RETTENS DOM (Anden Afdeling)
22. april 1999 (1)
»Forordning (EØF) nr. 2377/90 - ansøgning om opførelse af rekombineret
bovin somatotropin (BST) på listen over stoffer, for hvilke der ikke gælder
maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer - Kommissionens afslag -
annullationssøgsmål - formaliteten«
I sag T-112/97,
Monsanto Company, Delaware, Saint-Louis, Missouri (USA), oprindelig ved
barrister Clive Stanbrook, QC, og solicitor Robert Maclean, dernæst ved barrister
Stanbrook og barrister Debra Holland, og med valgt adresse i Luxembourg hos
advokat Arsène Kronshagen, 22, rue Marie-Adélaïde,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, først ved ledende juridisk
konsulent Richard Wainwright og Fernando Castillo de la Torre, Kommissionens
Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, dernæst ved Richard Wainwright, og med
valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens
Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,
støttet af
Den Franske Republik, oprindelig ved kontorchef Kareen Rispal Bellanger, Juridisk
Tjeneste, Udenrigsministeriet, fuldmægtig Frédéric Pascal og fuldmægtig Régine
Loosli-Surrans, dernæst ved Rispal-Bellanger, Loosli-Surrans og Christina Vasak,
Udenrigsministeriet, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på
Frankrigs Ambassade, 8, boulevard Joseph II,
angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning C (97) 148
endelig udg. af 14. januar 1997 om afslag på Monsanto Europe SA/NV's ansøgning
om optagelse af sometribove, et rekombineret bovin somatotropin (BST), i bilag
II til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles
fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer
af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler (EFT L 224, s. 1),
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS
(Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, A. Potocki, og dommerne C.W. Bellamy og
A.W.H. Meij,
justitssekretær: fuldmægtig A. Mair,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 16.
december 1998,
afsagt følgende
Dom
De relevante retsregler
- 1.
- Den 26. juni 1990 udstedte Rådet forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles
fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer
af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler (EFT L 224, s. 1,
herefter »forordning nr. 2377/90«).
- 2.
- I henhold til denne forordning har Kommissionen fastsat maksimalgrænseværdien
(herefter »MRL«). Forordningens artikel 1, stk. 1, litra b), definerer denne MRL
som den maksimale koncentration af restindholdet af veterinærmedicinske
præparater, som kan accepteres af Fællesskabet som tilladt ifølge lovgivningen eller
anerkendt som værende acceptabel »i eller på levnedsmidler«.
- 3.
- Forordning nr. 2377/90 bestemmer, at der udarbejdes fire bilag, hvori et
farmakologisk aktivt stof, der skal anvendes i veterinærmedicinske præparater til
behandling af dyr bestemt til »levnedsmiddelproduktion«, kan opføres:
- bilag I, som er forbeholdt stoffer, for hvilke MRL kan fastsættes efter
vurdering af de risici, som dette stof frembyder for den menneskelige
sundhed
- bilag II for stoffer, for hvilke der ikke gælder en MRL
- bilag III for stoffer, for hvilke det ikke er muligt at fastsætte en MRL
endeligt, men for hvilke der uden at bringe den menneskelige sundhed i fare
kan fastsættes midlertidige MRL for en bestemt periode, der står i
forbindelse med den tid, der er nødvendig for at færdiggøre de passende
videnskabelige undersøgelser, idet dennes varighed kun kan forlænges én
gang
- bilag IV for stoffer, for hvilke der ikke kan fastsættes en MRL, når disse
stoffer på trods af enhver kvantitativ betragtning udgør en sundhedsfare for
forbrugeren.
- 4.
- Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 2377/90 bestemmer følgende:
»For i bilag I, II eller III at få opført et nyt farmakologisk virksomt stof, der er
- beregnet til brug i veterinærmedicinske præparater til behandling af dyr
bestemt til levnedsmiddelproduktion, og
- beregnet til markedsføring i en eller flere medlemsstater, som ikke tidligere
har tilladt brug af det pågældende stof til dyr, hvis kød eller produkter er
bestemt til menneskeføde,
skal den for markedsføringen ansvarlige person indgive en ansøgning herom til
Kommissionen ...«
- 5.
