RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)
6. maj 2010
Sag T100/08 P
Georgi Kerelov
mod
Europa-Kommissionen
»Appel — personalesag — ansættelse — almindelig udvælgelsesprøve — direktøren for EPSO’s afvisning af at give en ansøger oplysninger og dokumenter vedrørende adgangsprøven — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«
Angående: Appel af kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 12. december 2007 i sag F110/07, Kerelov mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.
Udfald: Appellen forkastes. Georgi Kerelov bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger for nærværende instans.
Sammendrag
1. Retspleje — stævning — formkrav
[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og bilag I, art. 7, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]
2. Retspleje — afgørelse truffet ved en begrundet kendelse — indsigelse — betingelser — forpligtelse til at gøre indsigelse mod den bedømmelse, der er foretaget af Personaleretten af disse betingelser
(Personalerettens procesreglement, art. 76)
3. Retspleje — afgørelse truffet ved en begrundet kendelse — mulighed for at træffe afgørelse uden mundtlig forhandling
(Personalerettens procesreglement, art. 76)
4. Appel — anbringender — ingen identificering af den påberåbte retlige fejl — afvisning
[Art. 225 A EF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 138, stk. 1, første afsnit, 1, litra c)]
1. Sagsøgerens korte fremstilling af søgsmålsgrundene skal være så klar og præcis, at sagsøgte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar og Retten for at træffe afgørelse i sagen, i givet fald uden at måtte indhente yderligere oplysninger. Det er af retssikkerheds- og retsplejehensyn en forudsætning for, at en sag kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, eventuelt kortfattet, men dog på en sammenhængende og forståelig måde, fremgår af selve stævningen.
Den omstændighed ikke at opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement, medfører afvisning af sagen. Med henblik på at afgøre, om stævningen opfylder nævnte betingelser, har Personaleretten pr. definition ikke behov for at undersøge andre dokumenter, således at den er berettiget til at anse sig for tilstrækkeligt oplyst alene på grundlag af stævningen.
(jf. præmis 16 og 17)
Henvisning til:
Retten, 14. december 2005, sag T209/01, Honeywell mod Kommissionen, Sml. I, s. 5527, præmis 55 og 56 og den deri nævnte retspraksis; 22. juni 2009, sag T371/08 P, Nijs mod Revisionsretten, Sml. Pers. I‑B‑1, s. 47, og II‑B‑1, s. 271, præmis 22.
2. Anvendelsen af proceduren i artikel 76 i Personalerettens procesreglement strider ikke i sig selv imod retten til en retfærdig og effektiv rettergang, eftersom denne bestemmelse alene finder anvendelse på sager, hvor det er åbenbart, at Personaleretten ikke har kompetence til at behandle sagen eller visse påstande, eller sagen helt eller delvist må afvises eller er åbenbart ugrundet. Det følger heraf, at såfremt en appellant er af den opfattelse, at Personaleretten ikke har anvendt denne artikel korrekt, kan vedkommende anfægte førsteinstansens vurdering af de betingelser, som anvendelsen af denne bestemmelse er underlagt.
Når en appellant kun har foreholdt Personeleretten at have truffet afgørelse ved en begrundet kendelse, uden at bestride den fortolkning, som Personaleretten har foretaget af betingelserne for anvendelse af artikel 76 i dennes procesreglement, må appellantens anbringender afvises som ugrundede.
(jf. præmis 25 og 26)
Henvisning til:
Domstolen, 3. juni 2005, sag C396/03 P, Killinger mod Allemagne m.fl., Sml. I, s. 4967, præmis 9; 19. februar 2009, sag C308/07 P, Gorostiaga Atxalandabaso mod Parlamentet, Sml. I, s. 1059, præmis 36.
3. Det følger af selve ordlyden af artikel 76 i Personalrettens procesreglement, at afholdelsen af et retsmøde på ingen måde udgør en ret for sagsøgerne, som ikke kan fraviges. Anvendelsen af bestemmelserne i Personalrettens procesreglement vedrørende processuelle stridsspørgsmål, hvoriblandt findes artikel 76, er ikke en garanti for, at der afholdes en mundtlig forhandling, idet retten kan træffe afgørelse alene på baggrund af en skriftlig forhandling.
(jf. præmis 31)
Henvisning til:
Domstolen, 8. juli 1999, sag C199/98 P, Goldstein mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 18
Retten, 8. september 2008, sag T222/07 P, Kerstens mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑B‑1, s. 37, og II‑B‑1, s 267, præmis 33 og 36 og den deri nævnte retspraksis.
4. Det fremgår af artikel 225 A EF, af artikel 11, stk. 1, i bilag I til statutten for Domstolen og af artikel 138, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand.
Et appelskrift, som ikke indeholder nogen argumentation, der specifikt tilsigter at identificere den retlige fejl, som den pågældende dom eller kendelse er behæftet med, opfylder ikke dette krav.
Desuden skal påstande, der er alt for generelle og upræcise til at være genstand for en retlig vurdering, afvises.
(jf. præmis 38 og 39)
Henvisning til:
Domstolen, 17. september 1996, sag C19/95 P, San Marco mod Kommissionen, Sml. I, s. 4435, præmis 37; 8. juli 1999, sag C51/92 P, Hercules Chemicals mod Kommissionen, Sml. I, s. 4235, præmis 113; 1. februar 2001, forenede sager C300/99 P og C388/99 P, Area Cova m.fl. mod Rådet, Sml. I, s. 983, præmis 37; 12. december 2006, sag C129/06 P, Autosalone Ispra mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 31 og 32; 29. november 1997, sag C107/07 P, Weber mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 24
Retten, 12. marts 2008, sag T107/07 P, Rossi Ferreras mod Kommissionen, Sml. Pers I‑B‑1, s. 5, og II‑B‑1, s. 31, præmis 27.