændighed, at Parlamentet tildelte kontrakten til en pris, der var højere end den pris, som sagsøgerne oprindeligt havde foreslået, og som var blevet anset for uantagelig.
86 Denne argumentation kan ikke tiltrædes.
87 For det første har sagsøgerne ikke bestridt, at kontraktens anslåede samlede værdi forblev uændret, dvs. mellem 10 000 000 og 12 000 000 EUR for en maksimal varighed på fire år.
88 For det andet angiver hverken gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a), eller artikel 130 (som førstnævnte bestemmelse henviser til), at den pris, der foreslås af en af tilbudsgiverne under det offentlige udbud, skal anses for en oprindelig udbudsbetingelse, der ikke må undergå en væsentlig ændring. Derimod tillader gennemførelsesbestemmelsernes artikel 130, at de oprindelige udbudsbetingelser anses for at omfatte f.eks. udelukkelses- og udvælgelseskriterierne, tildelingskriterierne og deres vægtning samt de tekniske specifikationer. Sagsøgerne har imidlertid ikke påberåbt sig en væsentlig ændring af disse elementer.
89 For det tredje ville det af de grunde, der er angivet i præmis 67-72 ovenfor, være ulogisk at antage, at den pris, som sagsøgerne foreslog under det offentlige udbud, skal anses for en maksimumstærskel, der ikke må overskrides i forbindelse med en særskilt udbudsprocedure, navnlig når kontrakten tildeles for det økonomisk mest fordelagtige bud (dvs. efter en evaluering, der også omfatter kvalitetskriterier, og dermed ikke er begrænset til den foreslåede pris).
90 Den retspraksis, som sagsøgerne har nævnt, støtter ikke deres andet anbringende, da nævnte retspraksis vedrører faktiske og retlige omstændigheder, som ikke er sammenlignelige med omstændighederne i nærværende sag.
91 Dom af 19. juni 2008, pressetext Nachrichtenagentur (C-454/06, Sml., EU:C:2008:351), omhandlede en ændring i en offentlig kontrakt i gyldighedsperioden foretaget af de nationale myndigheder i lyset af bestemmelserne i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1). Det følger af retspraksis, at selv om direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter vedrørende tjenesteydelser ikke finder anvendelse på de offentlige kontrakter, der indgås af EU-administrationen, kan de regler eller principper, der er fastlagt eller fastsat inden for rammerne af disse direktiver, påberåbes over for denne administration, når de kun er anført som et specifikt udtryk for traktatens grundlæggende regler og de almindelige retsgrundsætninger, der forpligter EU-administrationen direkte (dom af 12.12.2012, Evropaïki Dynamiki mod EFSA, T-457/07, EU:T:2012:671).
92 De omhandlede bestemmelser i direktiv 92/50 var imidlertid ikke sammenlignelige med gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a). Dom pressetext Nachrichtenagentur, nævnt i præmis 91 ovenfor (EU:C:2008:351), er dermed ikke relevant i nærværende tvist. Det må under alle omstændigheder fastslås, at de ændringer, der blev foretaget i den løbende kontrakt, var af en anden art end den ændring, som sagsøgerne har påberåbt sig i nærværende sag.
93 De samme betragtninger gælder for dom af 4. juni 2009, Kommissionen mod Grækenland (C-250/07, Sml., EU:C:2009:338), der omhandler en angivelig ændring af de tekniske specifikationer mellem to udbudsprocedurer og bestemmelserne i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 199, s. 84), der heller ikke er sammenlignelige med gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a).
94 Disse domme giver således ikke anledning til at konkludere, at tildelingen af en kontrakt i forbindelse med et udbud med forhandling til en tilbudsgiver, der har foreslået en højere pris end den, som en anden tilbudsgiver havde foreslået i et offentligt udbud, uundgåeligt fører til en væsentlig ændring af de oprindelige udbudsbetingelser i strid med gennemførelsesbestemmelsernes artikel 127, stk. 1, litra a).
95 I betragtning af det ovenfor anførte skal det andet anbringende forkastes som ugrundet.
Om kontraktens ugyldighed
– Parternes argumenter
96 Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Retten kender kontrakten indgået med den valgte tilbudsgiver ugyldig på grund af angivelige grundlæggende fejl.
97 Sagsøgerne har til støtte for denne påstand påberåbt sig artikel 116, stk. 1, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning nr. 1605/2002 (EUT L 298, s. 1), artikel 166, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 966/2012 (EUT L 362, s. 1), Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395, s. 33) og Domstolens praksis.
98 Parlamentet har anført, at det ikke har begået nogen uregelmæssighed ved indgåelsen af kontrakten, således at begæringen om, at kontrakten kendes ugyldig, er åbenbart ugrundet.
– Rettens bemærkninger
99 Henset til den omstændighed, at det første og det andet anbringende skal forkastes, idet de delvist ikke kan antages til realitetsbehandling og delvist er ugrundede, skal påstanden om, at den kontrakt, der er indgået med den valgte tilbudsgiver, kendes ugyldig, ligeledes forkastes.
Erstatningspåstanden
– Parternes argumenter
100 Hvad angår påstanden om erstatning for den påførte skade er det sagsøgernes opfattelse, at såfremt Parlamentet ikke havde udvist den angiveligt ulovlige adfærd, ville deres bud have været det økonomisk mest fordelagtige. De ville derfor have haft gode chancer for at opnå kontrakten på trods af den ordregivende myndigheds beføjelse til at afstå fra at tildele kontrakten. Henset til den anslåede overskudsmargen (dvs. 1,90 EUR pr. time) og det anslåede omfang af ydelserne (105 000 pr. år) er det sagsøgernes opfattelse, at den påførte skade beløber sig til 199 500 EUR pr. år. Sagsøgerne har i replikken præciseret, at deres tabte fortjeneste beløber sig til 217 161,70 EUR pr. år, dvs. 868 646,80 EUR for hele kontraktens varighed.
101 Parlamentet har anført, at erstatningssøgsmålet skal forkastes som ugrundet.
– Rettens bemærkninger
102 I henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF »[skal Unionen,] [f]or så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, […] i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv«.
103 Det fremgår af fast retspraksis, at Unionens erstatningspligt uden for kontrakt i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF på grund af ulovlig adfærd udvist af dets organer er undergivet en række betingelser, nemlig at institutionens kritiserede adfærd har været retsstridig, at der er indtrådt et tab, og at der er årsagsforbindelse mellem den ulovlige adfærd og det påståede tab (dom af 11.7.1997, Oleifici Italiani mod Kommissionen, T-267/94, Sml., EU:T:1997:113, præmis 20, og af 9.9.2008, MyTravel mod Kommissionen, T-212/03, Sml., EU:T:2008:315, præmis 35). Betingelsen om den ulovlige adfærd udvist af EU-institutionerne stiller krav om en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som har til formål at tillægge borgerne rettigheder (dom MyTravel mod Kommissionen, EU:T:2008:315, præmis 29).
104 Da disse betingelser er kumulative, og da Retten har konkluderet, at Parlamentet ikke har udvist en ulovlig adfærd, skal påstanden om erstatning forkastes, uden at det er fornødent at analysere de øvrige betingelser.
105 Henset til samtlige ovenstående bemærkninger frifindes Parlamentet i det hele.
Sagens omkostninger
106 I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgerne har tabt sagen, bør det pålægges dem at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Parlamentets påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Sjette Afdeling):
1) Europa-Parlamentet frifindes.
2) Direct Way og Directway Worldwide betaler sagens omkostninger.
Frimodt Nielsen | Dehousse | Collins |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 29. oktober 2015.
Underskrifter