- Ifølge artikel 6, stk. 2, forelægger Kommissionen, når den inden 30 dage har sikret
sig, at ansøgningen er forskriftsmæssigt indgivet, »straks« ansøgningen for Udvalget
for Veterinærmedicinske Præparater (herefter »UVP«).
- 6.
- I henhold til artikel 6, stk. 3, udarbejder Kommissionen et udkast til de
foranstaltninger, der skal træffes, inden 120 dage efter, at ansøgningen er forelagt
UVP, og under hensyntagen til bemærkningerne fra dettes medlemmer.
- 7.
- Ifølge artikel 6, stk. 5, forelægger Kommissionen udkastet for Udvalget for
Tilpasning til den Tekniske Udvikling af Direktiverne vedrører
Veterinærmedicinske Præparater (herefter »direktivudvalget«) med henblik på
anvendelse af fremgangsmåden i artikel 8.
- 8.
- Ifølge artikel 8, stk. 2, afgiver dette udvalg en udtalelse om udkastet vedrørende
foranstaltningerne inden for en frist, som formanden kan fastsætte under
hensyntagen til det pågældende spørgsmåls hastende karakter.
- 9.
- Artikel 8, stk. 3, beskriver den fremgangsmåde, hvorefter Kommissionen eller i
givet fald Rådet vedtager de påtænkte foranstaltninger under hensyntagen til
direktivudvalgets udtalelse.
- 10.
- Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlæggelse af
fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og
veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for
lægemiddelvurdering (EFT L 214, s. 1, herefter »forordning nr. 2309/93«)
fastsætter en procedure for udstedelse af en fællesskabstilladelse til markedsføring
(herefter »markedsføringstilladelse«) af et veterinærmedicinsk lægemiddel.
- 11.
- Det fremgår af denne forordnings artikel 31, stk. 3, litra b), at for
veterinærlægemidler til indgift i dyr, der er bestemt til levnedsmiddelproduktion,
er angivelse af en MRL for dens farmakologisk virksomme stof i henhold til
forordning nr. 2377/90 en af betingelserne for markedsføringstilladelse.
- 12.
- I henhold til samme forordnings artikel 34, stk. 2, er Fællesskabets nægtelse af en
markedsføringstilladelse ensbetydende med et forbud mod markedsføring af det
pågældende veterinærlægemiddel i hele Fællesskabet.
- 13.
- Rådets direktiv 87/22/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende markedsføring af højteknologiske
lægemidler, især lægemidler fremstillet ved bioteknologiske metoder (EFT 1987 L
15, s. 38, herefter »direktiv 87/22«) bestemmer i artikel 2, stk. 1, at så snart de
kompetente myndigheder modtager en ansøgning om tilladelse til markedsføring
af et lægemiddel, skal de efter anmodning fra den ansvarlige for markedsføringen
af produktet forelægge sagen til udtalelse enten for Udvalget for Farmaceutiske
Specialiteter eller for Udvalget for Veterinærmedicinske Præparater, alt efter
udvalgets kompetence.
- 14.
- Ved Rådets beslutning 90/218/EØF af 25. april 1990 om indgift af bovin
somatotropin (BST) (EFT L 116, s. 27), senest ændret ved Rådets beslutning
94/936/EF af 20. december 1994 (EFT L 366, s. 19), er der indført et moratorium
for markedsføring af rekombineret bovin somatotropin (herefter »BST«), et
væksthormon.
- 15.
- Ifølge artikel 1, stk. 1, i beslutning 90/218 af 25. april 1990, som ændret ved
beslutning 94/936 af 20. december 1994, påser medlemsstaterne, at der indtil den
31. december 1999 på deres område ikke meddeles tilladelse til at markedsføre
eller på nogen måde indgive malkekøer BST.
De faktiske omstændigheder
- 16.
