Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 10. september 2008 - Italien mod Kommissionen

(Sag T-181/06) 1

(EUGFL - Garantisektionen - udgifter udelukket fra EF-finansiering - finansielle korrektioner - frugt og grøntsager - mejeriprodukter - markafgrøder - landbrugsudvikling - manglende overholdelse af betalingsfrist)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato G. Aiello)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Cattabriga og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/334/EF af 28. april 2006 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for så vidt som den udelukker visse udgifter, som Italien har afholdt inden for sektorerne for frugt og grøntsager, mælk og mejeriprodukter, markafgrøder, landudvikling samt vedrørende betalingsfrister.

Konklusion

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)    Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 212 af 2.9.2006.