Sag anlagt den 9. november 2023 – Federcasse m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-1070/23)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøgere: Federazione Italiana delle Banche di Credito Cooperativo e Casse Rurali (Federcasse) (Rom, Italien) og 12 andre sagsøgere (ved advokat A. Pera og F. Salerno)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse af 8. marts 2023 (som svar på den formelle anmodning af 15.12.2022 fra den italienske økonomi- og finansminister G. Giorgetti) om afslag på den nødvendige godkendelse til reduktion af målniveauet for den finansielle tildeling svarende til størrelsen af de dækkede indskud for banker, der er tilsluttet Fondo di Garanzia dei Depositanti del Credito Cooperativo, undertegnet af kommissæren med ansvar for finansiel stabilitet M. McGuinness (ref. Ares (2023)1696845 – 08/03/2023), annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.
Første anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter
Afgørelsen består af en skrivelse og et bilag. Bilaget er imidlertid hverken forsynet med dato, underskrift og/eller nogen anden oplysning om dets oprindelse. For så vidt som afgørelsen udgøres af en akt, hvis ægthed ikke er bekræftet, og med usikker oprindelse og dato, tilsidesætter den således en væsentlig formforskrift som omhandlet i artikel 263 TEUF, hvilket i sig selv udgør en annullationsgrund.
Andet anbringende om en begrundelsesmangel
Afgørelsen er behæftet med alvorlige modsigelser og mangler, 1) idet dens begrundelse dels er kortfattet, dels indeholdt i en anden, vedlagt akt, hvis ægthed ikke er bekræftet, ii) idet den ikke forklarer, hvorfor det italienske banksystem skal anses for at være en enhed, iii) idet den ikke præciserer, på hvilken måde kriteriet i artikel 10, stk. 6, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU 1 af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (herefter »direktivet«) ikke er opfyldt, og iv) idet den ikke forklarer, hvorfor kriteriet i direktivets artikel 10, stk. 6, litra a), er undersøgt i forhold til hele det italienske banksystem. Afgørelsen er desuden baseret på en metodologi, som ikke er offentlig. Følgelig er sagsøgerne ikke i stand til at følge argumentationen i afgørelsen.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af den hertil knyttede forpligtelse til at undersøge alle relevante oplysninger omhyggeligt og upartisk
Ingen af de oplysninger, som de italienske myndigheder har afgivet i anmodningen, er blevet undersøgt i afgørelsen, og analysen er rettet udifferentieret mod det italienske banksystem.
Fjerde anbringende om en retlig fejl ved fortolkningen af direktivets artikel 10, stk. 6
Bestemmelsen i direktivets artikel 10, stk. 6, litra b), sammenholdt med direktivets øvrige bestemmelser, er baseret på en analyse af det specifikke marked eller den specifikke sektor, som kreditinstitutterne tilhører. I Italien tilhører alle banker, der er tilsluttet fonden, samtidigt en helt anden sektor med risikodækningsmekanismer, som gør dem fuldstændigt uafhængige af de begivenheder, der kan berøre de andre banker. Kommissionen har derfor anlagt en fejlagtig fortolkning af den omhandlede bestemmelse, eftersom den ikke på nogen måde har taget hensyn til analysen på markeds-/sektorplan, ikke har taget det forhold i betragtning, at den italienske lovgiver har ønsket, at der skulle oprettes en særskilt sektor for andelsbanker, og uden noget grundlag i hverken tekst eller systematik har vurderet betingelserne i direktivets artikel 10, stk. 6, på medlemsstatsniveau.
____________
1 EUT 2014, L 173, s. 149.