- Monsanto Company har opfundet og udviklet et veterinærmedicinsk lægemiddel
kaldet »somatech«. Det farmakologisk virksomme stof i dette produkt er
»sometribove«, et BST, der er bestemt til at indgives til malkekøer for at fremme
mælkeproduktionen.
- 17.
- Monsanto Europe SA/NV, et belgisk selskab (herefter »Monsanto Europe«), er et
100% datterselskab af Monsanto Company. Det varetager visse aspekter af den
kommercielle udnyttelse af sometribove i Fællesskabet under tilsyn af Monsanto
Company, som på verdensplan er koordinator for denne udnyttelse.
- 18.
- I 1987 henvendte Den Franske Republiks kompetente myndigheder sig på
anmodning af Monsanto Europa og i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 87/22
til UVP for at opnå en udtalelse om sometribove.
- 19.
- Efter at forordning nr. 2377/90 var trådt i kraft, underrettede Kommissionen
Monsanto Europe om, at det ikke var nødvendigt, at selskabet indgav en ny
ansøgning for at opnå opførelse af sometribove i bilag II til forordning nr. 2377/90
(herefter »bilag II«), da der allerede var forelagt en sag i henhold til direktiv 87/22
for UVP.
- 20.
- Den 27. januar 1993 afgav UVP sin udtalelse.
- 21.
- I denne udtalelse hedder det bl.a.:
»[...] Udvalget finder, at beskyttelsen af den offentlige sundhed ikke kræver
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer for sometribove,
produktets virksomme stof, og anbefaler som følge heraf, at sometribove opføres
på listen over stoffer, for hvilke der ikke gælder MRL, i bilag II [...]«.
- 22.
- Ved skrivelse af 20. april 1995 underrettede Det Forenede Kongeriges Veterinary
Medicines Directorate Monsanto Europe om, at Kommissionen havde udarbejdet
et udkast til forordning, hvor sometribove var opført i bilag II. Dette udkast skulle
så forelægges direktivudvalget i henhold til artikel 6, stk. 5, og artikel 8 i forordning
nr. 2377/90.
- 23.
- Den 17. oktober 1995 blev sagsøgeren imidlertid under et møde med
Kommissionens tjenestemænd underrettet om, at Kommissionen havde »trukket
dette udkast tilbage fra dagsordenen« på grund af moratoriet for BST.
- 24.
- Under disse omstændigheder opfordrede en af sagsøgerens advokater ved skrivelse
af 6. oktober 1996 udtrykkeligt Kommissionen til at handle, jf. EF-traktatens artikel
175, nemlig »at træffe de nødvendige foranstaltninger for uden yderligere
forsinkelse at oversende sagen til direktivudvalget i henhold til forordning nr.
2377/90«.
- 25.
- Efter denne opfordring til at handle udstedte Kommissionen den 14. januar 1997
beslutning C (97) 148 endelig udg. (herefter »den anfægtede beslutning«).
- 26.
- Den fjerde, femte, sjette og syvende betragtning til og konklusionen i denne
beslutning bestemmer følgende:
»Artikel 6 i forordning nr. 2377/90 bestemmer, at for at et nyt farmakologisk
virksomt stof kan opføres på en af forordningens lister, skal det være beregnet til
brug i veterinærmedicinske præparater og til markedsføring i en eller flere
medlemsstater;
den 20. december 1994 udstedte Rådet beslutning 94/936 af 20. december 1994 om
ændring af beslutning 90/218/EØF af 25. april 1990 om indgift af bovin
somatotropin (BST);
beslutningens artikel 1 bestemmer følgende: ‘Medlemsstaterne påser, at der indtil
den 31. december 1999 på deres område ikke meddeles tilladelse til at markedsføre
eller på nogen måde indgive malkekøer bovin somatotropin‘, og følgelig at bovin
somatotropin hverken må markedsføres eller indgives i Fællesskabet, for det
indgives kun til malkekøer;
da en af de betingelser, der skal opfyldes for at ansøge om opførelse i bilagene til
forordning nr. 2377/90, ikke er opfyldt, og da der ikke er nogen interesse i en sådan
opførelse, finder Kommissionen, at den ikke skal efterkomme den ansøgning, der
er indgivet den 6. november 1996, dog uden at foregribe en fornyet vurdering af
situationen, hvis omstændighederne ændrer sig;
vedtaget følgende beslutning:
Artikel 1
Ansøgningen om opførelse af sometribove (bovin somatotropin) i bilag II til
forordning nr. 2377/90 [...] afslås.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til selskabet Monsanto, avenue de Tervuren 270-272,
1040 Bruxelles, Belgien.«
- 27.
