Language of document :

Rettens dom af 11. oktober 2011 - Chestnut Medical Technologies mod KHIM (PIPELINE)

(Sag T-87/10) 1

(EF-varemærker - ansøgning om registrering af EF-ordmærket "PIPELINE" - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Chestnut Medical Technologies, Inc. (Menlo Park, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne H.P. Kunz-Hallstein og R. Kunz-Hallstein)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 10. december 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked) (KHIM) (sag R 968/2009-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket PIPELINE som EF-varemærke.

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    Chestnut Medical Technologies, Inc. betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 100 af 17.4.2010.