Sag anlagt den 9. november 2023 – MD mod Kommissionen

(Sag T-1063/23)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: MD (ved advokat P. D’Imporzano)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse, dvs. den stiltiende afgørelse om afslag på den klage, der blev indgivet den 11. maj 2023 over PMO.3’s udkast til afgørelse, der blev endeligt efter 60 dage, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne og de salærer, der afholdes i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.    Første anbringende om, at kriteriet om den »forudgående tilstand« (orig.: »état antérieur«), som afgørelsen er baseret på, ikke er fastsat i den fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber (herefter »den fælles ordning«) (artikel 9)

–    Det fremgår af ordlyden af artikel 9, at det er uden betydning, om et organ forud for ulykken var i god eller dårlig tilstand. Der henvises blot til behovet for indgreb med henblik på, så vidt muligt, at genoprette en situation, som ikke er mindre gunstig end før ulykken. Behandlingen med henblik på, så vidt muligt, at genoprette den fysiske integritet, kan også føre til en funktionel forbedring.

–    Eksistensen af en »forudgående tilstand« er ikke relevant ved afgørelsen af, hvilken behandling der skal følges, herunder den langsigtede behandling.

–    Den anfægtede afgørelse, der – i det mindste implicit – er baseret på kriteriet om den forudgående tilstand, er ulovlig.

2. Andet anbringende om en modsætning mellem at godkende de umiddelbare udgifter i forbindelse med ulykken og at afslå at betale de eventuelle udgifter i forbindelse med en eventuel forværring

–    Sagsøgeren har fået godtgjort udgifterne til isætning af implantatet og kronen på tand 13 i henhold til ordningen vedrørende ulykker. Sagsøgeren har derimod som følge af rapporterne fra den læge, der er udpeget af institutionen, som denne – i det mindste implicit – har godkendt, fået afslag på dækning af behandling gennem ordningen vedrørende ulykker i tilfælde af en eventuel forværring, med henvisning til en angivelig forudgående tilstand. Hvis der forelå en angivelig forudgående tilstand, hvis lovlighed bestrides, ville det have været logisk også at afslå dækning af de umiddelbare udgifter.

–    Tilsidesættelse af den fælles ordnings artikel 17, som alene betinger genåbning af en sag af, at der er sket en forværring af skaderne i forhold til den situation, der forelå før ulykken.

3. Tredje anbringende om en utilstrækkelig begrundelse i rapporten fra den læge, der er udpeget af institutionen, som administrationen – i det mindste implicit – har godkendt

–    Konklusionen i rapporten fra den læge, der er udpeget af institutionen, som administrationen – i det mindste implicit – har godkendt, er ikke tilstrækkeligt begrundet og underbygget henset til de lægelige dokumenter, der er fremlagt.

4. Fjerde anbringende om manglende uafhængighed og en interessekonflikt vedrørende den læge, der er udpeget af institutionen

–    Institutionerne har tegnet en forsikring til dækning af deres tjenestemænds ulykkesrisiko. Hvis der sker en ulykke, som er omfattet af vedtægtens artikel 73, afholdes omkostningerne til de ydelser, der er omhandlet i stk. 2 og 3, via forsikringen. Den læge, der er udpeget af institutionen, er imidlertid også lægen hos det forsikringsselskab, der har indgået kontrakten med institutionerne, og som skal dække betalingen af de udgifter, der er omhandlet i vedtægten.

–    Når en sådan læge udøver begge disse funktioner, kan vedkommende ikke have den nødvendige uafhængighed og upartiskhed. Hvis det desuden forholder sig således, at den pågældendes honorar for at udarbejde sin konklusion betales af forsikringsselskabet, vil interessekonflikten være åbenbar.

____________