- Den 23. januar 1997 blev den anfægtede beslutning meddelt Monsanto Europe i
Bruxelles.
Retsforhandlinger og parternes påstande
- 28.
- Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 14. april 1997 har Monsanto
Company anlagt nærværende sag.
- 29.
- Ved processkrift registreret på Rettens Justitskontor den 12. august 1997 har Den
Franske Republik anmodet om at måtte intervenere til støtte for sagsøgtes
påstande. Denne intervention er blevet tilladt ved kendelse afsagt af formanden for
Rettens Tredje Afdeling den 29. september 1997.
- 30.
- Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
- Den anfægtede beslutning annulleres.
- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
- 31.
- Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
- Principalt afvisning.
- Subsidiært frifindelse.
- Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
- 32.
- Den Franske Republik støtter Kommissionens påstande.
Faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter sagens anlæg, og
retsforhandlingernes forløb
- 33.
- Den 25. juni 1998 har Retten (Tredje Afdeling) afsagt dom i sagen Lilly Industries
mod Kommissionen (sag T-120/96, Sml. II, s. 2571, herefter »Lilly-dommen«).
- 34.
- Punkt 1 i konklusionen til denne dom lyder således:
»Kommissionens beslutning af 22. maj 1996 om at afslå ansøgningen om, at
somidobove (bovin somatotropin) opføres i bilag II til [...] forordning [...]
nr. 2377/90 [...] annulleres.«
- 35.
- Da Kommissionen ikke har appelleret Lilly-dommen inden for den gældende frist,
har denne dom retskraft.
- 36.
- Retten (Tredje Afdeling), som har fastslået, at der er lighed mellem den faktiske
og retlige sammenhæng i de to sager, har opfordret parterne til at fremsætte deres
eventuelle bemærkninger om følgerne af den nævnte dom for nærværende sag.
- 37.
- Kommissionen og sagsøgeren har besvaret denne opfordring ved skrivelser af
henholdsvis 3. og 6. juli 1998. Den franske regering har ikke fremsat bemærkninger
inden for den fastsatte frist.
- 38.
- Da sammensætningen af Rettens afdelinger er blevet ændret fra det nye retsår, er
den refererende dommer blevet tilknyttet Anden Afdeling, som denne sag følgelig
er blevet henvist til.
- 39.
- På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Anden Afdeling)
besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse. Det
offentlige retsmøde, hvorunder parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret
Rettens spørgsmål, blev afholdt den 16. december 1998.
Formaliteten
- 40.
- Under den mundtlige forhandling har sagsøgeren som svar på et spørgsmål fra
Retten bekræftet, at man har anlagt nærværende sag for egen regning og ikke for
Monsanto Europe's regning.
Parternes argumenter
- 41.
- Kommissionen, støttet af Den Franske Republik, har anført, at selv om det under
visse omstændigheder, f.eks. på konkurrencerettens område, kan synes overflødigt
at sondre mellem et moderselskab og dets datterselskab, er det ikke tilfældet i det
foreliggende tilfælde, som vedrører veterinærmedicinske præparater, hvor
Monsanto Company og Monsanto Europe indtager helt forskellige stillinger med
hensyn til rettigheder og forpligtelser.
- 42.
