Language of document :

Sag anlagt den 18. marts 2011 - Voss of Norway mod KHIM - Nordic Spirit (Tredimensionel "flaske")

(Sag T-178/11)

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Voss of Norway ASA (Oslo, Norge) (ved advokaterne F. Jacobacci og B. La Tella)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nordic Spirit AB (pubI) (Stockholm, Sweden)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 12. januar 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 785/2010-1) annulleres, og

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Tredimensionel mærke formet som en "flaske" for varer i klasse 32 og 33 - EF-varemærke registrering nr. 3156163

Indehaver af EF-varemærket: Voss of Norway ASA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Nordic Spirit AB (pubI)

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Indgiveren af begæringen om ugyldighed har begrundet sin begæring med absolutte ugyldighedsgrunde i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, og med at indehaveren af EF-varemærket handlede i ond tro ved indgivelsen af ansøgningen i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen forkastet

Appelkammerets afgørelse: EF-varemærkeregistreringen erklæret for ugyldig

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 75, 99 og artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, samt tilsidesættelse af regel 37, litra b), nr. iv), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95, idet appelkammeret (i) foretog en urigtig begrundelse ved at støtte den på et nyt krav til gyldigheden af tredimensionelle varemærker, som indgiveren ikke havde mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til, (ii) vendte bevisbyrden om i strid med principperne om en retfærdig rettergang, (iii) foretog en urigtig fortolkning og urigtig anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 og foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder med henblik på at komme frem til en urigtig konklusion.

____________