Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2009 - Sundholm mod Kommissionen

(Sag T-102/08 P) 1

(Appel - personalesag - tjenestemænd - bedømmelse - karriereudviklingsrapport udfærdiget til opfyldelse af en dom afsagt af Personaleretten - bedømmelsesrunden 2001/2002 - begrundet fravær - begrundelsespligt)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Asa Sundholm (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede, bistået af avocat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 13. december 2007 i sag F-27/07, Sundholm mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om, at denne dom ophæves.

Konklusion

1)    Dom afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 13. december 2007 i sag F-27/07, Sundholm mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), ophæves.

2)    Afgørelsen af 2. juni 2006, hvorved bedømmeren i appelleddet stadfæstede Asa Sundholms karriereudviklingsrapport for perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2002 annulleres.

3)    I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i sagen for Personaleretten.

4)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger i forbindelse med sagen for EU-Personaleretten og for Retten i Første Instans.

____________

1 - EUT C 107 af 26.4.2008.