- Navnlig tilkommer de processuelle rettigheder, der følger af direktiv 87/22 og af
forordning nr. 2377/90 og nr. 2309/93, kun Monsanto Europe, når det er dette
selskab, der har indgivet ansøgningerne i de administrative procedurer, der er
fastsat ved disse retsakter. Den omstændighed, at Monsanto Europe er et
datterselskab af Monsanto Company, ændrer intet heri, da denne omstændighed
ikke i sig selv sikrer Monsanto Company nogen rettighed og ikke pålægger det
nogen forpligtelse.
- 43.
- Under disse omstændigheder er det kun Monsanto Europe, som er adressat for den
anfægtede beslutning, der er berørt af denne. Kun dette selskab kan eventuelt
anlægge sag med påstand om annullation af beslutningen.
- 44.
- Da Monsanto Company derimod hverken er adressat for beslutningen eller
umiddelbart og individuelt berørt af denne, kan dette selskab ikke anlægge sag med
påstand om annullation.
- 45.
- Hvad nærmere angår den direkte tilknytning, har Kommissionen understreget, at
i modsætningen til Monsanto Europa kan Monsanto Company ikke være indehaver
af retten til opførelse af sometribove i bilag II, og så meget desto mindre potentiel
indehaver af en markedsføringstilladelse.
- 46.
- I betragtning heraf mener Kommissionen, at sagen må afvises.
- 47.
- Sagsøgeren har bestridt Kommissionens argumentation.
Rettens bemærkninger
- 48.
- Indledningsvis bemærkes, at Monsanto Company har opfundet og udviklet
somatech. Det er moderselskab til Monsanto Europe og på verdensplan
koordinator af den kommercielle udnyttelse af somatech. I disse egenskaber har det
en åbenbar økonomisk interesse i, at en af de nødvendige betingelser for, at
Monsanto Europe kan forhandle somatech i Fællesskabet, opfyldes.
- 49.
- Dernæst bemærkes, at selv om den anfægtede beslutning ganske vist angiver
»selskabet Monsanto« som adressat, må det ikke desto mindre fastslås, at den er
adresseret til Monsanto Europe's hjemsted i Bruxelles. Desuden har Kommissionen
ved denne beslutning truffet afgørelse om den ansøgning, som Monsanto Europe
indgav om at opføre sometribove i bilag II. Under disse omstændigheder må
Monsanto Europe anses for at være adressat for den omtvistede beslutning.
- 50.
- Ved undersøgelsen af, om dette søgsmål kan antages til realitetsbehandling, må det
først undersøges, om sagsøgeren, der ikke er adressat for den anfægtede beslutning,
er umiddelbart og individuelt berørt af denne, jf. traktatens artikel 173, stk. 4.
- 51.
- Hvad for det første angår spørgsmålet, om sagsøgeren er umiddelbart berørt af den
anfægtede beslutning, må det først og fremmest fastslås, at denne beslutning ikke
overlader noget skøn til nogen myndighed med hensyn til dens gennemførelse.
- 52.
- Dernæst bemærkes, at den anfægtede beslutning, ved at afslå Monsanto Europe's
ansøgning om opførelse af sometribove i bilag II, har som umiddelbar følge, at der
ikke fastsættes en MRL for sometribove.
- 53.
- I denne forbindelse bemærkes, at fastsættelse af en MRL for sometribove i
henhold til forordning nr. 2377/90 er en betingelse sine qua non for udstedelse af
en markedsføringstilladelse for somatech i henhold til artikel 31, stk. 3, litra b), i
forordning nr. 2309/93.
- 54.
- Selv om den blotte fastsættelse af en MRL for sometribove ikke automatisk har til
følge, at somatech lovligt kan bringes på markedet (jf. i denne forbindelse Lilly-dommen, præmis 88, 89 og 90), er et afslag på at fastsætte en sådan MRL
ensbetydende med et afslag fra Kommissionen på at udstede en
markedsføringstilladelse for somatech, og dette afslag indebærer et forbud mod at
bringe somatech på markedet i hele Fællesskabet i henhold til samme forordnings
artikel 34, stk. 2.
- 55.
