Language of document :

Sag anlagt den 8. maj 2013 - Ryanair Holdings mod Kommissionen

(Sag T-260/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair Holdings plc (Dublin, Irland) (ved advokat G. Berrisch og solicitor D. Hull)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse K(2013) 1106 endelig af 27. februar 2013 om en fusions uforenelighed med det indre marked og EØS-aftalen (Sag COMP/M.6663 - Ryanair/Aer Lingus III) annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et anbringende om, at Kommissionen angiveligt har begået en fejl ved at fastslå, og undlade at føre tilstrækkeligt bevis for, at fusionen, som ændret ved de forpligtelser, som sagsøgeren har tilbudt at påtage sig, vil hæmme den effektive konkurrence på det fælles marked betydeligt. Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet, princippet om god forvaltning og begrundelsespligten.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at Kommissionen har anlagt åbenbare urigtige skøn og tilsidesat ovennævnte principper med hensyn til a) forpligtelserne til at afhænde Aer Lingus operationer på 43 overlappende flyruter til Flybe Group plc, b) forpligtelserne vedrørende ruterne Dublin-London, Cork-London og Shannon-London, c) forpligtelserne vedrørende Aer Aranns operationer på 43 overlappende ruter, som vil blive varetaget af Flybe, og d) forpligtelserne vedrørende de ruter, hvor Kommissionen har kortlagt mulige konkurrencemæssige betænkeligheder.

____________