Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Salzburg (Østrig) den 5. maj 2021 – FC mod FTI Touristik GmbH

(Sag C-287/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Salzburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FC

Sagsøgt: FTI Touristik GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer 1 (herefter »direktivet«) fortolkes således, at den rejsende principielt først kan opsige pakkerejsen under påberåbelse af »uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder« umiddelbart før rejsens begyndelse, eller kan denne opsigelse i konkrete tilfælde også foretages 3-4 måneder før?

Såfremt en erklæring om opsigelse principielt kan foretages uden tidsmæssig begrænsning, ønskes det desuden oplyst,

a)    om det med henblik på den prognose for den planlagte rejseperiode, som skal foretages på forhånd af den rejsende, er tilstrækkeligt, at de ovenfor nævnte omstændigheder og den heraf forårsagede påvirkning allerede kan forudses med en vis sandsynlighed, og der med overvejende sandsynlighed ikke kan forventes nogen forbedring af en allerede indtruffet farlig situation, og

b)    om en opsigelse, som eventuelt er erklæret for tidligt, ikke medfører, at den rejsende ifalder et erstatningsansvar, hvis omstændigheder, som allerede gør sig gældende på tidspunktet for opsigelsen, først umiddelbart før rejsens planlagte begyndelse antager en sådan karakter, at rejsen i sidste ende slet ikke kan gennemføres af rejsearrangøren, eller at den rejsende ikke med rimelighed kan forventes at deltage i rejsen?

Skal der ved vurderingen af, om der foreligger uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder på rejsedestinationen eller i dennes umiddelbare nærhed, og af, om pakkerejsens levering som følge heraf berøres væsentligt

a)    kun lægges vægt på objektive omstændigheder, eller skal der også tages hensyn til subjektive omstændigheder vedrørende den rejsende, her f.eks. det specifikke formål med rejsen eller det forhold, at to små børn rejser med, og

b)    skal der ved bedømmelsen af den forventede farlige situation i rejseperioden ud over ud- og hjemrejsen hovedsageligt lægges vægt på rejsedestinationen Sardinien og ikke på det øvrige Italien?

Gælder der ikke nogen ret til gratis opsigelse, hvis de omstændigheder, som den rejsende påberåber sig, allerede forelå eller i det mindste kunne forudses ved bestillingen, eller kan dette i det mindste medføre, at der anlægges strengere kriterier ved vurderingen af, om rejsen berøres i urimelig grad?

Såfremt betingelserne for en gratis opsigelse ikke er opfyldt, opstår det spørgsmål, om aftalte »rimelige, standardiserede opsigelsesgebyrer« som omhandlet i direktivets artikel 12, stk. 1, blot skal fastsættes på grundlag af erfaringsregler inden for procentsatser, der er sædvanlige i branchen, eller om det altid er nødvendigt at foretage en vurdering af de forventede omkostningsbesparelser og indtægter fra afsættelse af rejseydelserne til anden side i det konkrete tilfælde, idet rejsearrangørens beregningsgrundlag offentliggøres?

Kan der ved vurderingen af, om standardiserede aftalte opsigelsesgebyrer er rimelige, anvendes national lovgivning, hvis denne indebærer, at et beløbs størrelse kan udmåles ved et retligt skøn, når der kan forventes en uforholdsmæssig proceduremæssig byrde?

Vedrører direktivets artikel 12, stk. 1, sidste punktum, hvorefter rejsearrangøren på den rejsendes anmodning forelægger en begrundelse for opsigelsesgebyrernes størrelse, også et standardiseret aftalt opsigelsesgebyr med en procentsats, og hvilke retlige konsekvenser skal det have, at rejsearrangøren ikke eller ikke i tilstrækkelig grad opfylder denne forpligtelse?

Påhviler fremlæggelses- og bevisbyrden for rimeligheden af et standardiseret aftalt opsigelsesgebyr med en procentsats rejsearrangøren, eller påhviler det altid den rejsende at gøre gældende og bevise, hvad rejsearrangøren afhængigt af tidspunktet for opsigelsen sædvanligvis sparer og sædvanligvis kan tjene på afsættelse af rejseydelserne til anden side?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25.11.2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT 2015, L 326, s. 1).