Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 17. september 2007 - Microsoft mod Kommissionen

(Sag T-201/04) 1

(Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - operativsystemer for klient-pc'er - operativsystemer for arbejdsgruppereserve - multimedieafspillere, der kan afspille streamet indhold - beslutning der fastslår overtrædelser af artikel 82 EF - den dominerende virksomheds nægtelse af at give oplysninger vedrørende interoperabilitet og tillade, at sådanne oplysninger anvendes - den dominerende virksomheds levering af dens operativsystem for klient-pc'er gjort betinget af samtidig anskaffelse af virksomhedens multimedieafspiller - foranstaltninger til afhjælpning - udpegning af en uafhængig tilsynsførende - bøde - fastsættelse af beløbet - forholdsmæssighed)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Microsoft Corp. (Redmond, Washington, De Forenede Stater) (ved avocat J.F Bellis og I. Forrester, QC)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved R. Wainwright, F. Castillo de la Torre, P. Hellström og A. Whelan, som befuldmægtigede, derefter ved F. Castillo de la Torre, P. Hellström og A. Whelan)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: The Computing Technology Industry Association, Inc. (Oakbrook Terrace, Illinois, De Forenede Stater) (ved avocats G. van Gerven og T. Franchoo, og solicitor B. Kilpatrick), DMDsecure.com BV (Amsterdam, Nederlandene), MPS Broadband AB (Stockholm, Sverige), Pace Micro Technology plc (Shipley, West Yorkshire, Det Forenede Kongerige), Quantel Ltd (Newbury, Berkshire, Det Forenede Kongerige), Tandberg Television Ltd (Southampton, Hampshire, Det Forenede Kongerige) (ved avocat J. Bourgeois), Association for Competitive Technology, Inc. (Washington, DC, De Forenede Stater) (ved avocats L. Ruessmann og P. Hecker, samt barrister K. Bacon), TeamSystem SpA (Pesaro, Italien), Mamut ASA (Oslo, Norge) (ved avocat G. Berrisch) og Exor AB (Uppsala, Sverige) (ved avocats S. Martínez Lage, H. Brokelmann og R. Allendesalazar Corcho)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Software & Information Industry Association (Washington, DC) (ved J. Flynn, QC, solicitors C. Simpson og T. Vinje, avocats D. Paemen, N. Dodoo og M. Dolmans), Free Software Foundation Europe eV (Hamburg, Tyskland) (ved avocat C. Piana), Audiobanner.com (Los Angeles, Californien, De Forenede Stater) (ved avocat L. Alvizar Ceballos), og European Committee for Interoperable Systems (ECIS) (Bruxelles, Belgien) (ved avocats D. Paemen, N. Dodoo og M. Dolmans, samt J. Flynn, QC)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2007/53/EF af 24. marts 2004 vedrørende en procedure i henhold til artikel 82 [EF] og EØS-aftalens artikel 54 indledt mod Microsoft Corp. (sag COMP/C-3/37.792 Microsoft) (EUT 2007 L 32, s. 23), eller subsidiært annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved denne beslutning.

Konklusion

1)    Artikel 7 i Kommissionens beslutning af 24. marts 2004 om en procedure i henhold til artikel 82 [EF] og EØS-aftalens artikel 54 indledt med Microsoft Corp. (Sag COMP/C-3/37.792 - Microsoft) annulleres, for så vidt som:

-     bestemmelsen pålægger Microsoft at fremsætte et forslag vedrørende indførelse af en mekanisme, der skal omfatte udpegningen af en uafhængig tilsynsførende, der uafhængigt af Kommissionen skal have adgang til bistand, oplysninger og dokumenter fra Microsoft, til Microsofts lokaler og ansatte såvel som til "source code" for de relevante Microsoft-produkter

-     bestemmelsen kræver, at forslaget vedrørende indførelse af denne mekanisme skal bestemme, at samtlige omkostninger forbundet med udpegningen af den tilsynsførende, herunder dennes vederlag, bæres af Microsoft

-     bestemmelsen forbeholder Kommissionen ret til ved beslutning at påbyde en mekanisme som den, der er omhandlet i første og andet led ovenfor.

2)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes i øvrigt.

3)    Microsoft bærer 80% af sine egne sagsomkostninger og 80% af Kommissionens omkostninger, med undtagelse af Kommissionens omkostninger i forbindelse med interventionerne fra The Computing Technology Industry Association, Inc., Association for Competitive Technology, Inc., TeamSystem SpA, Mamut ASA, DMDsecure.com BV, MPS Broadband AB, Pace Micro Technology plc, Quantel Ltd, Tandberg Television Ltd og Exor AB.

4)    Microsoft bærer sine egne sagsomkostninger og Kommissionens omkostninger i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler i sag T-201/04 R, med undtagelse af Kommissionens omkostninger i forbindelse med interventionerne fra The Computing Technology Industry Association, Association for Competitive Technology, TeamSystem, Mamut, DMDsecure.com, MPS Broadband, Pace Micro Technology, Quantel, Tandberg Television og Exor.

5)    Microsoft bærer de omkostninger, der er afholdt af Software & Information Industry Association, Free Software Foundation Europe, Audiobanner.com og European Committee for Interoperable Systems (ECIS), herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

6)    Kommissionen bærer 20% af sine egne sagsomkostninger og 20% af Microsofts omkostninger, med undtagelse af Microsofts omkostninger i forbindelse med interventionerne fra Software & Information Industry Association, Free Software Foundation Europe, Audiobanner.com og ECIS.

7)    The Computing Technology Industry Association, Association for Competitive Technology, TeamSystem, Mamut, DMDsecure.com, MPS Broadband, Pace Micro Technology, Quantel, Tandberg Television og Exor bærer hver deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 - EUT C 179 af 10.7.2004.