- Under disse omstændigheder har den anfægtede beslutning umiddelbart den
virkning, at selv om de øvrige betingelser for markedsføring forelå, navnlig såfremt
moratoriet for BST blev ophævet (jf. herved Lilly-dommen, præmis 65, 66 og 67),
vil somatech ikke kunne forhandles i Fællesskabet.
- 56.
- Under disse omstændigheder må sagsøgeren anses for at være umiddelbart berørt
af den anfægtede beslutning.
- 57.
- Hvad for det andet angår spørgsmålet, om sagsøgeren er individuelt berørt af den
anfægtede beslutning, bemærkes, at ifølge retspraksis anses fysiske eller juridiske
personer kun for at være individuelt berørt af en fællesskabsretsakt, hvis denne
vedrører dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund
af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer
dem på lignende måde som adressaten (jf. som eksempel Rettens kendelse af
9.8.1995, sag T-585/93, Greenpeace m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2205,
præmis 48, som blev stadfæstet under appel ved Domstolens dom af 2.4.1998, sag
C-321/95 P, Greenpeace Council m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1651).
- 58.
- I det foreliggende tilfælde er det tilstrækkeligt at fastslå, at sagsøgeren er indehaver
af samtlige aktier i Monsanto Europe, og at det følgelig er 100% ejer af denne
virksomhed. Denne egenskab karakteriserer med hensyn til den anfægtede
beslutning sagsøgeren i forhold til enhver anden person, navnlig i forhold til enhver
anden erhvervsdrivende på det pågældende marked.
- 59.
- Under disse omstændigheder må sagsøgeren anses for at være individuelt berørt
af den anfægtede beslutning.
- 60.
- Da sagsøgeren er umiddelbart og individuelt berørt af den anfægtede beslutning,
kan sagen antages til realitetsbehandling.
Realiteten
Parternes argumenter
- 61.
- I sin skrivelse af 6. juli 1998 (jf. ovenfor, præmis 37) har sagsøgeren anført, at
denne sag på grund af ligheden med den sag, der har givet anledning til Lilly-dommen, bør få samme udfald, dvs. at den anfægtede beslutning bør annulleres.
- 62.
- I sin skrivelse af 3. juli 1998 (jf. ovenfor, præmis 37) har Kommissionen anerkendt,
at der er stor lighed mellem den faktiske og retlige sammenhæng i de to sager
(»very similar«). Såfremt Retten måtte finde, at nærværende sag kan antages til
realitetsbehandling, har Kommissionen anerkendt, at den anfægtede beslutning bør
annulleres af de samme grunde, som har ført til, at Retten har annulleret den
anfægtede beslutning i Lilly-dommen.
Rettens bemærkninger
- 63.
- Der er enighed mellem parterne om, at den anfægtede beslutning må annulleres
af de samme grunde som dem, der har ført til, at Retten har annulleret den
anfægtede beslutning i Lilly-dommen.
- 64.
- Da Retten ikke har konstateret nogen faktisk eller retlig omstændighed, der giver
grundlag for at nå til et andet resultat, skal den henvise til præmisserne i Lilly-dommen og følgelig annullere den anfægtede beslutning.
Sagens omkostninger
- 65.
- Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale
sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Imidlertid bestemmer
samme reglements artikel 87, stk. 4, at medlemsstater, der er indtrådt i en sag,
bærer deres egne omkostninger.
- 66.
- Da Kommissionen har tabt sagen, dømmes den i betragtning af sagsøgerens
påstand til at bære sine egne omkostninger samt de omkostninger, der er afholdt
af sagsøgeren.
- 67.
- Intervenienten, Den Franske Republik, bærer sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling)
1) Kommissionens beslutning C (97) 148 endelig udg. af 14. januar 1997 om
afslag på den ansøgning, der er indgivet af Monsanto Europe SA/NV om
opførelse af sometribove i bilag II til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90
af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske
præparater i animalske levnedsmidler, annulleres.
2) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sine egne samt
sagsøgerens omkostninger.
3) Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 22. april 1999.
H. Jung
A. Potocki
Justitssekretær
Afdelingsformand